Det Kongelige Teater

Stærke kvinder og forvirrede mænd i Elisa Kragerups anmelderroste Figaros bryllup

Del
Elisa Kragerups fortolkning af Figaros bryllup blev rost til skyerne af anmelderne og skal nu på turné i Danmark

Smilet breder sig næsten automatisk, når talen falder på Figaros bryllup, et af Mozarts mest elskede værker.

Figaros bryllup er en lystig blanding af kærlighedsforviklinger, stærke kvinder og forvirrede mænd tilsat et stænk eftertænksomhed og en enkelt lærestreg eller to. Det hele munder ud i en lykkelig slutning, som det sig hør og bør i en komedie.

Det Kongelige Teaters solistensemble vil løfte opgaven på scenen med Palle Knudsen og Henning von Schulman i front på herresiden, mens Sine Bundgaard og Sofie Elkjær Jensen fører an på damesiden.

For iscenesættelsen står den succesfulde instruktør og Reumert-vinder Elisa Kragerup. Hun har de seneste sæsoner været tilknyttet Det Røde Rum i Skuespilhuset og iscenesatte sidste sæsons udsolgte opsætning af Shakespeares Romeo og Julie på Store Scene. Med Figaros bryllup tager hun skridtet ind i operaens verden, og der er ingen tvivl om, at det er oplevelsen værd, når operaen samtidig tager skridtet ind i Elisa Kragerups verden.

Anmelderne var vilde med Elisa Kragerups nyfortolkning af Figaros Bryllup og Kristeligt Dagblad skrev:  'Elisa Kragerup triumferer på Det Kongelige Teater med jordiske og himmelske Mozart-løjer', mens Berlingske kvitterede med ordene: 'et af nationalscenens festligste tiltag i årevis. En forestilling med hele Mozarts finhed og uden døde minutter overhovedet.'

Figaros bryllup synges på italiensk med danske overtekster.

Instruktør: Elisa Kragerup
Instruktør ved genopsætning: Anne Fugl
Dirigent: Andreas Spering (20., 22., 24. og 31. marts)
Dirigent: Robert Houssart (26. og 29. marts)
Scenograf: Steffen Aarfing
Koreograf: Signe Fabricius
Lysdesign:Ulrik Gad
Orkester: Aalborg Symfoniorkester

Musikhuset Esbjerg | 20. marts kl. 20.00

Musikteatret Holstebro | 22. marts kl. 19.30

Aalborg Kongres & Kultur Center | 24. marts kl. 19.30

Værket, Randers | 26. marts kl. 19.30

Musikhuset Aarhus | 29. marts kl. 19.30

Vejle Musikteater | 31. marts kl. 19.30

Kontakter

Billeder

Information om Det Kongelige Teater

Det Kongelige Teater
Det Kongelige Teater
August Bournonvilles Passage 2-8
1055 København K

33 69 69 33http://kglteater.dk/

Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye