Skatteekspert til arbejdsgiverne: Dumt at skære ned på julegaven

København, 22. november 2016
Lakridser, kaffe og isenkram til hjemmet. Selv om julegaven fra jobbet typisk består af småting, er den alligevel blandt de mest skattede personalegoder. Det viser en rundspørge foretaget af revisionshuset Deloitte blandt mere end 2.000 danskere i job. Her kommer julegaven ind på en fjerdeplads lige efter kaffen, PC’en og gratis frugt. Derfor er det også en dårlig idé at spare på den, mener skatteekspert.
- Julegaven er helt sikkert en nem måde for arbejdsgiveren at score lidt goodwill hos medarbejderne. Samtidig er den også forholdsvis billig i forhold til mange andre personalegoder. Derfor bør man tænke sig om en ekstra gang, inden man fedter med den eller sparer den helt væk, som vi har set flere steder, siger statsautoriseret revisor i Deloitte, Niels Sonne.
I alt får 56 pct. af danskerne i job en gratis julegave af deres arbejdsgiver. Overstiger værdien 1.100 kr. (2016- og 2017-takster), skal den indberettes af arbejdsgiveren til Skat. Koster den derimod 800 kr. eller mindre og består af naturalier, skal den slet ikke beskattes.
- Det er klart vores anbefaling, at man holder sig inden for den særlige grænse på 800 kr., da det er lettest for alle at administrere.
- Ligger værdien af julegaven over 800 kr. men under 1.100 kr., kan den dog fortsat være skattefri, men det vil så afhænge af, om medarbejderne i øvrigt modtager andre personalegoder i løbet af året. Og så bliver det alligevel lidt mudret og svært at gennemskue, siger Niels Sonne.
Niels Sonne påpeger dog, at julegaven ikke må bestå af kontanter eller gavekort, da disse altid beskattes som løn uanset beløbets størrelse:
- Traditionelle gavekort eller gavechecks sidestilles med kontanter, da der er tale om et pålydende beløb, som kan anvendes til betaling efter eget ønske.
- Derimod kan et gavebevis under særlige forudsætninger anses for en tingsgave og dermed være omfattet af 800 kr.-grænsen. Det kræver dog, at gavebeviset kun giver adgang til et begrænset sortiment, som på forhånd er udvalgt af ens arbejdsgiver, ligesom det ikke må kunne ombyttes eller refunderes.
Mange danskere i job kan dog hverken nyde det ene eller andet. De får nemlig slet ikke en julegave fra jobbet.
- I alt siger 31 pct. af medarbejderne, at de slet ikke modtager en julegave fra jobbet. Der er dog store forskelle imellem de forskellige sektorer. I det offentlige er det eksempelvis blot 35 pct. af medarbejderne, der får en gratis julegave fra jobbet. Det får hele 80 pct. af medarbejderne i industrien, siger Niels Sonne.
Fakta:
Så mange danskere får julegave på jobbet
56 pct. får en gratis gave
3 pct. får en gave, som de delvist selv skal betale
1 pct. får en gave, men skal selv betale
1 pct. får tilbudt en gave, men vil ikke have den
31 pct. får ingen gave
8 pct. ved ikke/ønsker ikke at svare
Så mange får en gratis julegave i disse brancher/sektorer:
Industri, produktion og energisektoren: 80 pct.
Ejendomsbranchen: 69 pct.
Handel, butik og transport, 66 pct.
Medier og kommunikation: 55 pct.
Byggeri, anlæg og håndværkere: 54 pct.
Landbrug og fiskeri: 52 pct.
Finansiel sektor: 50 pct.
Offentlig sektor: 35 pct.
Tallene er baseret på i alt 2086 interview med repræsentativt udvalgte danskere i arbejde.
Nøgleord
Kontakter
Niels Sonne
Tlf. +45 23 31 31 71
nsonne@deloitte.dk
Billeder

Information om Deloitte
Niels Sonne er statsautoriseret revisor i Deloitte og ekspert i personskat.
Mød hele Deloittes panel af eksperter på twitter.com/pressepanelet samt på pressepanelet.dk
Følg pressemeddelelser fra Deloitte
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Deloitte
Deloitte og Kraka med fremtidsscenarier for Danmark i 2050: Svære valg skal træffes i dag7.5.2025 06:54:18 CEST | Pressemeddelelse
Fem udfordringer skal løses i dag for at opretholde Danmarks styrkepositioner frem mod 2050. Hvis danske beslutningstagere formår at sætte ind på disse områder, vil Danmark kunne stå lige så stærkt om 25 år, som Danmark gør i dag.
Deloitte fastslår: Medarbejderudvikling giver plus på bundlinjen28.3.2025 06:02:00 CET | Pressemeddelelse
Organisationer, der prioriterer personlig udvikling, kreativitet og fordybelse, klarer sig bedre økonomisk og skaber større værdi for samfundet. Det viser en ny, global undersøgelse fra Deloitte.
Virksomheders brug af AI i kraftig fremgang25.3.2025 06:10:00 CET | Pressemeddelelse
Selv om udbredelsen af generativ kunstig intelligens øges markant, er der stadig væsentlige barrierer på vejen, førend vi indfrier det fulde potentiale. En ny undersøgelse fra Deloitte indikerer samtidig, at adoptionen ikke helt kan følge med den teknologiske udvikling.
Deloitte udpeger fremtidens teknologiske tendenser: ”Alt er bundet op på AI"24.2.2025 06:10:00 CET | Pressemeddelelse
Hvilke teknologiske trends skal erhvervslivet og den offentlige sektor kende til for at få en strategisk fordel? Rådgivningsgigant og tech-partner Deloitte udpeger seks centrale tendenser med potentiale til at ændre måden, vi arbejder, interagerer og laver forretning på.
Danskernes skærmtid fortsætter op trods stigende bekymring om overforbrug4.2.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Deloitte præsenterer nye indsigter i danskernes digitale forbrugervaner. Over halvdelen angiver, at de oplever et overforbrug i deres dagligdag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum