Aabenraa og Tønder producerer mest grøn energi i Sydjylland
I Aabenraa og Tønder producerer vindmøller på land og solceller grøn strøm til at dække det, der svarer til henholdsvis 128.200 og 107.800 husstandes forbrug. I resten af Syd- og Sønderjylland produceres langt mindre grøn strøm. I fx Fredericia og Sønderborg produceres kun grøn strøm svarende til henholdsvis 3.500 og 18.200 husstandes forbrug.
I hele Sydjylland producerer vindmøller og solceller strøm svarende til 620.400 husstandes forbrug. Det viser en analyse fra Dansk Industri.
- Det er flot, at Aabenraa og Tønder ligger forrest i feltet, når det gælder produktion af grøn strøm, men der er flere af vores kommuner, som trænger til at gøre en ekstra indsats for, at det bliver attraktivt for virksomheder, fonde og private at investere i grønne energianlæg. Det kræver fx hurtig sagsbehandling, en klar plan for arealer, der kan bruges til netop produktion af grøn strøm, og en positiv indstilling til alle ansøgninger, siger formand for DI Sønderjylland Tommy Seeberg og tilføjer:
- Vores syd- og sønderjyske kommuner skal selvfølgelig også se på, om de selv har mulighed for fx at opsætte solceller på taget af de mange bygninger, som de ejer, og dermed producere strøm til eget forbrug. Alle skal bidrage, hvis vi skal være både CO2-neutrale og fri for russisk gas.
Aabenraa ligger i top tre over de kommuner i Danmark, der producerer mest grøn strøm fra solceller og vindmøller på land. Vejle og Tønder ligger i top 10. Længere nede af listen ligger fx Kolding og Haderslev, hvor der produceres grøn strøm svarende til henholdsvis 24.200 og 27.200 husstandes forbrug. I Vejen produceres grøn strøm svarende til 39.000 og i Esbjerg 52.800 husstandes forbrug.
- Det er dejligt, at vi har nogle kommuner som Aabenraa, Vejle og Tønder, som i den grad er lykkes med at gøre det attraktivt at udbygge produktionen af grøn strøm, men hvis det fx skal være muligt for vores lokale virksomheder at flytte produktionen over på grøn strøm, så kræver det, at endnu flere kommuner for alvor får sat gang i udbygningen af grøn strøm, siger Tommy Seeberg.
Danmark har et mål om, at produktionen af elektricitet fra vedvarende energikilder skal femdobles frem mod 2030.
- Udbygningen af produktion af grøn energi er en opgave, som vi ikke kommer uden om, og hvor kommunerne spiller en hovedrolle i alt fra sagsbehandling til at sikre et godt samarbejde med de borgere, der bliver kommende naboer til alt fra solceller til vindmøller og biogasanlæg. De af vores kommuner, som endnu ikke har denne opgave øverst på listen, vil jeg blot opfordre til at hente inspiration fra fx Aabenraa, Vejle og Tønder, som allerede har gjort sig mange erfaringer, siger Tommy Seeberg.
Aabenraa er den kommune, der siden 2016 har haft den største stigning i produktionen af grøn strøm fra solceller og vindmøller på land. Vejle ligger i top tre og Tønder i top 10 i forhold til stigningen i produktionen.
Fakta om tallene:
Da efterspørgsel og udbud af grøn strøm sjældent passer sammen, vil produktionen af grøn strøm i praksis ikke gå til det antal husstande, det i teorien kan dække. Derudover eksporteres en del af strømmen til andre lande, og en del går til fx industrivirksomheder.
Kontakter
Formand for DI Sønderjylland, Tommy Seeberg, mobil 29 49 50 28
Regional konsulent for DI Sønderjylland, Peter H. Wagner, mobil 25 66 63 09
Links
Information om DI Sønderjylland
Følg pressemeddelelser fra DI Sønderjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Sønderjylland
Sønderjysk prisvinder slås med mangel på kvalificeret arbejdskraft31.10.2022 15:00:00 CET | Pressemeddelelse
Masser af opgaver, masser af innovation, men mangel på kvalificeret arbejdskraft gør, at det hele er lidt op af bakke for vinderen af årets initiativpris fra DI Sønderjylland.
Bosætningsindsats får tyskere til at flytte til Sønderborg Kommune16.10.2022 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den negative befolkningsudvikling i Sønderborg Kommune er vendt efter en stærk bosætningsindsats. Den indebærer blandt andet informationsmøder for tyskere, der i stor stil er begyndt at flytte til kommunen. Nu skal andre kommuner lære af Sønderborg, mener Dansk Industri, der har lavet et nyt inspirationskatalog til landets 98 kommuner.
Ny fremgang for erhvervsvenligheden i Tønder6.9.2022 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Tønder fortsætter med at forbedre den lokale erhvervsvenlighed. Det viser Dansk Industris årlige, landsdækkende undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed, hvor virksomhederne bedømmer den kommunale indsats for at skabe gode rammer for virksomhederne og deres medarbejdere.
Haderslev er ny sønderjysk mester i erhvervsvenlighed6.9.2022 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Haderslev går markant frem i Dansk Industris årlige, landsdækkende undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed. I samtlige 10 kategorier, som virksomhederne vurderer i undersøgelsen, rykker Haderslev frem, og går hele 11 pladser frem til en flot 18. plads blandt landets kommuner
Aabenraas erhvervsvenlighed går tilbage i DI-undersøgelse6.9.2022 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Aabenraa må tage til takke med lidt færre skulderklap fra det lokale erhvervsliv ifølge den årlige, landsdækkende undersøgelse fra DI om erhvervsvenlighed. Aabenraa går seks pladser tilbage og lander på en 34. plads i undersøgelsen i 2022.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum