Aabenraa dykker i erhvervsvenlighed

Nu kørte det ellers lige så godt for Aabenraa, der sidste år gik 18 pladser frem og blev dermed kommunen med førertrøjen på, når det gjaldt erhvervsvenlighed i det sønderjyske. Men nu har Aabenraa fået en dukkert i undersøgelsen DI’s Lokalt Erhvervsklima 2019, som har sendt kommunen 30 pladser ned til en 48. plads. Dog har kommunen stadig en vis styrkeposition, når det gælder de fysiske rammer med en placering på en 17. plads.

- Det er en stor skam, at Aabenraa nu ligger på den laveste placering, kommunen nogensinde har ligget på i DI’s undersøgelse. Men godt at kommunen stadig har et godt fokus på fysiske rammer. Gode fysiske rammer er en forudsætning for, at en virksomhed kan vokse og skabe arbejdspladser. Det skal være muligt at udvide produktionen, og der skal være en god digital infrastruktur, siger formand for DI Sønderjylland Hans Olling.

Men ellers har virksomhederne i Aabenraa tydeligt været ekstra kritiske over for kommunens erhvervsvenlighed i år. Den kategori, hvor Aabenraa ligger lavest, er i ”Information og dialog med kommunen”, hvor kommunen ligger nede på en 75. plads. Det er den eneste af de ni kategorier, der udelukkende baserer sig på DI’s spørgeskemaundersøgelse blandt virksomhederne og er dermed en ren subjektiv vurdering.

- Der må være opstået en større afstand mellem kommunen og virksomhederne lokalt. En god dialog mellem erhvervslivet og kommunen kan være med til skabe forståelse for hinandens udfordringer og synspunkter og kan bidrage til at finde løsninger, siger Hans Olling.

Han peger på, at det også er vigtigt, at væsentlig information fra kommunen formidles hurtigt og klart, så virksomhederne får relevante oplysninger om alt lige fra snerydning og vejarbejde til lokalplaner.

Også Aabenraa ligger lavt på kategorien ”Kommunens image”, hvor det i år blev til en 68. plads.

Kategorien beskriver kommunens placering på spørgsmål om tilfredshed med kommunens indsats for at fastholde og tiltrække nye borgere og nye virksomheder til kommunen samt på fire statistiske indikatorer, der viser, i hvor høj grad det lykkes at tiltrække nye borgere og virksomheder.

- Lige præcis på image har de tre af vores fire sønderjyske kommuner en stor udfordring. Og det er et utroligt vigtigt område at gøre noget ved. For er der noget, kommunerne skal leve af, så er det, at der hele tiden kommer nye virksomheder og også gerne borgere til området. Og at de bliver der. Ellers underminerer det kommunens fortsatte udvikling, siger Hans Olling.

FAKTA OM LOKALT ERHVERVSKLIMA 2019

• DI’s undersøgelse, Lokalt Erhvervsklima 2019, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsklima. Det er 10. år i træk, at DI laver undersøgelsen.
• 7.332 virksomheder inden for DI’s brancher, blandt andre produktion, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service, har svaret på undersøgelsen. Besvarelserne repræsenterer omkring 370.000 arbejdspladser, hvilket svarer til mere end 20 pct. af den private beskæftigelse.
• Virksomhedsledernes bedømmelser vejer 2/3 af undersøgelsens resultat, mens den sidste tredjedel afgøres af statistiske faktorer som skat, grundskyldspromille, privat beskæftigelse, antal nystartede virksomheder og erhvervsfrekvens mv.
• Resultaterne fra spørgeskemaerne og de statistiske indikatorer er opdelt i ni kategorier. De giver et billede af, hvor godt kommunerne klarer sig på forskellige områder – ud over det samlede resultat.
• 93 ud af landets 98 kommuner er blevet bedømt. De fem mindre kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø og Fanø deltager ikke, da der ikke kan indhentes en tilstrækkelig mængde svar.

Følg Dansk Industri på: