Fanø Kommune bliver medlem af Landdistrikternes Fællesråd

En lang række kommuner fra hele landet har inden for det seneste års tid meldt sig ind i Landdistrikternes Fællesråd, der arbejder for bedre rammevilkår uden for de største byer og taler yderområdernes sag over for regeringen og Folketinget.
Mandag besluttede byrådet på Fanø, at kommunen skal være medlem af rådet.
- Det er mig en stor glæde at byde Fanø Kommune velkommen. Jeg glæder mig til samarbejdet om at sikre vækst og udvikling i hele Danmark, siger formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard og fortsætter:
- Jo flere kommuner og organisationer, der kommer med på holdet, jo bedre kan vi trænge igennem til beslutningstagerne på Christiansborg.
Med Fanø Kommunes indtræden repræsenterer Landdistrikternes Fællesråd 43 kommuner fordelt over hele landet, herunder også flere ø-kommuner. Derudover består medlemmerne af en række landsdækkende organisationer og landdistriktsråd samt et større antal landsbyer.
Fanø Kommunes borgmester Erik Nørreby (V) udtaler:
- Jeg er glad for, at et enigt byråd har besluttet at melde Fanø Kommune ind i Landdistrikternes Fællesråd. Vi ser frem til samarbejdet med rådet - som har formået at sætte en markant dagsorden i medierne og på Christiansborg - og vi håber, at vi sammen kan skabe bedre rammebetingelser for land- og yderområderne i Danmark.
Fanø Kommune bliver officielt medlem fra den 1. januar 2017.
Nøgleord
Kontakter
Noa Jankovic, pressechef i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 71 70 82 49, mail noa@landdistrikterne.dk
Billeder

Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikter: Løft i kommunernes økonomiaftale – men behov for mere27.5.2025 15:17:27 CEST | Pressemeddelelse
Set i lyset af en stærk dansk økonomi, burde kommunernes økonomiaftale for 2026 i højere grad sikre de økonomisk pressede land- og yderkommuner bedre, mener Landdistrikternes Fællesråd. Organisationen efterlyser desuden en flerårig løsning, hvis skævvridningen mellem land og by ikke skal blive større i de kommende år frem mod en ny tilskuds- og udligningsreform.
Landdistrikter: Lukkelovsaftale giver nye muligheder til butiksliv i mindre hovedbyer og centerbyer27.5.2025 10:52:42 CEST | Pressemeddelelse
Ny lukkelovsaftale vil skabe større fleksibilitet, så butikker i mindre hovedbyer og centerbyer får mulighed for at holde åbent på de sidste lukkedage. Landdistrikternes Fællesråd håber, at det medvirker til mere levende bymidter, særligt til glæde for gæster og turister. Organisationen finder det også vigtigt, at ændringen kun omfatter butikker placeret i bymidten eller lokalcenteret - og ikke butikker i storcentre og stormagasiner.
Landdistrikter: Kommunernes økonomiaftale bør sikre velstand til hele landet26.5.2025 14:33:46 CEST | Pressemeddelelse
Kommunernes økonomiaftale for 2026 er på trapperne, og for Landdistrikternes Fællesråd er det vigtigt, at de særligt vanskeligt stillede kommuner får et tiltrængt økonomisk løft. Organisationen opfordrer desuden til at hæve særtilskudspuljen til 1 milliard kroner.
Landdistrikternes Fællesråd: Ny bestyrelse med både nyvalg og genvalg16.5.2025 12:45:17 CEST | Pressemeddelelse
På Landdistrikternes Fællesråds generalforsamling den 16. maj i Skive var der valg til bestyrelsen. Der blev valgt to nye bestyrelsesmedlemmer, samt genvalg til fem nuværende bestyrelsesmedlemmer. Dermed går organisationen endnu et år i møde med et stærkt mandat i ryggen.
Landdistrikter: Rigide regler for pengeinstitutters udlån bremser erhvervsudvikling og bolighandler16.5.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Landet over kæmper lokalsamfund i landdistrikterne for at skabe erhvervs- og boligudvikling, men meget stramme regler for pengeinstitutters kreditvurdering spænder ben for udlån, selvom økonomien og tilbagebetalingsevnen er sund hos virksomheden eller den potentielle boligkøber, erfarer Landdistrikternes Fællesråd.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum