Sprøjtemidler skal afprøves i virkeligheden inden godkendelse
Den årlige varslingsrapport om udvaskning af sprøjtemidler til grundvandet er alarmerende på grund af visse godkendte pesticider. Den viser, at der i det øvre grundvand under forsøgsmarkerne er fundet overskridelser af grænseværdien for følgende stoffer eller deres nedbrydningsprodukter: Azoxystrobin, Mesotrion, Metalaxyl-M og Tebuconozol.
”Udover disse overskridelser af grænseværdien i grundvandsprøver har der været overskridelser for andre stoffer i prøver under forsøgsmarkerne, hvilket indikerer en trussel mod grundvandet. Dette omfatter samtidig også stofferne Bentazon, Diflunican, og Glyphosat. Så massive fund af de her pesticider viser, at det er med god grund, der er indført forbud mod for eksempel svampemidlet Metalaxyl-M. Tilsvarende tyder det på, at der under de undersøgte forhold kan være problemer med de nævnte øvrige godkendte stoffer,” siger miljøkonsulent i DANVA, Claus Vangsgård..
Det ser ud til, at svampemidlet Tebuconozol udgør et særligt problem:
”Udover, at et nedbrydningsprodukt er fundet i høje koncentrationer under forsøgsmarkerne, så er dette nedbrydningsprodukt tilsyneladende også tilstede som følge af en tidligere anvendelse, hvilket tyder på en meget langsom nedbrydning af stoffet. Disse fund er dog svært tolkelige, da nedbrydningsproduktet også kan stamme fra andre svampemidler,” siger Claus Vangsgård.
Årets rapport fra Varslingssystemet for Pesticider (VAP) er udsendt fra GEUS og dækker perioden fra sommer 2013 til sommer 2015. I denne rapport offentliggøres de seneste resultater fra undersøgelserne om udvaskning af pesticider under kontrollerede og moniterede forhold på de såkaldte VAP-marker. Formålet med varslingssystemet er at supplere godkendelsesordningens mere teoretiske udvaskningsforhold med udvaskning under virkelige forhold, således at eventuelle problemstoffer identificeres så hurtigt som muligt.
”Vigtigheden af varslingssystemet kan ses ud af fundprocenterne i boringskontrollen, hvor det nu forbudte stof Metalaxyl-M er på top tre. Havde det ikke været for varslingssystemet, så havde vi i dag været lykkeligt uvidende om, at stoffet udgør en trussel mod grundvandet. Med andre ord er der behov for, at alle pesticider afprøves i den virkelige verden, inden de godkendes til brug,” siger Claus Vangsgård.
Yderligere oplysninger:
Miljøkonsulent i DANVA, Claus Vangsgård, tlf. 5168 1070, e-mail: cv@danva.dk
Kommunikationschef i DANVA, Karsten Bjørno, tlf. 2014 3542, e-mail: kbj@danva.dk
Nøgleord
Kontakter
Karsten BjørnoKommunikationschef
Tlf:+45 20 14 35 42kbj@danva.dkInformation om Danva
Følg pressemeddelelser fra Danva
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danva
Danmark deltager i europæisk vand-smagning med Bornholmsk vand22.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 22. maj 2025 afholdes Europas første Water Tasting Journey Across Europe i Bruxelles i anledning af EurEau’s 50-års jubilæum. Her præsenteres postevand fra ti europæiske lande, herunder Danmark, for at illustrere mangfoldigheden i smag og oprindelse.
Rent drikkevand i hele landet kræver lokal handling21.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DANVA sætter drikkevandsbeskyttelse øverst på dagsordenen i den grønne trepart i Odense. Det sker sammen med bl.a. ministeren for grøn trepart og formanden for KL’s Klima- og Miljøudvalg.
Nyt kort styrker mulighed for at beskytte drikkevand og vandmiljø1.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs nye og mere detaljeret kvælstofretentionskort, markerer et vigtigt skridt på vejen mod et sundere vandmiljø og en styrket beskyttelse af Danmarks drikkevandsressourcer flere steder.
Politisk aftale beskytter drikkevand og fremmer fødevarer12.4.2025 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
For fremtiden kan økologiske landmænd både producere fødevarer med tilskud til økologisk drift og passe på drikkevandet. DANVA har kæmpet for ordningen, som fremmer grundvandsbeskyttelse.
Aftale om CO2 på landbruget giver krav til spildevand3.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Renseanlæg skal nedbringe udledning af kvælstof endnu mere end i dag. Det har en ny politisk aftale i relation til grøn trepart bestemt. Aftalen betyder, at der indføres et nyt princip om dyrere løsninger end udgangspunktet i grøn trepart.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum