Aarhus Universitet åbner nyt center for grøn omstilling og havøkologi

Med de nyeste politiske aftaler bliver antallet af havvindmøller øget markant for at imødekomme krav om færre fossile brændstoffer.
Denne udvikling må ikke ske på bekostning af naturen og biodiversiteten, og derfor er der behov for viden om, hvordan den grønne omstilling påvirker de marine økosystemer.
Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet har netop etableret Center for Green Transition and Marine Ecology for at imødekomme den rådgivning, der bliver behov for i fremtiden. Centerleder bliver sektionsleder og seniorforsker Jacob Nabe-Nielsen.
Stærkeste kompetencer indenfor marin økologi
Det marine miljø er i krise, og det er af yderste vigtighed, at vores viden bliver styrket og bragt i spil for samfundet og særligt beslutningstagerne, når vi påvirker havmiljøet – bl.a. med en række nye vindmølleparker.
”Med vores nye center samler vi alle vores centrale forskere, rådgivere og projekter i et fælles center, der bidrager med viden om havøkologi og biodiversitet. Vi har de stærkeste kompetencer, når det gælder marin økologi og forståelsen af effekter af offshore-projekter på miljøet, og det er derfor en ekstra gevinst at samle alle kræfter i et fælles center”, siger Mikkel Tamstorf, Institutleder ved Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet.
En samlet viden er ikke mindst vigtig i relation til den nye Havplan og Havnaturfond.
”Det er afgørende vigtigt, at vi kan stimulere miljøer i havet, hvor en rig biodiversitet sikres under den grønne omstilling. Vi skal basere indsatsen på en meget grundig videnskabelig viden, og ud over forskere kommer vi til at arbejde tæt sammen men myndigheder, energiselskaber og andre interessenter”, siger Jacob Nabe-Nielsen, centerleder for Center for Green Transition and Marine Ecology, Aarhus Universitet.
Jacob Nabe-Nielsen har en solid marinbiologisk baggrund med særligt fokus på den kombinerede effekt af klimaændringer og menneskeskabte forstyrrelser.
Nøgleord
Kontakter
Jacob Nabe-Nielsen, Centerleder for Center for Green Transition and Marine Ecology, Aarhus Universitet. Mail: jnn@ecos.au.dk; tlf.: 2248 1210
Mikkel Tamstorf, Institutleder, Institut for Ecoscience; Aarhus Universitet. Mail:mpt@ecos.au.dk; tlf.: 5357 5044
Billeder



Information om Aarhus Universitet Natural Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Gennembrud: Nu kan vi aflæse DNA med telefonen17.12.2025 09:10:19 CET | Pressemeddelelse
Dansk forskningsgruppe har designet proteiner, der kan lede efter bestemte DNA-stykker og lyse, hvis de finder dem. Et lys, telefonens kamera nemt kan fange.
Professor Lars Birkedal – 25-års jubilæum20.11.2025 13:08:31 CET | Pressemeddelelse
Professor i datalogi ved Aarhus Universitet, Lars Birkedal, kan fejre 25-års jubilæum. Han er internationalt anerkendt for sin forskning i programmeringssprog og programverifikation og leder Center for Basic Research in Program Verification. Han har modtaget flere store forskningspriser, bl.a. EliteForsk-prisen.
Professor Ivan Damgård – 40-års jubilæum20.11.2025 13:04:06 CET | Pressemeddelelse
Professor i datalogi ved Aarhus Universitet, Ivan Damgård, kan fejre 40-års jubilæum. Han er internationalt anerkendt pioner inden for kryptografi og har været med til at grundlægge virksomederne Cryptomathic og Partisia. Han er Ridder af Dannebrog og aktiv folkemusiker.
Vores korte hukommelse begrænser erindringen om ægte natur: Historiske kilder kalder den frem igen.20.11.2025 11:28:37 CET | Pressemeddelelse
Vi accepterer gradvist en fattigere natur, fordi vi har en tendens til at bruge vores egen levetid som målestok for, hvad de er normalt. Et internationalt forskerhold viser, at breve, malerier og mundtlige fortællinger kan give os et historisk længere perspektiv – og derved styrke fremtidens strategier for mere biodiversitet.
Lille flagermus jager som løver – bare bedre3.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
En lille flagermus bruger en “hæng-og-vent”-strategi til at spare energi og fange store byttedyr med overraskende stor succes
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum