
9500 børn får kultur med i rygsækken

Dannelsesrygsækken skal sikre at alle børn i kommunale tilbud får samme muligheder for at opleve kvalificeret kunst, kultur og natur i deres opvækst. Ved at indføre gratis, obligatoriske kulturpakker til dagtilbud og skoler skal projektet sikre, at børnene får en bred berøringsflade med kunst, kultur og natur - uanset dagtilbuddets eller skolens økonomi eller ressourcer. Dannelsesrygsækken indeholder mange forskellige oplevelser for de forskellige klassetrin. 3. klasse skal eksempelvis på arkæologisk udgravning med Museum Lolland-Falster, 5. klasse skal lære om truede dyr i Knuthenborg Safaripark, og 8. klasse skal deltage i en scenekunstnerisk workshop hos Teatret Masken.
”Dannelsesrygsækken sikrer, at ALLE børn møder en bred palette af kunst, kultur, musik og natur. Udover, at det vil sikre, at vores børn får fantastiske kulturoplevelser, er det også mit håb, at vi kan så nogle frø hos børnene, så vi kan få flere i gang med musikken, kulturen og naturen,” udtaler Tine Vinther Clausen, formand for Fritids- og Kulturudvalget i Lolland Kommune.
Kulturtjenesten lavede i foråret 2018 en kortlægning på børnekulturområdet. Kortlægningen viste, at det var meget tilfældigt, hvilke dagtilbud og skoler der benyttede lokale kunst- og kulturtilbud. Derfor besluttede kultur- og fritidsforvaltningerne og skole- og dagtilbudsforvaltningerne i Lolland og Guldborgsund Kommune at udvikle Dannelsesrygsækken. Dannelsesrygsækken er udviklet som en overbygning på det tværkommunale tiltag Kulturtjenesten, der har understøttet skoler og dagtilbuds brug af kulturtilbud i mere end otte år.
”Jeg tror på, at møder med kunst, kultur og natur er med til at udvide børns perspektiver på verden og på mennesker omkring dem. Det er derfor vigtigt, at vi som kommune sikrer, at alle vores børn bliver præsenteret for kulturlivet gennem hele deres opvækst - og med Dannelsesrygsækken bliver det nu muligt,” udtaler Martin Lohse, formand for Kultur, Fritid og Bosætningsudvalget i Guldborgsund Kommune.
Dannelsesrygsækken tager afsæt i Lolland og Guldborgsund kommuners strategier på børne- og ungeområdet, der går ud på at understøtte tidlige indsatser og udbrede dannelsesanledninger.
Dannelsesrygsækken kører i første omgang i en treårig periode fra sommeren 2019 til foråret 2022.
Nøgleord
Kontakter
Caroline Erritzøe
Kulturkoordinator, Kulturtjenesten
Tlf. 21 53 70 64
Mail: kontakt@kulturtjenesten.dk
Tine Vinther Clausen
Formand for Fritids- og Kulturudvalget i Lolland Kommune
Tlf. 23 34 15 34
Mail: ticla@lolland.dk
Martin Lohse
Formand for Kultur, Fritid og Bosætningsudvalget i Guldborgsund Kommune
Tlf. 25 18 18 13
Mail: mlo@guldborgsund.dk
Billeder



Information om Lolland Kommune
Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Ny folkeskolestrategi vedtaget31.10.2025 08:11:13 CET | Pressemeddelelse
Høj kvalitet, et stærkt fællesskab og en varieret og spændende undervisning. Det er lidt af det, der skal gøre fremtidens folkeskole robust, attraktiv og bæredygtig. En vision, der netop er vedtaget som et led i Lolland Kommunes nye folkeskolestrategi.
Lolland Kommune ændrer praksis for udsendelse af pressemeddelelser28.10.2025 14:30:02 CET | Pressemeddelelse
Fra lørdag den 1. november 2025 vil Lolland Kommune ikke længere anvende Ritzaus udsendelsessystem Via Ritzau til udsendelse af pressemeddelelser.
Rødbyhavn bliver ny national industripark28.10.2025 09:35:29 CET | Pressemeddelelse
Smidig sagsbehandling, kort ekspeditionstid og en erhvervsrelevant infrastruktur. Det er lidt af det, der skal gøre det let og enkelt at etablere nye produktions-aktiviteter i en industripark. Et stempel, der kan skabe ekstra arbejdspladser og sikre vækst og udvikling lokalt.
Lolland Kommune sætter ind for at få flere til stemmeurnerne27.10.2025 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Færre og færre stemmer til kommunalvalg, og den tendens gør sig også gældende i Lolland Kommune, hvor stemmeprocenten i 2021 kun nåede op på 63,1. Den lave valgdeltagelse er en demokratisk udfordring, som kræver handling. I samarbejde med lokale aktører sætter Lolland Kommune derfor ind med en række indsatser, der skal give flere lyst til og mod på at bruge deres stemme til Kommunalvalget den 18. november 2025.
Fast læge på Center for Handicaps botilbud skaber tryghed og styrker sundheden29.9.2025 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Beboerne på Center for Handicaps fire botilbud skal have lettere og mere direkte adgang til sundhedsfaglig hjælp og rådgivning i hverdagen. Fremover er der derfor tilknyttet en fast læge på Krogsbølleparken, Stormarken 1-5, Flintebjerg Nord/Syd og Flintebjerg Øst/Vest.
Lolland Kommune