9 ud af 10 bakker op om nye pantsystemer for emballage i Danmark
En ny undersøgelse fra miljøorganisationen Plastic Change viser, at danskerne gerne vil genbruge deres plastikemballage, hvis løsningerne var der. Miljøorganisationen opfordrer politikerne til at bane vejen forud for forhandlinger om en ny global plastiktraktat.
Kan du forestille dig, at din plastikemballage fra take away, din shampooflaske eller din to go-kop fik et helt nyt bæredygtigt liv? Og i stedet for at ende i skraldespanden blev pantet, afhentet og vasket, så den kunne bruges igen og igen?
For rigtig mange danskere er det intet problem, viser en ny undersøgelse fra den danske miljøorganisation Plastic Change.
Her svarer mere end 9 ud af 10 (92%), at de ville aflevere deres emballage til genbrug, hvis der var pant på, som der er på flasker og dåser i Danmark.
Det vigtigste for, at danskerne vil bakke op om mere genbrug, er, at nye systemer er miljørigtige (39%), let tilgængelige (34%) og ikke koster mere end engangsemballage (24%). For halvdelen (51%) lyder det dog, at de ikke har noget imod at betale mere for genbrugsemballage.
- Undersøgelsen viser, at der er en vilje og en lyst til at genbruge, og de seneste år har flere opdaget, at det kan lade sig gøre, siger Louise Lerche-Gredal, der er administrerende direktør i Plastic Change.
Kendskabet til en lang række genbrugsløsninger er nemlig fordoblet siden 2021, hvor Plastic Change senest spurgte ind til danskernes genbrugsvaner.
Danskernes svar kan bane vej for lovgivning
Undersøgelsen kommer kort efter, at FN´s miljøprogram i en rapport slår fast, at genbrug er en af de vigtigste løsninger for at nedbringe plastikforurening på verdensplan. Danskernes svar er ifølge miljøorganisationen et tydeligt tegn på, at nye systemer for genbrug kan vinde bred opbakning.
- Vi er vant til genbrug: Vores grønne ølflaske har været i et velfungerende pantsystem i over 100 år og er et godt billede på, hvad vi kan opnå, når lovgivning, industri og danskernes adfærd følges ad, siger Louise Lerche-Gredal.
Netop lovgivning er vigtigt, hvis vi i Danmark skal indføre et effektivt nationalt system for vask og genopfyldning af vores emballager, mener Plastic Change.
- Hvis vi i Danmark skal bryste os af at være et foregangsland inden for miljø og klima, og nedbringe brugen af plastik og andre ressourcer, så er danskerne velvilje ikke nok. Så skal politikerne lytte og handle, siger Louise Lerche-Gredal.
Flere eksempler fra ind- og udland
Der findes allerede flere eksempler, der viser, at det er muligt at skifte engangsemballagen ud med genbrug, hvis den politiske vilje er der.
I Tyskland kan forbrugerne få deres take away i genbrugsemballage. Restauranter og caféer af en vis størrelse er forpligtede til at tilbyde en genopfyldelig emballage, ellers risikerer de en bøde. Og både i Aarhus og København er et nyt pantsystem for to go-kopper og take away-emballage på vej til at blive testet. De to typer emballage alene genererer 450 millioner stykker affald om året i Danmark.
Flere steder er der desuden indført afgifter på engangsemballage for at give incitament til genbrug.
Industrien efterspørger også handling
I brancheorganisationen Danmarks Restauranter og Cafeer er de også åbne for mere genbrug af emballage. De arbejder med bæredygtighed i restaurationsbranchen, og for dem er både opbakning fra danskerne og politikerne afgørende.
- Vores medlemmer vil gerne være med til at gøre en forskel, men der skal tages yderligere politiske initiativer og beslutninger om reguleringer, så virksomhederne ved, hvad der skal sigtes og ikke mindst investeres efter, siger ESG- og HR chef Birgitte Wad.
Plastic Change håber med undersøgelsen at vise, at tiden er moden til at sætte genbrug på den politiske dagsorden.
Organisationen er tilhænger af genbrugssystemer, fordi det kan være med til at nedbringe vores enorme forbrug af engangsplastik og dermed reducere klimaaftrykket, vandforbruget og spare på klodens ressourcer
Samtidig er genbrug et stort tema i de kommende forhandlinger af en ny global plastiktraktat i FN, der skydes i gang 29. maj. Her deltager Plastic Change som den eneste danske miljøorganisation.
Fakta: Om undersøgelsen
På vegne af Plastic Change har analyseinstituttet Norstat spurgt 1014 respondenter i Danmark om deres syn på plastik og genbrug. Respondenterne er repræsentativt udvalgt på baggrund af køn, alder og bopæl. En tilsvarende undersøgelse blev lavet i 2021.
Fakta: Forskel på genbrug og genanvendelse
Begreberne genbrug og genanvendelse forveksles ofte, selvom der er betydelig forskel. En genbrugsemballage bliver ikke til affald, efter den har været brugt, men bliver vasket og kan fyldes igen. En genanvendt emballage betyder, at materialet – eksempelvis plastikken – er blevet indsamlet som affald og laves om til nye produkter, ofte i en dårligere kvalitet.
Kontakter
Louise Lerche-GredalPlastic Change
Tlf:50778427llg@plasticchange.orgSilvie Ulrikke ØstebøPressemedarbejderPlastic Change
Tlf:61931637su@plasticchange.orgLinks
Følg pressemeddelelser fra Plastic Change
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Plastic Change
Plastic Change: EU´s emballagelov har de rette mål, men er fyldt med huller5.3.2024 15:00:00 CET | Pressemeddelelse
Plastic Change bifalder nye regler for emballage, men er bekymrede for en række smuthuller, som kun begrænser engangsemballage af bestemte materialer. Miljøorganisationen opfordrer Danmark til at lukke hullerne i sin kommende plasthandleplan.
En ambitiøs aftale mod plastikforurening blev modarbejdet og hindret under FN-møde20.11.2023 11:30:00 CET | Pressemeddelelse
Tredje møde om en global FN-aftale mod plastikforurening endte uden en klar plan for det videre arbejde. Plastic Change var med, og var vidne til et massivt fremmøde fra industrien og et manglende pres fra de lande, som ønsker en ambitiøs aftale.
EU-forbud mod eksport af plastikaffald er et vigtigt skridt i den rigtige retning17.11.2023 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
EU er enige om at forbyde eksporten af plastikaffald til en række lande, og kan dermed sætte en stopper for en årelang forurenende praksis. Det er en sejr, selvom lovgivningen kunne have tacklet problemet mere effektivt, mener Plastic Change.
Miljøministeren modtager 14.775 underskrifter for et EU-forbud mod eksport af plastikaffald15.11.2023 11:30:00 CET | Pressemeddelelse
Magnus Heunicke (S) kan være med til at forhindre, at EU eksporterer plastikaffald til udsatte samfund uden for unionen. De mange tusinde danskere og Plastic Change bakker op om et forbud.
Dansk NGO kæmper for at begrænse plastikproduktion under aktuelle FN-forhandlinger13.11.2023 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Under denne uges forhandlinger af en global aftale mod plastikforurening har Danmark en unik mulighed for at hæve ambitionsniveauet, mener miljøorganisationen Plastic Change
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum