Lolland Kommune

Klar besked til Pleje Plus

Del
Borgmester Holger Schou Rasmussen har i dag holdt møde med ledelsen fra Pleje Plus. Emnet var de mange problemer, som borgerne har oplevet med levering af pleje siden starten af december. Og budskabet var klart: Tingene skal bringes i orden.

1. juni 2016 udvidede Pleje Plus deres kundekreds i Lolland Kommune betydeligt. Firmaet leverede allerede plejeydelser og praktisk hjælp til en del af kommunens borgere efter den såkaldte godkendelsesordning, men efter et udbud overtog de nu hele ansvaret som privat leverandør. Aktiviteterne bliver reguleret gennem udbudsmaterialet og en kontrakt, der nøje beskriver, hvilke kvalitetskrav der skal opfyldes og hvordan firmaet skal levere de ydelser, som kommunens visitation har tildelt den enkelte borger.

”Det er ikke Lolland Kommune, der har valgt, at der skal være en fritvalgsordning på hjemmehjælp,” understreger borgmester Holger Schou Rasmussen. ”Det har Folketinget besluttet, men vi skal selvfølgelig sikre, at de private firmaer leverer et professionelt stykke arbejde, og at borgerne får den pleje og praktiske hjælp, som de har krav på.”

Opstarten var problematisk. Af de 266 borgerhenvendelser, som Lolland Kommune har modtaget om Pleje Plus fra 1. juni 2016 til 31. januar 2017, blev mere end 170 afleveret i løbet af juni, juli og august 2016. Henvendelserne havde meget forskellig karakter – lige fra spørgsmål til den visiterede pleje til klager over manglende levering eller fejl i leveringen.

I efteråret blev driften stabiliseret, antallet af henvendelser faldt til et normalt niveau, og kommunens forventning var, at samarbejdet nu var i god gænge.

Dette har ikke holdt ved. Fra december 2016 har der igen været mange borgerhenvendelser og en gennemgang af sagerne har vist, at fire sager i perioden vurderes som røde – dvs. at de er så alvorlige, at de kan have haft alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser for de berørte borgere. De kan også udløse en advarsel om kontraktbrud. Lige nu evalueres sagerne af BDO, der afgiver deres vurdering i uge 12.

”Mange er glade for den service, som de modtager fra Pleje Plus. Det er de tilbagemeldinger, vi får, når visitationen er på besøg hos vore ældre,” siger Holger Schou Rasmussen,”og de borgere skal vi også tage hensyn til.”

”Når det er sagt, så har jeg gjort det helt klart for ledelsen af Pleje Plus, at der kun er to slutninger på denne sag: Enten genetablerer de den stabile drift, vi så i efteråret, eller også slutter vores samarbejde med Pleje Plus. Vi vil ikke se flere røde sager, og vi kan ikke acceptere, at der er så mange mangler, som det var tilfældet i december og januar.”

Lolland Kommune tager sine kontraktlige forpligtelser alvorligt, og kommunen forventer den samme seriøsitet af sine samarbejdspartnere. I kontrakten er det beskrevet, hvordan leverandørsvigt skal håndteres. Det er denne procedure, der nu er sat i værk.

Nøgleord

Kontakter

Holger Schou RasmussenBorgmester, Lolland Kommune

Tlf:23 24 91 80

Information om Lolland Kommune

Lolland Kommune
Lolland Kommune
Torvet 3
4930 Maribo

54 67 67 67http://www.lolland.dk/

Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Teatermagi ruller ind på Maribo Torv: Det Kongelige Teaters Postyrium gæster Lolland1.5.2025 09:31:38 CEST | Pressemeddelelse

Børn i Lolland Kommune kan glæde sig til en ganske særlig kulturoplevelse, når Det Kongelige Teaters rullende børneunivers, Postyrium, kommer til Maribo Torv. I dagene 6.-10. maj får alle børn og deres voksne mulighed for at prøve kræfter med teatertrylleriets verden, når Postyrium løfter scenetæppet for alt det forunderlige og sjove, teatret kan. Det er gratis at være med.

Kjær & Lassen vinder hovedentreprisen på Havnebygningen i Nakskov10.4.2025 09:32:09 CEST | Pressemeddelelse

Efter en udbudsrunde med fire bydende virksomheder er entreprenørfirmaet Kjær & Lassen blevet valgt som hovedentreprenør på renoveringen af Havnebygningen i Nakskov. Der er givet en tilbudssum på 25,77 millioner kroner, og projektet realiseres som en del af Nakskov 2030-initiativet med støtte fra A.P. Møller Fonden, der har bidraget med godt 50 millioner kroner til renoveringen af Havnebygningen og Honnørkaj.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye