Aarhus Festuge

Aarhus Festuge skruer markant op for gadeteater i 2026

7.8.2026 08:00:00 CEST | Aarhus Festuge | Pressemeddelelse

Del

Med et ambitiøst program af internationale kompagnier, danske kunstnere og lokale aktører danner Aarhus rammen om alt fra luftakrobatik og nycirkus til publikumsinvolverende forestillinger og overraskende oplevelser i byrummet under Aarhus Festuge 2026.

Spanske Grupo Puja! bruger himlen som bagtæppe i forestillingen ‘KAOSMOS'  der finder sted på Pier 3 på Aarhus Havn
Spanske Grupo Puja! bruger himlen som bagtæppe i forestillingen ‘KAOSMOS' der finder sted på Pier 3 på Aarhus Havn Pato Soto

Fra 28. august til 5. september kan publikum opleve gadeteater i hele Aarhus. Programmet favner bredt og byder på både spektakulære forestillinger, intime møder med kunsten og oplevelser, der opstår midt i hverdagen. Fælles for dem alle er, at de bruger byen som scene og inviterer publikum helt tæt på.

Aarhus Festuges direktør, Jakob Tekla Jørgensen, har en mangeårig baggrund fra teaterbranchen. Derfor er det heller ikke tilfældigt, at gadeteater er blandt årets store kunstneriske satsninger.

"Gadeteater er en kunstform, der møder sit publikum, hvor publikum er. Det er åbent, levende og uforudsigeligt, og netop derfor er det en vigtig satsning for Aarhus Festuge. Vi vil skabe oplevelser, der overrasker, samler mennesker og giver nye perspektiver på de steder, vi ellers passerer hver dag," siger Jakob Tekla Jørgensen.

Aarhus Festuges gadeteaterprogram er realiseret med støtte fra Salling Fondene, som ser frem til opleve gadeteater under festugen.

”Aarhus Festuge er et kulturelt højdepunkt for byen hvert eneste år, og med dette års satsning på gadeteater, bringes kunsten ud i byrummet og gøres tilgængelig for alle. Det er meget prisværdigt, og vi håber, at aarhusianerne og tilrejsende tager godt imod de mange forskellige forestillinger,” siger Karin Salling, næstformand i Købmand Herman Sallings Fond.

Årets program viser bredden i gadeteater. Publikum kan blandt andet opleve den spanske luftakrobatikforestilling KAOSMOS, hvor akrobater svæver højt over Pier 3, den hollandske teaterkoncert BULK på Honnørkajen på Aarhus Havn, den gigantiske byrumsinstallation Octopus Attack, nycirkusforestillingen GRAND DANOIS i Festugeparken og en række publikumsinvolverende forestillinger af det italienske kompagni Stalker Teatro på ARoS Art Square. I Festugeparken kan publikum desuden møde The BodyGuards, der med humor og improvisation skaber uventede møder med festivalens gæster.

Gadeteaterprogrammet rummer oplevelser for både børn og voksne – fra det storslåede til det helt nære. Nogle forestillinger finder sted én enkelt gang og er værd at planlægge efter, mens andre kan opleves spontant på vej gennem byen.

Alle forestillinger i Aarhus Festuges gadeteaterprogram er gratis.

Tak også til samarbejdspartnerne ARoS, Børnekulturhuset, DIG – Danmarks Internationale Gadeteaterfestivaler, PASSAGE Festival, Aarhus Havn og Aarhus Kommune.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Spanske Grupo Puja! bruger himlen som bagtæppe, når forestillingen ‘KAOSMOS’ finder sted på Aarhus Havn Pier 3
Spanske Grupo Puja! bruger himlen som bagtæppe, når forestillingen ‘KAOSMOS’ finder sted på Aarhus Havn Pier 3
Pato Soto
Download
Hollandsk Teaterkoncert BULK på Honnørkajen på Aarhus Havn
Hollandsk Teaterkoncert BULK på Honnørkajen på Aarhus Havn
Fred Debrock
Download
DYNAMO & Cirkus GrandDanois præsenterer forestillingen GRAND DANOIS
DYNAMO & Cirkus GrandDanois præsenterer forestillingen GRAND DANOIS
Cosmin Cirstea
Download
Oplev Stalker Teatros fra Italien på Aros Art Square
Oplev Stalker Teatros fra Italien på Aros Art Square
Giorgio Sottile
Download

Links

Om Aarhus Festuge

Med over 1000 arrangementer på 10 dage er Aarhus Festuge en af Nordeuropas største kulturbegivenheder, med internationale kunstnere, lokale artister, samt oplevelser for både børn og voksne. Her kan man opleve kunst og kultur på højeste niveau, når hele Aarhus summer af musik, teater, arkitektur, gastronomi, kunst, debatter og alt derimellem.

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Festuge

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Festuge

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye