Danskerne: Energispareråd er en jungle

Har du svært ved at overskue den store mængde af energispareråd, som er derude? Så er du ikke den eneste. En ny undersøgelse fra energi- og fibernetkoncernen SEAS-NVE peger på, at de mange råd og tips, der findes, til at spare på energien, gør det svært for danskerne at finde rundt i dem. Hele 38 procent af danskerne mener, at det er svært at få et overblik over det store væld af energispareråd.
Og det er ærgerligt, mener Rikke Harbo Trikker, som er kommunikationschef hos SEAS-NVE: ”Det er en skam, at danskerne har svært ved at finde hoved og hale i de mange tips og tricks til at spare på energiforbruget. Især fordi vores undersøgelse viser, at det for hele 60 procent af danskerne har en stor betydning at spare på energien.”
Danskerne står af på de mange energispareråd
I undersøgelsen er danskerne også blevet spurgt om, hvor mange af de energispareråd, som de kender, de rent faktisk følger. Her svarer kun 18 procent, at de følger stort set alle de råd, de har hørt om. Og her peger Rikke Harbo Trikker på, at emnet i sig selv kan være svært at overskue:
”Der er ikke noget at sige til, at så mange danskere finder det vanskeligt at følge de mange energispareråd. Samtidig er der mange af de spareråd, som gav mening for 10 år siden, som måske ikke giver mening i dag. Og så er der mange perspektiver at tage stilling til. Det er eksempelvis bedst at koge vand i elkedlen og ikke på komfuret, men hvis kedlen er kalket til, så bruger den mere energi, og så skal du vælge komfuret. Emnet kan være svært at overskue, og derfor ser vi nu, at de mange, og ofte ret komplekse måder, hvorpå man kan spare på energiforbruget, skaber forvirring,” siger Rikke Harbo Trikker og fortsætter:
”Og det er uheldigt især her i julemåneden, hvor elregningen for langt de fleste får et ekstra hak op, når der skrues op for belysning med glødepærer, madlavning og underholdning på TV, iPad og spillekonsoller. Energiforbruget i december er faktisk, sammen med januar, det højeste på året.”
Nyt website skal gøre energispareråd nemme og overskuelige
Rikke Harbo Trikker peger på, at det kan være nyttigt at indskrænke den store sum af energispareråd til en mere håndgribelig portion, som alle kan være med på. Og netop derfor lancerer SEAS-NVE nu det nye website www.brugenergienfornuftigt.dk for at imødekomme de mange danskere, som finder det uoverskueligt at finde rundt i energisparerådene.
”Energispareråd skal være nemme at forholde sig til og bruge i hverdagen. Derfor har vi skabt et webunivers med enkle og fornuftige råd, hvor den enkelte dansker nemt og hurtigt kan danne sig et overblik over de vigtigste råd til at skære i energien. Det behøver altså ikke at være en videnskab at tænke i energi. Og så gør vi meget ud af at fortælle energisparerådene på en nærværende måde gennem film og illustrationer. Det må faktisk godt være nemt og sjovt at bruge energien fornuftigt” slutter Rikke Harbo Trikker.
Fakta
- 60 procent af danskerne siger, at det har en høj eller meget høj grad af betydning for dem at spare på el og varme.
- 18 procent af danskerne siger, at de følger alle eller stort set alle af de energispareråd, som de kender.
- 20 procent af danskerne siger, at en af de vigtigste årsag til, at de ikke følger alle de energispareråd, de kender, er, at de ikke har overskud til at følge dem.
- 38 procent af er helt enige eller enige i, at det er svært at få et overblik over de mange energispareråd, som findes.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen om danskernes holdning til energispareråd er foretaget i perioden den 27. oktober til den 6. november 2016, hvor data er indsamlet via Epinions Danmarkspanel. I alt har 1.981 danskere i alderen 18-75 år deltaget. Respondenterne er repræsentativt fordelt i forhold til køn, alder, region og uddannelse.
For mere information, kontakt venligst:
Kommunikationschef, SEAS-NVE, Rikke Harbo Trikker, mail: rht@seas-nve.dk, tlf.: 51607418.
Kort om SEAS-NVE – en moderne andelsejet energi- og fibernetkoncern
I SEAS-NVE varetager vi vores fælles interesser, når vi investerer i vindmøller, skaber innovation for fremtiden og rådgiver om energi. Vi ejer landets geografisk længste elnet og er en af landets største elleverandører.
Vi er Danmarks største andelsejede energi- og fibernetkoncern, og vi leverer el til vores 386.000 andelshavere og kunder. Som en af landets største energi- og fibernetkoncerner spiller SEAS-NVE en afgørende rolle i omstillingen til et grønt og bæredygtigt samfund med en fortsat stabil energiforsyning
I 2015 var vi 855 medarbejdere og omsatte for 4,2 milliarder kroner.
Med grønne investeringer arbejder vi målrettet på at fremme en bæredygtig og digital fremtid - til fordel for vores andelshavere og kunder.
Nøgleord
Billeder





Links
Information om Andel
Følg pressemeddelelser fra Andel
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Andel
Andel lander historisk høje investeringer i udfordrende år28.4.2025 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med rekordinvesteringer på 4,8 mia. kr. via datterselskaber skruede Andel i 2024 kraftigt op for koncernens bidrag til en grønnere og mere digital fremtid. I en verden under hastig forandring er der løbende prioriteret for at sikre mest mulig grøn omstilling for pengene. Igen i 2025 forventer Andel at øge investeringsniveauet til gavn for andelshavere, kunder og samfundet.
F.C. København og Andel går sammen om at levere mere energi til dansk kvindefodbold18.2.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Andel, Danmarks ledende energi- og fibernetkoncern, indtager fronten på spillertrøjen for F.C. Københavns løvinder i en 5-årig aftale. Målet er at skærpe fokus på dansk kvindefodbold og forbedre mulighederne for piger og kvinder indenfor fodbold.
Parken og Andel i banebrydende energipartnerskab18.2.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Andel og F.C. København indgår i dag et strategisk, nytænkende energipartnerskab med fokus på den grønne omstilling af Danmarks nationalstadion.
Stort antal kandidater klar til at engagere sig i den grønne omstilling31.1.2025 12:31:12 CET | Pressemeddelelse
Interessen for at engagere sig i energi- og fiberkoncernen Andels repræsentantskab er stor. Når andelshaverne i Kalundborg, Lolland og Næstved kommuner snart skal til stemmeurnerne, bliver det nemlig med et stort antal kandidater at vælge imellem.
Nu kan du stille op til Andels repræsentantskab3.1.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vil du være med til at forme fremtidens grønne omstilling og påvirke retningen for Andel – Danmarks førende andelsejede energi- og fibernetkoncern? Fra den 3. januar til 28. januar kl. 12 er der mulighed for at stille op til repræsentantskabsvalget i kommunerne Kalundborg, Lolland og Næstved. Tilmelding sker via andel.dk/stilop.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum