Anne Jastrup ny direktør for Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
52-årige Anne Jastrup kommer fra en stilling som underdirektør i Trygfonden og har tidligere været koncerndirektør i Region Midtjylland.
- Vi er rigtig glade for at byde Anne Jastrup velkommen ombord. Hun kommer med en meget stærk faglig ballast og en stærk profil indenfor ledelse og sundhed. Jeg glæder mig meget til vores samarbejde, og jeg er sikker på, at hun er den helt rette til at stå i spidsen for vores to historiske hospitaler på Bispebjerg og Frederiksberg, siger regionsdirektørdirektør i Region Hovedstaden, Hjalte Aaberg.
Stor erfaring med sundhed og ledelse
Anne Jastrup er uddannet Cand. Jur. Fra Aarhus Universitet og har igennem sin karriere samlet stor erfaring fra sundhedsvæsnet, bl.a. som koncerndirektør i Region Midtjylland og har derudover også mange års erfaring som topleder i flere andre store organisationer.
- Jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang. Jeg synes, at Bispebjerg og Frederiksberg Hospital har en meget interessant profil og behandler nogle af de store patientgrupper, som også kommer til at dominere billedet i fremtiden. Med det store nybyggeri, der netop nu foregår på Bispebjerg, kommer der mange spændende faglige og organisatoriske udviklings- og innovationsmuligheder. Jeg ser frem til sammen med personalet at arbejde med behandling, forskning, patientinddragelse og sammenhæng i sundhedsvæsnet, siger Anne Jastrup.
Anne Jastrup afløser Janne Elsborg, hvis åremålskontrakt med Region Hovedstaden udløber.
Fakta om Frederiksberg og Bispebjerg Hospital:
- På Bispebjerg og Frederiksberg Hospital handler det om liv, om at redde og forbedre liv, om at skabe livskvalitet og et attraktivt arbejdsliv.
- Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er et af Region Hovedstadens fire akuthospitaler
- Betjener over 435.000 borgere og hører til et af de mest forskningsaktive hospitaler i Regionen.
- Bispebjerg og Frederiksberg Hospital har 3.500 ansatte, 530 sengepladser og 400.000 ambulante besøg om året
- Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg er et af de største byggeprojekter i København
Yderligere information:
Regionsdirektør i Region Hovedstaden, Hjalte Aaberg, via pressevagten, tlf.: 70 20 95 88
Anne Jastrup, tlf.: 40 82 11 65
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Region Hovedstaden indfører et kvalificeret ansættelsesstop for speciallæger på hospitaler7.5.2025 15:15:43 CEST | Pressemeddelelse
Et kvalificeret ansættelsesstop for speciallæger i Region Hovedstaden skal hjælpe til en mere ligelig fordeling af læger i hele Østdanmark.
(Rettet udgave) Nyt studie: Kvinder er i større risiko for lungesygdomme end mænd ved samme mængde rygning6.5.2025 21:47:22 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Herlev og Gentofte Hospital står bag studiet, der viser, at når man ser på kvinders risiko for KOL eller respiratorisk død er den ca. dobbelt så høj som mænds ved samme mængde rygning.
Nyt studie: Kvinder er i større risiko for lungesygdomme end mænd ved samme mængde rygning6.5.2025 21:08:41 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Herlev og Gentofte Hospital står bag fundet, som betyder, at når man ser på kvinders risiko for KOL eller respiratorisk død, er den ca. dobbelt så høj ved samme mængde rygning.
Analyse bakker op om planen om fødested for 3.500 fødsler på Bispebjerg Hospital6.5.2025 15:48:09 CEST | Pressemeddelelse
Trods faldende fødselstal flere steder i landet viser fødselsprognoserne, at der kommer flere unge familier, der ønsker at stifte familie i København. Region Hovedstaden kører videre med planen om at lave en kvinde-barn-afdeling på Bispebjerg Hospital.
Region Hovedstaden orienterer flere hundrede borgere om ulovlige opslag i journaler5.5.2025 15:15:05 CEST | Pressemeddelelse
Regionen har efter en dybdegående undersøgelse konstateret, at en studerende, som tidligere har været i praktik i regionen, ulovligt har kigget i ca. 400 borgeres patientjournaler. Borgerne bliver nu underrettet. Regionen har sat gang i en større indsats for at undersøge, hvad vi kan gøre for at beskytte patienters elektroniske journaler mod snageri.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum