Politisk aftale beskytter drikkevand og fremmer fødevarer
For fremtiden kan økologiske landmænd både producere fødevarer med tilskud til økologisk drift og passe på drikkevandet. DANVA har kæmpet for ordningen, som fremmer grundvandsbeskyttelse.

Økologiske landmænd vil, hvis det godkendes af EU-Kommissionen, i fremtiden kunne få betaling for på de samme marker både at dyrke rent drikkevand og fødevarer. En bred forligskreds på Christiansborg, der står bag ’Aftale om grøn omstilling af landbruget af oktober 2021’ (Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige og Liberal Alliance) er nemlig blevet enige om at tilpasse vilkår i EU’s landbrugspolitik (CAP), der berører økologi og drikkevand.
”DANVA har længe peget på, at administrationen af tilskudsordningen for økologisk drift stiller økologien dårligere end konventionelt landbrug, når der skal tages hensyn til grundvandsbeskyttelsen. Det giver god mening at opretholde arealtilskud til økologiske landmænd, også når de passer på grundvandet. For sprøjteforbuddet gælder, også selvom jorden bliver solgt eller produktionen lægges om,” siger administrerende direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen.
I forligsaftalen står der, at der fra 2026 kan gives tilskud til arealer, der er underlagt forbud mod anvendelse af pesticider. Desuden hæves omlægningstillægget i økologisk arealstøtte fra 1.600 kr. pr. ha til 1.800 kr. pr. ha for at give et umiddelbart incitament til omlægning til økologisk drift.
”Det er en god aftale, der sikrer, at vi med økologi både kan dyrke fødevarer og rent drikkevand samme sted. Det taler direkte ind i aftalen om grøn trepart at bruge Danmarks areal flere gange. For det er et absolut no go at have konventionelt landbrug på de arealer, hvor vi indvinder grundvand til at drikke. Derfor er det meget positivt at fremme incitamenter til økologisk landbrug med, at man kan bevare sin arealstøtte, samtidig med der betales for sprøjteforbud,” siger Carl-Emil Larsen.
Den nye aftale understøtter udmøntningen af den grønne trepart, hvor multifunktionel arealanvendelse er det vigtigste virkemiddel. DANVA arbejder for grundvandsparker, der skal beskytte drikkevandet ved hjælp af skovrejsning, natur, græs, VE-anlæg og økologi. Det er nødvendigt, da over halvdelen af alle drikkevandsboringer er påvirket af pesticider og kemikalier.
Nøgleord
Kontakter
Karsten BjørnoKommunikationschef
Tlf:+45 20 14 35 42kbj@danva.dkBilleder

DANVA - Dansk Vand- og Spildevandsforening
DANVA er brancheorganisation for danske vandselskaber. DANVA:
Forener alle vandkredsløbets aktører i samarbejde om bæredygtige løsninger.
Forstærker alle, der sikrer forbrugernes tillid til vand, effektiv drift og en høj forsyningssikkerhed.
Fortæller alle om værdien og effekten af danske vandløsninger, der skaber liv og sundhed.
Følg pressemeddelelser fra Danva
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danva
Vandforkæmper vinder stor pris14.1.2026 14:24:43 CET | Pressemeddelelse
Bo Lindhardt hædres for vedholdende indsats for robust drikkevand og for at samle vandforsyninger og forskning i InSa-Drikkevand.
Forbyd forurening af drikkevand og spar milliarder12.1.2026 17:30:00 CET | Pressemeddelelse
DANVA roser Miljøministeriets nye analyse af regulering af drikkevand. Den gør det klart, at Danmark står over for et grundlæggende økonomisk valg: Enten handler vi nu og indfører et nationalt forbud mod forurening af vores drikkevand – eller også accepterer vi en milliardregning for en fremtid, hvor drikkevand skal renses, industriens konkurrenceevne svækkes, sundhedsudgifterne stiger, og forsyningssikkerheden udfordres.
Nye regler skal sikre vandløsninger til danskerne og miljøet12.12.2025 13:30:00 CET | Pressemeddelelse
Håndtering af voldsommere regnmængder, beskyttelse af grundvandet og rensning af spildevand. Vandselskabernes opgaver står i kø, og behovet for investeringer stiger hastigt. Vandreguleringsudvalget anbefaler en ny økonomisk regulering, som giver vandselskaberne bedre mulighed for de store investeringer.
Kvælstofkvoter kan sikre de bedste og billigste løsninger for vandmiljøet9.12.2025 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
DANVA bakker op om Det Miljøøkonomiske Råds anbefalinger til kvælstofkvoter for landbrug, industri og spildevandsselskaber. Vandsektoren ønsker nemlig at sikre de mest effektive, samfundsøkonomiske løsninger til gavn for dyr, miljø og danskere. DANVA er også enig i ianbefalingerne om PFAS-forurening. Men vandsektorens brancheorganisatione understreger samtidig, at vandselskaber skal være en del af indsatsen mod stormflod.
Randers-projekt vinder DANVAs Klimapris 20252.12.2025 15:05:13 CET | Pressemeddelelse
Tre stærke projekter var i spil – Storkeengen i Randers løb med hæderen. Projektet viser, hvordan langsigtet planlægning og samarbejde skaber værdi for både by og borgere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum