Ny teknologi skal redde kræftpatienters liv

Når en patient bliver opereret for kræft i bughulen, er det i dag med stor risiko for efterfølgende komplikationer. En tredjedel af nyopererede patienter bliver ramt af alvorlige komplikationer, og en del af disse medfører dødsfald. En række små sensorer monteret på kroppen skal hjælpe lægerne med hurtigere at opdage komplikationerne, så de kan afhjælpes, før patienten lider skade.

- Der er desværre i dag en meget høj risiko ved at blive opereret for kræft i bughulen. En type af kræft som vi ser oftere og oftere. Hvis vi kan nedbringe den risiko, så er det et kæmpe skridt fremad i forhold til at sikre en bedre og mere effektiv behandling. Der er et stort potentiale i den nye teknologi, og vi er rigtig spændte på at komme i gang, siger Eske Aasvang, afdelingslæge og dr. med. på Rigshospitalet.

- Selvom der på hospitalerne i dag holdes regelmæssigt øje med vitale værdier som puls, blodtryk og iltmætning, så ved vi, at patienternes tilstand hurtigt kan forværres, uden at personalet opdager det. Desuden kan der opstå en lang række alvorlige komplikationer i blandt andet hjertet og kredsløbet, uden at man som nyopereret patient mærker symptomer. Derfor kan en tæt overvågning vise sig særdeles gavnlig, forklarer Christian S. Meyhoff, forskningsansvarlig læge og ph.d. på Bispebjerg Hospital.

Ny computeralgoritme gør det muligt at gribe ind i tide

I dag måles de vitale værdier som udgangspunkt kun hver 12. time, men den nye teknologi gør det muligt at overvåge alle livsvigtige funktioner konstant. Med den rette biomedicinske computeralgoritme bliver det dermed muligt tidligt at opdage, når disse funktioner ændres og sende en alarm til hospitalspersonalet, så komplikationen kan undgås.

- I de kommende 4 år vil vi arbejde med at udvikle en ny metode på baggrund af data fra 400 kræftopererede. De indsamlede målinger bliver analyseret og sammenholdt med de alvorlige komplikationer, der opstår hos nogle patienter efter operationen. Analysen vil hjælpe os til at forstå, hvilke signaler kroppen sender, før der opstår komplikationer. Signalerne bruger vi efterfølgende til at udvikle et klinisk support system i form af computeralgoritmer til 24/7 overvågning, der skal gøre det muligt at give sundhedspersonalet automatisk besked, allerede når noget er under opsejling. På den måde vil det være muligt at gribe ind og forhindre alvorlige komplikationer i at udvikle sig, forklarer forsker hos DTU Elektro, Helge Bjarup Dissing Sørensen.

Forskningen udføres i samarbejde med lægerne Christian S. Meyhoff og Eske Aasvang fra henholdsvis Bispebjerg Hospital og Rigshospitalet og overvåges af to af Danmarks førende professorer i kræftkirurgi, Lars Nannestad Jørgensen og Lars Bo Svendsen. Håbet er, at projektet vil nedsætte risici forbundet med operationer for kræft i bughulen betragteligt.

- På sigt er ambitionen, at den nye metode også kan anvendes til andre typer af patienter, der gennemgår komplicerede operationer, slutter Helge Bjarup Dissing Sørensen. 

Fakta

• Projektet har modtaget i alt 3,2 mio. kr. herunder 2,1 mio.kr. fra Kræftens Bekæmpelses Knæk Cancer-kampagne.
• Hvert år opereres ca. 9.000 danskere for kræft i bughulen. Af dem bliver ca. 3.000 ramt af alvorlige komplikationer, og i ca. 500 tilfælde medfører det dødsfald. Projektet starter i december 2016 og forventes afsluttet i november 2020. 

Yderligere information:

• Assoc. Professor MSK ph.d. Helge Bjarup Dissing Sørensen, DTU Elektro, mail: hbs@elektro.dtu.dk; tlf.: 45 25 52 44 eller 23 82 33 84
• Forskningsansvarlig læge, ph.d., Christian S. Meyhoff, Anæstesiologisk afd., Bispebjerg Hospital, mail: christianmeyhoff@gmail.com, tlf.: 22 98 50 42.
• Afdelingslæge, dr.med. Eske Aasvang, Anæstesiologisk klinik, Abdominalcentret, Rigshospitalet, mail: eske.aas@gmail.com, tlf.: 26 23 20 76