DI Aalborg

Aalborg Portland-direktør er ny formand for DI Aalborg

Del

På et netop afviklet konstituerende møde er adm. direktør hos Aalborg Portland A/S, Peter Birkegaard, blevet valgt som formand for DI Aalborgs bestyrelse

Adm. direktør hos Aalborg Portland A/S, Peter Birkegaard, er blevet valgt som formand for DI Aalborgs bestyrelse. Foto: DI
Adm. direktør hos Aalborg Portland A/S, Peter Birkegaard, er blevet valgt som formand for DI Aalborgs bestyrelse. Foto: DI

Fra 2005 til 2022 var Peter Rindebæk formand for DI Aalborg, men da han tidligere på måneden fratrådte sin stilling hos Bladt Industries A/S, stoppede han også som medlem af bestyrelsen for DI Aalborg. Nu er adm. direktør hos Aalborg Portland A/S, Peter Birkegaard, valgt som ny formand. Han vil føre mange af bestyrelsens mærkesager videre, men han også har nye visioner for foreningen.

- Det vigtigste for mig er, at vi er med til at gøre Aalborg og Nordjylland til et godt sted at være. Et godt sted for virksomhederne, men også et godt sted for familierne og for de unge. I erhvervslivet har vi et kæmpe ansvar for at skabe gode uddannelsesmuligheder og karrieremuligheder. Det er forudsætningen for, at vi kan lykkes med alt det andet, vi gerne vil, siger den nye DI-formand og fortsætter:

- I min verden skal DI Aalborg være en levende og nærværende forening, som er helt tæt på den enkelte virksomhed. På den måde kan vi være talerør til politikerne, både nationalt, regionalt og kommunalt. Og vi kan arbejde strategisk sammen med aktørerne i området, blandt andet om vigtige emner som uddannelse og klima.

Små virksomheder er rygraden

Peter Birkegaard har flere års erfaring som medlem af DI Aalborgs bestyrelse, hvor han har repræsenteret Siemens Gamesa Renewable Energy A/S. I november 2022 skiftede han jobbet som direktør på vingefabrikken ud med jobbet som direktør for cementfabrikken Aalborg Portland. Og selvom det er to af regionens største virksomheder, så er Peter Birkegaards fokus et andet, når han sætter sig for bordenden i DI Aalborg.

- Hvis vi skal lykkes med at skabe gode forhold for nordjyske virksomheder, og hvis vi skal lykkes med at præge regionen i en positiv retning, så er det nødt til at være med afsæt i de små og mellemstore virksomheder. De er rygraden i Nordjyllands erhvervsliv, og vi kan kun skabe reel udvikling, hvis den er forankret hos dem, slår Peter Birkegaard fast.

DI Aalborg er en af DI’s 18 regionalforeninger, og har godt og vel 1.100 medlemsvirksomheder fordelt i Mariagerfjord Kommune, Rebild Kommune, Jammerbugt Kommune, Vesthimmerlands Kommune og Aalborg Kommune. Foreningens sekretariat har til huse i NOVI A/S i Aalborg Øst og drives af seniorchefkonsulent Henrik Marcher Larsen.

KONTAKT FOR YDERLIGERE OPLYSNINGER

Seniorchefkonsulent Henrik Marcher Larsen, DI, heml@di.dk, 40158858

Presserådgiver Nis Peder Kolby, DI, nipk@di.dk, 40323400

Følg Dansk Industri på:

    

Billeder

Adm. direktør hos Aalborg Portland A/S, Peter Birkegaard, er blevet valgt som formand for DI Aalborgs bestyrelse. Foto: DI
Adm. direktør hos Aalborg Portland A/S, Peter Birkegaard, er blevet valgt som formand for DI Aalborgs bestyrelse. Foto: DI
Download

Information om DI Aalborg

DI Aalborg
DI Aalborg



For yderligere information om DI Aalborg:

Seniorchefkonsulent Henrik Marcher Larsen
Mail: heml@di.dk
Tlf. 3377 3962
Mobil: 4015 8858

Sekretær Susanne Graversen
Mail: sug@di.dk
Tlf.: 3377 3372