Danmark skal ikke vælge mellem flere grøntsager og et bedre vandmiljø

Danske blomkål i rækker ved siden af spanske. Æbler fra Italien, blåbær fra Polen, agurker fra Holland. Og kålen er kørt hele vejen fra Sydeuropa. Selvom vi er midt i den danske sæson.

I løbet af de seneste ti år er den danske produktion af frugt og grønt faldet med omkring en femtedel. I dag producerer Danmark blot 26 procent af de grøntsager og 9 procent af den frugt, vi finder på det danske marked. For 60 år siden var tallene henholdsvis 92 og 54 procent.

Udviklingen har sat gang i en debat om forbrugernes valg, internationale konkurrencevilkår og politiske rammer. Men ifølge professor Hanne Lakkenborg Kristensen fra Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet mangler diskussionen et afgørende perspektiv:

“Vi taler meget om, hvordan vi redder dansk frugt- og grøntproduktion. Men vi taler alt for lidt om, hvordan forskningen kan gøre den både mere bæredygtig og mere attraktiv. Vi har et stort potentiale for at udvikle dyrkningssystemer, der både producerer mere og i bedre kvalitet, og som samtidig belaster miljøet mindre,” siger hun.

Forskningen peger på løsninger

Fra 2027 træder en ny kvælstofregulering i kraft for at beskytte det danske vandmiljø. De foreløbige beregninger har skabt bekymring blandt producenter af blandt andet kål, fordi grøntsagsproduktion ofte efterlader mere kvælstof i jorden end korndyrkning. Samtidig bygger en del af datagrundlaget fortsat på begrænset viden om grøntsagsafgrøder.

Ifølge Hanne Lakkenborg Kristensen bør svaret ikke være at dispensere fra miljøkravene.

Tværtimod.

Hun mener, at Danmark skal investere langt mere målrettet i forskning og innovation, der kan udvikle dyrkningssystemer, som både beskytter vandmiljøet og styrker produktionen.

Markforsøg viser allerede lovende resultater. Samdyrkning af flere plantearter, efterafgrøder, sunde sædskifter, præcis gødskning, recirkulering af næringsstoffer og biomasse samt mere skånsom jordbehandling ser ud til både at kunne reducere nitratudvaskningen, fastholde høje udbytter og endda forbedre jordens frugtbarhed.

“Vi behøver ikke vælge mellem flere danske grøntsager og et bedre vandmiljø. Men løsningerne ser ikke ens ud overalt. En kålmark på sandjord kræver ikke nødvendigvis de samme nye dyrkningsmetoder som løg på lerjord. Derfor har vi brug for langt mere forskning, så vi kan udvikle løsninger, der passer til de enkelte afgrøder og jordtyper,” siger hun.

Hun peger samtidig på, at frugt og grøntsager adskiller sig fra store dele af det øvrige landbrug ved at blive spist direkte af mennesker:

“Frugt og grøntsager har generelt et lavt klimaaftryk, fordi de er fødevarer og ikke foder. Det gør dem til en meget arealeffektiv måde at producere mad på, og derfor kan de spille en vigtig rolle i omstillingen af dansk landbrug.”

Gennemsigtighed fra mark til butik

Danmark bliver aldrig selvforsynende med bananer eller appelsiner. Men en stor del af den frugt og de grøntsager, vi importerer, kan danske producenter allerede dyrke og ofte under forhold, hvor forskningen peger på et betydeligt potentiale for et lavere klima- og miljøaftryk.

Det gælder blandt andet æbler, forskellige kåltyper, rodfrugter og flere væksthusgrøntsager. For nogle afgrøder som løg og gulerødder gør moderne lagringssystemer det allerede muligt at levere danske varer næsten hele året. For mange andre afgrøder kan investeringer, innovation og nye dyrkningsmetoder forlænge sæsonen betydeligt, påpeger Hanne Lakkenborg Kristensen:

“Vi importerer i dag mange grøntsager og frugter, som danske producenter uden videre kunne dyrke i sæson. Med de dyrkningssystemer, vi forsker i, har vi mulighed for at producere dem med et lavere klima- og miljøaftryk. Samtidig får forbrugerne en produktion med stor gennemsigtighed og dokumentation hele vejen fra mark til butik.”

Hun peger blandt andet på, at Fødevarestyrelsens overvågning år efter år viser færre pesticidrester i dansk frugt og grønt end i importerede produkter. Samtidig foregår produktionen under danske regler for sporbarhed, arbejdsmiljø og løn- og ansættelsesforhold, hvilket giver forbrugerne en høj grad af gennemsigtighed.

Men produktionen vokser ikke af sig selv.

“Producenterne skal kunne se et marked, før de investerer i nye sorter, regenerative systemer, lagerfaciliteter og teknologi. Derfor kræver udviklingen et tæt samarbejde mellem forskning, erhverv, detailhandel og politikere,” siger hun.

Fremtidens konkurrence handler om kvalitet

Hvis danske producenter skal konkurrere med lande, hvor lønninger og produktionsomkostninger er lavere, bliver prisen næppe deres stærkeste kort.

Til gengæld kan kvalitet blive det.

I årtier har planteforædling og dyrkning især haft fokus på højt udbytte, ensartet størrelse, flot udseende og robusthed under transport. Men forskningen åbner nu nye muligheder.

Valget af sorter og dyrkningsmetoder påvirker ikke alene planternes vækst. Det har også betydning for smag, tekstur, holdbarhed og indholdet af en lang række bioaktive plantestoffer. Forskerne arbejder derfor på at udvikle dyrkningssystemer og sorter, som giver grøntsager med større sensorisk kvalitet og potentielt et højere indhold af sundhedsfremmende stoffer.

“Målet er ikke kun at dyrke flere grøntsager. Vi vil også udvikle grøntsager med mere smag, større variation og høj kvalitet. Meget tyder på, at vi gennem valg af sorter og dyrkningsmetoder kan påvirke nogle af de egenskaber, men vi skal dokumentere effekterne grundigt gennem forskningen,” siger Hanne Lakkenborg Kristensen.

Hun håber samtidig, at vi begynder at interessere os mere for de grøntsager, vi spiser:

“Vi taler gerne om kvaliteten af vin, kaffe og ost. Frugt og grønt fortjener den samme opmærksomhed. Det skal være smagen, kvaliteten og råvarernes historie, vi taler om rundt om middagsbordet. Ikke kun prisen på kiloskiltet.”

Hvis Danmark skal vende udviklingen, handler det derfor ikke alene om at producere flere grøntsager.

Det handler om at udvikle en frugt- og grøntproduktion, som er blandt verdens mest bæredygtige, mest gennemsigtige og mest kvalitetsbevidste.