Nyt studie: Kvinder er i større risiko for lungesygdomme end mænd ved samme mængde rygning
Forskere fra Herlev og Gentofte Hospital står bag fundet, som betyder, at når man ser på kvinders risiko for KOL eller respiratorisk død, er den ca. dobbelt så høj ved samme mængde rygning.
Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) er en af de hyppigste kroniske sygdomme i Danmark, og man skønner, at omkring 400.000 mennesker i Danmark har lidelsen, som giver nedsat lungefunktion og luftvejssymptomer såsom åndenød og kronisk hoste med opspyt. En af hovedårsagerne til KOL er rygning, og i modsætning til resten af verden, er andelen af rygere ligeligt fordelt mellem mænd og kvinder i Europa og især Danmark.
Forskere har længe forsøgt at vurdere kønsforskelle i udvikling af rygerelaterede sygdomme. Indtil videre har resultaterne været delvist selvmodsigende for f.eks. KOL. Det er dette spørgsmål, som læge, ph.d. og dr.med. Yunus Çolak sammen med professor og overlæge Shoaib Afzal og andre kollegaer på Herlev og Gentofte Hospital har undersøgt.
"I dette nye store danske studie synes der at være flere signaler på, at kvinders lunger tager større skade end mænds ved samme mængde rygning, forklarer Yunus Çolak om studiet," der er publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Thorax
Kræver særlig opmærksomhed hos kvinder der ryger
KOL er i undersøgelsen vurderet ud fra luftvejssymptomer og lungefunktionsforandringer.
"Dette fund betyder, at hos kvinder som ryger, skal man måske vurdere deres rygning på en anden skala end hos mænd. Den samme mængde af rygning hos en kvinde og en mand, kan betyde højere risiko for kvinder end mænd. Det er særligt tydeligt for forværring af KOL og forekomsten af død på grund af luftvejssygdomme," siger Shoaib Afzal og fortsætter:
"Vores studie peger også på, at læger mere konsekvent skal tage kønsforskelle i betragtning, når den individuelle patient skal vurderes for fremtidig risiko for rygerelateret lungesygdom. Da det kan have betydning for igangsættelse af behandling eller overordnet risiko for fremtidig sygdom".
Forskningen er sket via et samarbejde mellem Afdeling for Medicinske Sygdomme, Lungemedicinsk Sektion, og Klinisk Biokemisk Afdeling på Herlev og Gentofte Hospital, og er en kulmination af flere års arbejde med luftvejssygdomme i Herlev-Østerbroundersøgelsen.
Fakta om studiet:
I studiet har forskerne anvendt data fra Herlev-Østerbroundersøgelsen med 47.231 mænd og 57.806 kvinder fulgt over ti år. I undersøgelsen indgår ca. 28.000 mænd og 30.000 kvinder som er nuværende eller tidligere rygere.
Pressekontakt:
Professor Shoaib Afzal på 51344875 eller
Pressekonsulent Andreas Bennekou, 38673040 og andreas.bennekou@regionh.dk
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Ingen tegn på særlig PFAS-påvirkning fra Accoats skorsten i Kvistgård11.12.2025 13:20:04 CET | Pressemeddelelse
En undersøgelse, der skulle afklare, om borgere i Kvistgård bliver udsat for PFAS fra plastvirksomheden Accoats skorsten, er nu færdig. Den viser, at der ikke er tegn på, at naboer eller ansatte er særligt udsatte for PFAS.
Patienter skal hurtigere have opereret kæber og knæ10.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sundhedsudvalget i Region Hovedstaden har lyttet til hospitalerne og har i budgettet prioriteret 43 mio. kr. til her og nu at forkorte ventetiderne til behandlinger, hvor der stadig er for lange ventetider. Derudover har regionsrådet på næste års budget afsat en pulje på 10,2 mio. kr. og derefter 15,3 mio. kr. varigt til at øge operationskapaciteten og nedbringe ventetider.
Praktiserende læger er blevet mere tilfredse med samarbejdet med hospitalerne5.12.2025 12:50:47 CET | Pressemeddelelse
En undersøgelse af samarbejdet mellem hospitaler og almen praksis i Region Hovedstaden viser overordnet en høj tilfredshed og en positiv udvikling i opfattelsen af samarbejdet hos både praktiserende læger og hospitalslæger. Samtidig er der fortsat er en række forbedringsmuligheder
Ny handleplan skal forkorte ventetiden på høreapparatsbehandling4.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der er for lang ventetid til udredning og behandling for patienter med høretab. Ny plan skal på sigt sænke ventetiden til ni uger.
Sociolancen fylder 101.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
– vi serverer suppe på Rådhuspladsen
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum