Nye medlemmer af Det Systemiske Risikoråd
Erhvervsminister Brian Mikkelsen har udpeget tre uafhængige medlemmer af Det Systemiske Risikoråd. Ministeren har genudnævnt professor ved Aarhus Universitet Torben M. Andersen og forhenværende direktør i Nordea Danmark Peter Schütze, samt udnævnt et nyt medlem, executive director i Norges Bank Ida Wolden Bache, der erstatter Sigridur Benediktsdottir.
De tre medlemmer udnævnes for en ny fireårig periode.
»Jeg er glad for, at Torben M. Andersen og Peter Schütze har sagt ja til en fireårig periode mere som medlemmer af Det Systemiske Risikoråd. Jeg er ligeledes glad for, at Ida Wolden Bache fra Norges Bank har takket ja til at indtræde i Rådet, så Rådet fortsat kan inddrage internationale erfaringer i arbejdet med at overvåge opbygning af systemiske finansielle risici,« siger erhvervsminister Brian Mikkelsen.
Det følger af lovgivningen om Det Systemiske Risikoråd, at medlemmer udnævnes for fire år ad gangen. Rådet blev nedsat i februar 2013, hvorfor der nu udnævnes nye uafhængige medlemmer for de næste fire år.
Rådets sammensætning:
- Lars Rohde, formand, nationalbankdirektør, Kgl. udnævnt formand for Nationalbankens Direktion, Danmarks Nationalbank.
- Michael Dithmer, departementschef, Erhvervsministeriet.
- Sophus Garfiel, departementschef, Økonomi- og Indenrigsministeriet.
- Martin Præstegaard, departementschef, Finansministeriet.
- Ida Wolden Bache, executive director, Norges Bank, uafhængig ekspert.
- Peter Schütze, tidligere direktør Nordea Danmark, uafhængig ekspert
- Torben M. Andersen, professor, Aarhus Universitet, uafhængig ekspert.
- Per Callesen, nationalbankdirektør, Danmarks Nationalbank.
- Jesper Berg, direktør, Finanstilsynet.
- Karen Dortea Abelskov, kontorchef, Finanstilsynet.
Pressekontakt: Lars Erik Skovgaard, 91 33 70 17 / las@em.dk.
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Regeringen strammer reglerne for reklamer for usunde føde- og drikkevarer målrettet børn21.5.2025 08:52:19 CEST | Pressemeddelelse
Det skal være slut med, at børn udsættes for reklamer for sodavand, chips og fastfood. Som en del af Kræftplan V vil regeringen nu ændre markedsføringsloven og forbyde reklamer for usunde føde- og drikkevarer rettet mod børn under 15 år.
Nu kan kommuner søge om millionboost til udvikling af bymidter19.5.2025 14:46:03 CEST | Pressemeddelelse
Interesserede kommuner kan nu ansøge om at få del i 92 mio. kr., som resterer i en pulje til udvikling af bymidter rundt omkring i landet.
Trecifret millionbeløb skal åbne døre til afrikanske markeder16.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For at skabe flere muligheder for danske virksomheder på afrikanske markeder etablerer regeringen en ny Afrika-facilitet med en kapacitet på 500 mio. kr.
Erhvervsministeren besøger Berlin12.5.2025 07:45:48 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov er i dag i Berlin, hvor han bl.a. skal mødes med tyske politikere fra SPD og CDU. De skal bl.a. drøfte, hvordan landenes samarbejde kan komme erhvervslivet til gode i en forandret verden.
Nu kan iværksættere få mere hjælp til at beskytte deres ideer8.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Iværksættere og små virksomheder har behov for støtte, så de hurtigt kan komme i gang med at beskytte deres forretning mod plagiat. En ny IP fast track-ordning skal sikre hjælp til varemærke- og designregistrering.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum