Djøf: Ingen afgørelse i voldgiftssag om statsansattes fridage
21.12.2016 19:57:43 CET | Djøf | Pressemeddelelse
Der falder ingen afgørelse på denne side af nytår i sagen om, hvorvidt en statslig arbejdsgiver ensidigt kan fjerne medarbejderfridage, der har været fast kutume i årevis og dermed ligger til grund for overenskomsten.
Det står fast efter at spørgsmålet i dag er blevet behandlet i Voldgiftsretten i en konkret sag på Skatteministeriets område. Opmanden har udsat afgørelsen i sagen til medio januar 2017.
- Det afventer vi, selv om vi havde glædet os til en tidlig julegave i form af en klar afgørelse, der fastslår, at staten ikke ensidigt kan forringe medarbejdernes vilkår i strid med overenskomsten, siger Sara Vergo, formand for Djøf Offentlig.
- Hvis de statslige arbejdsgivere ønsker at ændre i vilkårene for deres medarbejdere, skal det naturligvis forhandles med medarbejderne og deres faglige organisationer. Det er sådan, man gør det i Danmark, og det er egentlig utroligt, at det er nødvendigt at gå rettens vej for at få knæsat det princip, tilføjer hun.
Hvis Skat kommer igennem med at fjerne fridagene, vil det svare til en lønnedgang på i hvert fald 7.000 kr. pr medarbejder.
- En så væsentlig forringelse er naturligvis helt uacceptabel. Vi håber, at sagen vil give de statslige arbejdsgivere og deres "HR-kontor”, Moderniseringsstyrelsen, anledning til at genoverveje de signaler, de sender ud om hvordan man opfører sig som en moderne og ansvarlig arbejdsgiver, slutter Sara Vergo.
Sara Vergo træffes for yderligere kommentarer på tlf. 31 37 39 20.
Nøgleord
Kontakter
Sara Vergo, formand Djøf Offentlig, tlf. 31 37 39 20.
Torben Gross, pressechef i Djøf, tlf. 21 49 01 73.
Information om Djøf
Djøf er faglig organisation for jurister og jurastuderende samt erhvervsøkonomiske og samfundsvidenskabelige kandidater og studerende. Vi repræsenterer 107.000 medlemmer, der arbejder på alle niveauer i det private og det offentlige i Danmark og udlandet. Mange arbejder med analyse, strategi, økonomi, jura, udvikling og kommunikation. En stor del er ledere, og endnu flere ønsker at blive det.
Som fagforening arbejder vi for at optimere medlemmernes arbejdsliv ved at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår og give inspiration til karrierevalg, faglig udvikling, netværk og nye muligheder. Som medlemmer bruger vi hinanden til at blive bedre og skaber et solidt grundlag for at træffe vigtige beslutninger i vores arbejdsliv og studieliv. Sammen arbejder vi for at udvikle samfundet til gavn for alles bedste.
Følg pressemeddelelser fra Djøf
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Djøf
Djøf: Skab arbejdsliv, man ”ikke vil hjem fra”20.3.2026 17:48:49 CET | Pressemeddelelse
”Pensionsalderen fylder meget i den politiske debat op til folketingsvalget. Der er brug for et bredere fokus: Hvordan vi sikrer et arbejdsmarked, hvor mennesker ikke bliver slidt ned – hverken fysisk eller mentalt”, siger Sara Vergo, der netop er blevet genvalgt som formand for Djøf.
IDA og Djøf: Alt for mange vidensarbejdere er bundet af klausuler16.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mange akademikere er bundet af konkurrenceklausuler med deres arbejdsgiver. Men klausulerne hæmmer mobilitet og vækst på arbejdsmarkedet, og derfor foreslår Djøf og IDA, at de bliver forbudt.
Djøf: Stadig ikke ligeløn – kvinder halter op til 100.000 kroner efter mænd for samme arbejde8.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
En kvindelig chef i en privat virksomhed tjener næsten 100.000 kr. mindre i gennemsnit om året end en mandlig chef. For almindelige ansatte er forskellen 55.000 kr. om året. Uligelønnen begynder allerede i studietiden.
Djøf: Regionale akademikere kan se frem til fremgang i reallønnen4.3.2026 16:16:22 CET | Pressemeddelelse
Med aftalen om en ny overenskomst for akademikere i ansat i regionerne er den sidste store brik i de offentlige overenskomster på plads. ”Også her er der udsigt til højere realløn og et mere fleksibelt og børnevenligt arbejdsliv”, siger Johanne Nordmann, formand for Djøf Offentlig.
100 AI-rollemodeller skal få flere kvinder med i udviklingen af AI-arbejdsmarkedet4.3.2026 07:58:44 CET | Pressemeddelelse
Djøf, Microsoft og Netcompany sætter sammen med foreningen Connected Women in AI jagten ind på 100 foregangskvinder i AI
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
