Aarhus Festuge udvider festarealet for at styrke fællesskabet

År efter år er fællesskabet helt centralt for Aarhus Festuge – men i år får det en helt ny rolle. Med det nye initiativ komSAMMEN ønsker den århusianske folkefest lørdag den 3. september at komme ud af bymidten, som ofte danner ramme for arrangementerne. Om dit fællesskab er en forening, en opgang, en klub eller vennekreds er underordnet, men vi skal nyde, at vi nu kan være sammen igen.
- For os er det vigtigt at vise, at Aarhus Festuge er en begivenhed, som favner hele byen. Naturligvis vil langt størstedelen af Festugens arrangementer fortsat være koncentreret omkring Midtbyen, fordi det er her, rigtigt mange søger ind under Festugen. Med komSAMMEN ønsker vi at understrege, at vi er til for at engagere hele Aarhus i fejringen af Festugen, siger direktør for Aarhus Festuge, Rikke Øxner.
Tilmelding er åben for alle byens fællesskaber
Med komSAMMEN indbyder Aarhus Festuge alle fællesskaber i Aarhus Kommune til at deltage i festligheder ved at lave et arrangement den 3. september og melde det til Festugen.
- Vi glæder os virkelig til at fejre alle de fællesskaber, som er med til at gøre Aarhus til noget særligt. Det er også det, der i min øjne gør Festugen speciel, at vi skal favne alle dele af kulturlivet, siger Rikke Øxner.
Festugen står klar til at stille al mulig hjælp til rådighed, der kan være brug for, så man kan fejre sine begivenheder ordentligt. Det er kun fantasien, der sætter grænser, og det kan være, der er brug for en kok til at stå for menuen til festen, det kan være hjælp til at rejse festteltet, en mobilbar eller en dekoratør – kort sagt ønsker Aarhus Festuge at være med til at facilitere fællesskabernes komSAMMEN.
Små som store ønsker
- Festugen er mange ting for forskellige århusianere, og det er det, vi ønsker at vise med dette projekt, for ligesom at Festugen er mange ting, kan en komSAMMEN også være mange ting – og vi får brug for hele byen til at være med til at genskabe fællesskaberne, siger Rikke Øxner.
Festugen opfordrer alle århusianere til at tage del i det nye initiativ, som opfylder Aarhus Festuges vision om at skabe i samspil med byen.
- Det er ikke vigtigt, om man har et stort eller et lille arrangement – vi ønsker, at alle byens fællesskaber tager del i festlighederne, og at Festugen dermed kan være med til at tage del i hele Aarhus’ komSAMMEN, siger Rikke Øxner.
komSAMMEN vil finde sted lørdag den 3. september som en del af Aarhus Festuge.
Du kan tilmelde dit arrangement via Aarhus Festuges hjemmeside.
Nøgleord
Kontakter
Simon Fjordvang Brenøe-JensenKommunikationsansvarlig
Tlf:29 20 94 86sfbj@aarhusfestuge.dkBilleder

Information om Aarhus Festuge
Med 1000 arrangementer på 10 dage er Aarhus Festuge en af Nordeuropas største kulturbegivenheder, med internationale kunstnere, lokale artister, samt oplevelser for både børn og voksne. Her kan man opleve kunst og kultur på højeste niveau, når hele Aarhus summer af musik, teater, arkitektur, gastronomi, kunst, debatter og alt derimellem.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Festuge
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Festuge
Aarhus Festuge fejrer 60-års jubilæum med storslået byfest28.8.2025 07:40:00 CEST | Pressemeddelelse
Programmet er nu klar til Festugens store 60-års jubilæum lørdag den 6. september, hvor Aarhus Midtby vil summe af liv og enkelte gader bliver spærret af.
Aarhus Festuge kaster lys på byens fortid og fremtid21.8.2025 10:09:35 CEST | Pressemeddelelse
I år kan Festugegæster igen opleve den populære Lysfest rundt i det aarhusianske nattemørke.
Pressekreditering til Aarhus Festuge 202520.8.2025 14:43:16 CEST | Pressemeddelelse
Det er nu muligt at ønske pressebilletter til Aarhus Festuge 2025.
Dronning Margrethe åbner Aarhus Festuge 202519.8.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Båndet mellem H.M. Dronningen og Aarhus Festuge kan i år fejre 60-års jubilæum.
Aarhus Festuge annoncerer ekstra billetter til udsolgt jubilæumskoncert14.8.2025 07:59:43 CEST | Pressemeddelelse
Nu kan endnu flere komme med, når Aarhus Festuge fejrer sit 60-års jubilæum med den ultimative Aarhus-koncert i helt unikke rammer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum