LevLevLev

Aarhus er ikke en god by for alle

Del
Aarhus Kommune har i sin såkaldte balanceplan lagt op til massive millionbesparelser på det hårdt trængte handikapområde, der i forvejen har været genstand for omfattende besparelser gennem de seneste 10 år. Nu indkalder en lang række organisationer til en fælles demonstration for at råbe politikerne op.

Aarhus – en god by for alle. Det er navnet på den for nyligt vedtagne handicappolitik i Aarhus Kommune. Men det klinger hult, når man kigger på den såkaldte balanceplan for handicapområdet, som i øjeblikket behandles i byrådet. Heri er der nemlig tale om massive besparelser på området med omfattende konsekvenser for en lang række borgere, pointerer Anne Kjeld Pedersen – formand for Lev Aarhus.

”Det er veldokumenteret, at serviceniveauet i forvejen er så lavt, at det hverken er værdigt eller acceptabelt for de pågældende borgere. Lev Aarhus har fremlagt dokumentation for, hvordan plejen og omsorgen på bostederne for voksne med udviklingshandicap er helt utilstrækkelig og uværdig. Og det har heller ikke skortet på beretninger om dybt uanstændige forhold på bostederne i medierne. Det vil være chokerende, hvis byrådet ikke forstår alvoren i disse beretninger.”

Også kredsformanden for Socialpædagogerne i Østjylland, Gert Landergren Due, har kun kritik til overs for kommunens såkaldte balanceplan:

”Jeg vil gerne slå fast, at vi fra Socialpædagogernes side under ingen omstændigheder anerkender, at en spareøvelse, hvor man skruer helt ned for den økonomiske ramme, samtidig med at opgaverne er blevet flere, kan defineres som balance. Denne plan vil blot bidrage yderligere til den menneskelige, faglige og ressourcemæssige ubalance, der er opbygget på socialområdet i kommunen i løbet af de seneste 10 år.”

En værdig balance – ja tak
Sammen med en lang række foreninger og organisationer har Lev Aarhus og SL Aarhus derfor nu hidkaldt til demonstration for at råbe politikerne op. Under parolen: En værdig Balance – ja tak, skal lokalpolitikerne gøres opmærksomme på, hvor ubalanceret kommunens ”balanceplan” rent faktisk er, og hvilke omfattende konsekvenser den plan har for en lang række borgere i kommunen. Der er brug for, at politikerne lever op til deres politiske ansvar og den handicappolitik, de for nyligt selv har vedtaget, pointerer Gert Landergren Due:

”Og den eneste måde at leve op til dette ansvar er, at der besluttes en genopretning af socialområdet. Ikke at der besluttes yderligere nedskæringer fra kommunens side.”

Anne Kjeld Pedersen supplerer:

”Byrådet vedtog for nylig en handicappolitik – Aarhus, en god by for alle – som er i direkte modstrid med det, der sker på handicapområdet i kommunen i øjenblikket. Jeg stiller mig derfor helt uforstående over for, at byrådet går imod sin egen politik, hvis de vedtager denne såkaldte balanceplan.”

Demonstration foregår den 18.2 klokken 1500 og begynder på Telefontorvet og slutter på Rådhuspladsen.  

Nøgleord

Kontakter

Anne Kjeld Pedersen
Formand, Lev Aarhus
T: 2546 2978
M: anne.kjeld.pedersen@gmail.com


Gert Landergren Due
Kredsformand
Socialpædagogerne Østjylland
T: 2296 7996

Vedhæftede filer

Information om Lev

Lev
Lev
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup

36 35 96 96https://www.lev.dk

Lev er en privat landsdækkende forening for mennesker med udviklingshandicap, pårørende og andre interesserede - dannet i 1952.

Følg pressemeddelelser fra Lev

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lev

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye