Erhvervspsykolog skal lære fynske ledere om stress

Stress rammer hvert år alle typer af medarbejdere og ledere. Som leder skal man være forberedt på, at man mindst én gang i sin lederkarriere bliver nødt til at forholde sig til en medarbejder, som går ned med stress. Derfor inviterer Lederne Fyn til konference om stress. Deltagerne på konferencen vil få nye perspektiver på håndtering af stress og effektive værktøjer til at forebygge stress. Konferencen finder sted onsdag den 2. november klokken 13:00 på Hotel Scandic i Odense.
På konferencen kan deltagerne møde Pernille Rasmussen, som er erhvervspsykolog, forfatter og ejer af firmaet Grow People. Hun klæder deltagerne på til at kunne spotte forskellen mellem travlhed og stress og giver råd til, hvordan man bedst hjælper en stressramt medarbejder, så en sygemelding måske kan undgås. På dagen giver hun deltagerne enkle værktøjer, som kan bruges med det samme.
Deltagerne kan også se frem til at møde seniorforsker, Bo Netterstrøm, og mindfulness-ekspert, Chris Norre. Bo Netterstrøm har arbejdet med stress i mere end 25 år og er en af landets absolut førende stressforskere. Chris Norres foredrag er en spændende blanding mellem analogier om mindfulness, fortællinger fra filosofiens verden og erfaringer fra hans praktiske arbejde med mindfullness.
Afdelingsformand for Lederne Fyn Karsten Kjærby glæder sig til konferencen og ser især frem til at få viden om forebyggelse af stress:
- Vi lever i dag i en foranderlig verden, hvor alting går meget stærkt, og hvor vi er på hele tiden. Det er utrolig spændende at være en del af den verden, men vi har også brug for at lære, hvordan vi håndterer at leve i den. Derfor har vi som ledere brug for indsigt og nye værktøjer, så vi bliver bedre til at spotte og forebygge stress. Både når det gælder vores egen stress og medarbejdernes, siger Karsten Kjærby.
Konferencen på Scandic Hotel Odense er rettet mod ledere på alle niveauer, og både medlemmer og ikke-medlemmer af Lederne er velkomne. Tilmelding kan ske på www.lederne.dk/konferencer.
Kontaktoplysninger
Karsten Kjærby
Afdelingsformand
Lederne Fyn
Tlf. 3030 9288
E-mail karsten.kjaerby@lederne.dk
Lotte Sievers
Pressekonsulent
Lederne
Tlf. 2363 2928
E-mail lsi@lederne.dk
Billeder

Information om Lederne
Følg pressemeddelelser fra Lederne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lederne
Danske virksomheder tager ESG i egen hånd – trods bøvl med data og uklare krav3.6.2025 13:27:53 CEST | Pressemeddelelse
Den hidtil største danske undersøgelse af ESG-indsatsen blandt danske ledere og virksomheder peger på, at virksomhederne, trods planlagte EU-lempelser, allerede har sat fart på ESG-arbejdet. Men samtidig viser undersøgelsen, at der fortsat er en række store udfordringer, når det gælder om at få sat arbejdet med bæredygtighed i system.
Seniorer får nyt job som aldrig før30.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I en tid, hvor færre får nyt job, skiller seniorerne sig ud, når de stadigt oftere får ny arbejdsplads.
Styrket partnerskab vil løfte danske virksomheders bæredygtighed7.5.2025 08:04:41 CEST | Pressemeddelelse
EY træder ind i partnerskabet bag det digitale værktøj ESG Profilen sammen med Lederne og Danske Bank. I en tid med en konstant strøm af nye kriser og forandringer er det afgørende, at danske virksomheder får de nødvendige redskaber, så indsatsen for ESG og bæredygtighed ikke drukner i administration og bureaukrati.
Fædres barsel tager fart: Vigtigt skridt mod mere ligestilling11.4.2025 10:03:58 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal viser, at mænd tager næsten 78 procent flere dages barselsorlov efter nye regler om øremærket barsel. Hos Lederne er der begejstring over udviklingen.
Politisk mod i ny reform af beskæftigelsesindsatsen9.4.2025 12:41:59 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen, LA, Radikale, Konservative og DF præsenterede i dag en aftale om fremtidens beskæftigelsesindsats. Den omfatter en tiltrængt afbureaukratisering og sikrer samtidig lediges ret til uddannelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum