Teatermagi ruller ind på Maribo Torv: Det Kongelige Teaters Postyrium gæster Lolland
Børn i Lolland Kommune kan glæde sig til en ganske særlig kulturoplevelse, når Det Kongelige Teaters rullende børneunivers, Postyrium, kommer til Maribo Torv. I dagene 6.-10. maj får alle børn og deres voksne mulighed for at prøve kræfter med teatertrylleriets verden, når Postyrium løfter scenetæppet for alt det forunderlige og sjove, teatret kan. Det er gratis at være med.

Det mobile teaterunivers Postyrium består af farverige containere fyldt med en eventyrlig verden af dramatik, opera, ballet og musik. Her kan nysgerrige børn blandt andet prøve at træne ballettrin foran et stort spejl som i en rigtig prøvesal, lytte sig klogere på forskellige instrumenter fra orkestergraven, klæde sig ud i kostumer, lave egne teaterstykker og meget, meget mere. Alt sammen i et levende, legende og kreativt univers, hvor fantasien og drømmene får frit spil.
”I en tid, hvor mange børn møder verden gennem en skærm, er det en gave at kunne tilbyde en levende, sanselig og nærværende oplevelse som Postyrium. Her får fantasien frit spil – uden filter, uden algoritmer – bare ægte møder med kunsten og hinanden,” siger Martin Boesen, formand for Fritids-, Kultur- og Folkesundhedsudvalget i Lolland Kommune og fortsætter:
”Når børn bliver inviteret ind i teatrets univers, åbner der sig nye verdener, hvor de selv får lov til at forestille sig, fortolke og mærke. Det styrker både deres kreativitet, empati og evne til at udtrykke sig. Oplevelser som denne er ikke bare underholdning. De er en vigtig del af den dannelse, der former hele mennesker. Derfor glæder jeg mig også over, at vi nu får Postyrium til Lolland. Det er et udtryk for, at vi i Lolland Kommune prioriterer børnekultur højt og ønsker at give vores børn adgang til kunst og fællesskab helt tæt på deres egen hverdag, siger han.
Teaterchef Kasper Holten åbner Postyrium i Maribo
Teaterchef for Det Kongelige Teater Kasper Holten og formand for Fritids-, Kultur- og Folkesundhedsudvalget Martin Boesen åbner sammen Postyrium på Maribo Torv tirsdag 6. maj kl. 11.00-13.30. Elever fra Den Internationale Skole og børn fra børnehaven Skovtrolden deltager i festlighederne sammen med en række repræsentanter fra det lokale kulturliv. Pressen er naturligvis også meget velkommen. (Skulle det regne, vil åbningen blive afholdt i det Gule Pakhus, og det er også her, der vil være mulighed for uformel snak efter åbningstalerne).
Åbningstider
Det er gratis at besøge Postyrium 6.-10. maj, og alle er velkomne fra 12.45 til kl. 16.00 i hverdagene og hele lørdagen fra kl. 10-16. Man skal ikke tilmelde sig, men blot møde op. I formiddagstimerne i hverdagene har alle lokale skoler og børnehaver fået mulighed for at booke besøg.
Om Postyrium
Det Kongelige Teaters rullende børneunivers Postyrium for børn triller rundt i landet og løfter scenetæppet for alt det forunderlige og sjove, som teatret kan. Siden 2021 har mere end 94.000 børn og deres voksne lagt vejen forbi den magiske teaterlegeplads. Postyrium anbefales for børn fra 4-10 år.
”På Det Kongelige Teater har vi et mål om at gøre kunsten mere tilgængelig og mere relevant for flere forskellige børn og unge. Derfor er vi i gang med at udvikle en lang række tiltag som eksempelvis Postyrium, der skal åbne kunsten og teatret mere op, og give børnene noget, som de forhåbentlig kan spejle sig i og lade sig inspirere af. Ambitionen er ikke at gøre alle børn til balletelskere eller operafans, men de skal vokse op og vide, at de kunne være blevet det,” udtaler Kasper Holten, Teaterchef på Det Kongelige Teater.
Læs mere om Postyrium på Det Kongelige Teaters hjemmeside.
Pressefotos forbeholdt journalister kan hentes i Det Kongelige Teaters presserum (medie.kglteater.dk) (Husk at kreditere Det Kongelige Teater og fotograf Camilla Winther ved brug).
Nøgleord
Kontakter
Martin BoesenFormand for Fritids-, Kultur- og FolkesundhedsudvalgetLolland Kommune
Tlf:20 42 51 71Kirsten Wraa-JensenKultur- og fritidskonsulentLolland Kommune
Tlf:21 52 59 91kiawr@lolland.dkNathasja LauritsenPR- og presseansvarligDet Kongelige Teater
nlau@kglteater.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Høj kvalitet i kommunens dagtilbud: Børne- og Skoleudvalget sikrer bedre rammebetingelser5.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny tildelingsmodel, ny støttestruktur, ekstra midler og gæstehuse til de mindste. Det er nogle af de tiltag, der skal være med til at skabe en høj faglig kvalitet i kommunens dagtilbud i de kommende år.
Rikke Jensen stopper som direktør i Lolland Kommune2.6.2025 14:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter otte år som direktør i Lolland Kommune er det blevet tid til at prøve noget nyt. Sådan kan regnebrættet gøres op for Rikke Jensen, der har valgt at sige sit job op med udgangen af juni måned. Det betyder i første omgang en omrokering af direktionens ansvarsområder.
Ny velkomstshop skal give tilflyttere en god start på Lolland20.5.2025 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Lolland Kommune lancerer nu en digital velkomstshop i samarbejde med lokale aktører. Velkomstshoppen skal gøre det nemmere for tilflyttere at finde sig til rette og blive en del af det lokale fællesskab. Med velkomsthoppen får nye borgere bedre mulighed for at gå på opdagelse i kommunens rige kultur- og fritidsliv.
Stærkt samarbejde sikrer lokal tandregulering til børn og unge i Lolland Kommune15.5.2025 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Børn og unge i Lolland Kommune kan igen få tandregulering tæt på hjemmet. Det skyldes et godt og velfungerende samarbejde mellem kommunen og den private virksomhed Tandreguleringshuset, som siden januar 2025 har stået for behandlingen i Nakskov. Aftalen sikrer en stabil og fremtidssikret løsning, hvor faglighed og nærhed går hånd i hånd.
Tre kommuner med fælles forslag: Byg krigsskibe på Lolland26.4.2025 09:41:22 CEST | Pressemeddelelse
Lolland, Guldborgsund og Vordingborg Kommuner foreslår i fællesskab, at en del af Forsvarets kommende skibsproduktion placeres i Rødbyhavn, hvor der i forvejen er store fabriks- og havnefaciliteter klar til brug om få år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum