Aarhus Universitet kobler hjerneforskning og kunstig intelligens i nyt center
16.11.2020 06:06:00 CET | Aarhus Universitet Technical Sciences | Pressemeddelelse

Mandag den 8. februar 2021 slår Aarhus Universitet officielt dørene op til IbrAIn – et nyt ingeniør- og neurovidenskabeligt forskningscenter, der, som det første i Danmark, har til formål at udvikle nye grænsefladeteknologier til hjernen, styret af ny kunstig intelligens (AI) hardware.
Centret bliver en del af det allerede eksisterende forskningsnetværk NeuroCampus Aarhus (NCA), der i dag samler verdensførende forskning i neurovidenskab fra Aarhus Universitet (AU) og Dansk NeuroforskningsCenter (DNC) ved Aarhus Universitetshospital (AUH).
IbrAIn får hjemme i det nyoprettede Institut for Elektro- og Computerteknologi under forskningsgruppen Integrated Nanoelectronics og samler hjerneforskere fra AU og AUH. Centret understøtter Aarhus Universitets strategi og vision om at være internationalt ledende inden for den neurovidenskabelige forskning.
"IbrAIn-centret giver en stærk strategisk forbindelse mellem universitetets sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, og det tekniske fakultet. Det er et perfekt eksempel på AU’s førende, tværfaglige forskning inden for neurovidenskab, og det viser de tekniske videnskaber fra deres bedste side – nemlig, hvordan vi udvikler næstegenerations teknologier i synergi med andre discipliner i vores bestræbelser på at gøre en forskel for samfundet,” siger Eskild Holm Nielsen, dekan for Det Tekniske Fakultet ved Aarhus Universitet.
Det nye center bliver ledet af lektor Farshad Moradi, der i dag leder Integrated Nanoelectronics og ICElab, som er forskningsgruppens laboratorium.
Gruppen er blandt pionererne inden for design af integrerede kredsløb til biomedicin og udvikler næste generations teknologier til drastisk at mindske energiforbruget til integreret elektronik. Gruppen gennemfører i øjeblikket flere Horizon 2020-finansierede projekter inden for hjerneinspireret databehandling, hukommelsesdesign, biomedicin og energihøstende teknologier.
Eksempelvis fører teamet an i udviklingen af batteriløse nanorobotter, der via lys kan modulere neuroner inde i hjernen for at helbrede neurologiske lidelser som Parkinsons sygdom. Teamet udvikler også såkaldt AI Hardware: En ny slags computersystem, der efterligner den måde, hjernen er bygget op på, hvor potentialet er at forbedre ydeevnen af topmoderne computersystemer voldsomt og samtidig sænke energiforbruget drastisk.
”IbrAIn-centeret og samarbejdet med NeuroCampus Aarhus markerer en væsentlig milepæl for vores forskning i grænsefladen mellem elektronik og menneskehjernen. Vi ser et meget stort potentiale i forskningen her på IbrAIn – både når det kommer til behandlingen og forståelsen af neurologiske sygdomme, men også i udviklingen af ny AI-hardware, der bliver set som en game changer for fremtidens computerstyrede systemer,” siger lektor Farshad Moradi.
Han bakkes op af professor Jens Christian Hedemann Sørensen, som er partner og formand for Dansk NeuroforskningsCenter og NCA:
"Vi bringer en stor og mangeårig erfaring til centret inden for neuromodulation og behandling af neurologiske sygdomme som Parkinsons, epilepsi og spasticitet ved at påvirke nervesystemet ved hjælp af forskellige enheder. Derfor ser vi meget frem til samarbejdet omkring ibrAIn-centret, hvor Farshad Moradi udvikler næste generation af disse teknologier til hjerne-maskine-grænseflader, som vi så kan oversætte til diagnostik og behandling på AUH og i sidste ende på hospitaler verden over,” siger han.
Det nye center får også betydning for AUs digitaliseringsstrategi, som bl.a. har fokus på forskning i teknologier og metoder til bedre at forstå og samarbejde med den menneskelige hjerne.
Centret åbner til en online event den 8. februar 2021 grundet corona-situationen.
Nøgleord
Kontakter
Lektor Farshad Moradi
Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet
Mail: moradi@eng.au.dk
Tlf.: 41893344
Jesper Bruun
Journalist, Aarhus Universitet
Mail: bruun@eng.au.dk
Tlf.: 42404140
Billeder

Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Gæs gør mindre skade på vinterhvede end antaget10.8.2026 12:04:21 CEST | Pressemeddelelse
HØST: Vinterhvede kan kompensere for selv kraftig gåsegræsning om vinteren. Men fortsætter græsningen sent ind i foråret, falder både udbytte og kvalitet.
Danmark skal ikke vælge mellem flere grøntsager og et bedre vandmiljø24.7.2026 14:21:24 CEST | Pressemeddelelse
Danmark producerer stadig mindre frugt og grønt, mens importen vokser. Men forskningen peger på, at nye dyrkningssystemer kan mindske tabet af kvælstof og reducere klimaaftrykket uden at gå på kompromis med høje udbytter. Samtidig kan fremtidens danske frugt og grønt konkurrere på noget, som importerede varer har svært ved at matche: Kvalitet, gennemsigtighed og variation.
EU-forskere advarer om bestøverkrise i Europa8.7.2026 10:11:10 CEST | Pressemeddelelse
Et internationalt forskerhold advarer om, at Europa står over for en alvorlig bestøverkrise. En ny hvidbog præsenterer 15 konkrete anbefalinger til, hvordan tilbagegangen kan vendes.
Forskere foreslår ny arkitektur for EU’s pesticidregulering3.7.2026 10:10:18 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt policy brief fra Horizon Europe-forskningsprojektet PollinERA foreslår et regionalt budgetsystem for pesticidregulering. Forslaget følger efter en nylig artikel i Science, hvor forskere advarer om, at EU’s Omnibus-forslag kan øge pesticidrisici.
Kan VM i fodbold blive bæredygtigt?3.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere rapporter og analyser peger på, at det igangværende VM i fodbold kommer til at være den mest klimabelastende slutrunde i historien. Men måske er det muligt at gøre fremtidens megaevents bæredygtige.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

