Nu kan iværksættere få mere hjælp til at beskytte deres ideer
Iværksættere og små virksomheder har behov for støtte, så de hurtigt kan komme i gang med at beskytte deres forretning mod plagiat. En ny IP fast track-ordning skal sikre hjælp til varemærke- og designregistrering.
Iværksættere og små virksomheder har ofte svært ved at komme i gang med at bruge såkaldte immaterielle rettigheder (IP), der beskytter deres opfindelser, produkter og idéer. De mangler viden, samtidig med at det er omkostningstungt for helt grønne iværksættere og nystartede virksomheder.
Men nu er der hjælp at hente. I dag åbner ansøgningen til en ny IP fast track-ordning, hvor iværksættere og små virksomheder kan få støtte til varemærke- og designregistrering.
Ordningen giver iværksættere og små virksomheder mulighed for en hurtig og gratis afklaring af, hvordan deres forretning og idé kan beskyttes.
IP fast track-ordningen er en del af Iværksætteraftalen fra 2024.
Erhvervsminister Morten Bødskov siger:
”Livet som iværksætter i Danmark skal være nemmere. Det gælder særligt i opstarten, hvor krav og regler kan virke uoverskuelige. I værste tilfælde kvæler det gåpåmodet og bremser ideer. Det har vi ikke råd til. Derfor giver vi nu iværksættere en hjælpende hånd til at nå deres ambitioner og gøre deres drømme til virkelighed. Med IP fast track-ordningen gør vi det muligt for iværksættere hurtigt at komme i gang med at beskytte deres brand, navn og logo mod plagiat. På den måde står de stærkere, hvis de fx skal rejse kapital. Det baner vejen for øget vækst og arbejdspladser”.
Ordningen skal give virksomhederne hurtigere klarhed over, om de har valgt det rette varemærke, om de skal investere penge i et patent, eller om de i stedet skal gå en anden vej for at komme på markedet med deres idé.
Ansøgning til IP fast track-ordningen åbner i dag den 8. maj klokken 09.00 hosPatent- og Varemærkestyrelsen.
Her kan du også læse mere om ordningen.
Iværksætteraftalen fra 2024 blev indgået af regeringen og et flertal bestående af Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti.
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Ny analyse: Små ændringer kan hjælpe med unges afhængighed af sociale medier19.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen peger på, at selv små ændringer i unges onlinevaner kan bryde deres automatiske og ofte ubevidste forbrug af sociale medier.
Regeringen styrker indsatsen mod økonomisk kriminalitet efter ’Den Sorte Svane’11.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kriminelle, hvad end de har rygmærker eller habitter på, skal ikke have lov at snyde, bedrage og stjæle fra fællesskabet. Derfor strammes grebet nu om de økonomisk kriminelle med flere tiltag.
Nye iværksætterguides skal hjælpe virksomheder godt fra start i hele landet28.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Iværksættere – uanset hvor i landet de vil starte virksomhed – skal have let adgang til den rette vejledning. Det er målet med den nye indsats, som har rod i Iværksætteraftalen fra juni 2024.
Nu får myndigheder nyt skyts i kampen mod ulovlig lattergas27.5.2025 13:20:33 CEST | Pressemeddelelse
Folketinget har netop vedtaget en ny lov, som skal styrke indsatsen mod ulovligt salg af lattergas – særligt på sociale medier.
Ny lukkelov skal styrke butiksliv og udvikling i lokalsamfund27.5.2025 09:17:45 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre er enige om en modernisering af lukkeloven.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum