9 ud af 10 CEO’er i ejendomsbranchen tror på vækst
10.5.2021 06:00:00 CEST | PwC | Pressemeddelelse

9 ud af 10 topledere i ejendomsbranchen tror på vækst i egen virksomhed i løbet af det næste år, og andelen af topledere inden for ejendomsbranchen, der tror på vækst, ligger dermed over niveauet for alle brancher på 85 %. Over en treårig periode peger 93 % af CEO’erne inden for ejendomsmarkedet på vækst, hvilket også er fem procentpoint højere end niveauet for øvrige brancher.
“Det danske ejendomsmarked har fortsat sin fremgang under pandemien, og på nuværende tidspunkt er der ikke meget, som peger i retning af, at det ikke skal fortsætte. Et relativt lavt renteniveau er med til at skubbe ejendomsmarkedet fremad, da ejendomsinvesteringer fortsat giver et fornuftigt afkast. Den udvikling er naturligvis med til at skabe optimisme for toplederne i branchen,” udtaler Kim Søberg Petersen, partner i PwC.
På trods af den positive stemning, der præger CEO’erne i ejendomsbranchen, er der stadig en række forhold, som bekymrer toplederne. Knap ni ud af ti er bekymret for politisk usikkerhed, mens 83 % peger på politiske over-reguleringer som et område for bekymring.
“Ejendomsbranchen har særligt tre områder, den er ekstremt bekymret for. Det er to politiske forhold, og så er det usikkerhed omkring pandemien, hvor hver anden topleder er ekstremt bekymret. Det skyldes, at COVID-19 har påvirket alle aspekter af ejendomsinvestering ved at gøre markedet mere uforudsigeligt, ligesom pandemien har ændret måden, vi lever og arbejder på,” fortæller Kim Søberg Petersen.
Større lyst til at investere i bæredygtighed
COVID-19 har været med til at sætte yderligere skub under CEO’ernes fokus på bæredygtighed og socialt ansvar. Syv ud af ti topledere i ejendomsbranchen vil således øge deres investeringer over de næste tre år inden for bæredygtighed og socialt ansvar. Til sammenligning er det 6 ud af 10 topledere på tværs af brancher, som vil øge investeringerne inden for bæredygtighedsagendaen.
“Vi ser på tværs af mange brancher, at ESG-agendaen vinder frem i stor stil. Det er i høj grad også tilfældet i ejendomsbranchen, hvor energieffektivitet, klimatilpasning og udledning af kulstof får et større og større fokus. Investorerne efterspørger bæredygtige investeringer, og det vil og kan ejendomsmarked bedre og bedre imødekomme,” afslutter Kim Søberg Petersen.
Om CEO Survey 2021
I PwC’s 24. CEO Survey blev der gennemført 5.050 interview i 100 lande. I alt 79 danske CEO’er har deltaget. CEO Survey er verdens førende toplederundersøgelse.
Nøgleord
Billeder

Vedhæftede filer
Information om PwC
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
Sommerferien er højsæson for svindel: AI gør direktørsvindel sværere at afsløre6.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommerferien er en stille periode i erhvervslivet, men højsæson for målrettet svindel mod virksomheder. Med AI kan svindlere bl.a. bruge voice cloning til at efterligne virksomhedens ledelse. Det øger behovet for klare verifikationsprocedurer og skærpede kontroller i en periode med lavere bemanding og ændrede arbejdsgange, anbefaler PwC.
Det danske forsvarsøkosystem står foran en markant vækst – samarbejde og kompetencer bliver afgørende1.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det danske forsvarsøkosystem befinder sig i en historisk omstilling. Et ændret sikkerhedspolitisk landskab, stigende investeringer og hastig teknologisk udvikling skaber nye muligheder for både Forsvaret, myndigheder, virksomheder og investorer. Det viser PwC's Defence Survey 2026, der bygger på interviews med 38 centrale aktører på tværs af det danske forsvarsøkosystem.
Betal restskat inden fristen og spar penge24.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år ender mange danskere med at betale restskat. Nu er det ved at være sidste udkald til at betale, hvis du vil undgå ekstra høje renter.
Gå ikke glip af fradrag: Husk at indberette investeringer i udenlandske depoter22.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. juli er sidste frist for at indberette investeringer i udenlandske depoter. Det er vigtigt at huske, ellers risikerer du at miste retten til fradrag for tab, lyder opfordringen fra PwC’s skatteekspert.
Overvejer du at sælge dit sommerhus? Pas på denne skatteregel1.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommerhuse kan i udgangspunktet sælges skattefrit, men to betingelser kan spænde ben. Særligt ét krav overses af mange, påpeger PwC’s skatteekspert.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum