86% af studerende har holdt sabbatår: Det er en tiltrængt pause

Sabbatår, fjumreår, dannelsesår. Kært barn har mange navne. Og friåret mellem gymnasial og videregående uddannelse har da også været debatteret og diskuteret i mange år. For den enkelte studerende og for uddannelserne kan sabbatåret være en gevinst, da det mindsker risikoen for frafald. Det viser en tidligere undersøgelse. På den anden side har tænketanken Kraka vist, at sabbatåret er en samfundsøkonomisk underskudsforretning.

Det lader de studerende dog ikke til at gå op i. 86 % af de studerende, der startede på deres uddannelse i 2018, havde et eller flere sabbatår i bagagen. De resterende 14 % havde færdiggjort deres gymnasiale uddannelse samme år, som de begyndte på en videregående uddannelse. Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

For årgangene 2016 og 2017 er billedet nogenlunde det samme. Der er dog sket et lille fald i andelen, der går direkte fra gymnasiet til en videregående uddannelse – fra 17 % blandt årgang 2016 til 14 % blandt årgang 2018.

Sabbat er en pause i et langt uddannelsesforløb

Størstedelen af studerende begrunder deres sabbatår med, at de havde brug for en pause fra uddannelsessystemet; det svarer hele 61 % af de unge, der har taget et eller flere sabbatår, ifølge undersøgelsen fra EVA. Lidt over halvdelen, 54 %, angiver, at de havde lyst til at opleve andre ting end at uddanne sig, mens lidt under halvdelen, 45 %, angiver, at de tog sabbatåret, fordi de ikke vidste, hvilken uddannelse de ville begynde på.

”Uddannelsespres, lyst til luftforandring og tvivl om uddannelsesvalg er de unges hovedbegrundelser for ikke at tage den lige vej fra gymnasiet. Mange oplever simpelthen, at de har brug for at trække vejret, opleve nye sider af sig selv og tænke en ekstra gang over hvad de vil fremover”, fortæller Lars Dyrby Andersen fra EVA, der er projektleder på undersøgelsen.

Sabbat kan mindske frafald

EVA’s undersøgelse underbygger den eksisterende viden om, at sabbatår potentielt kan mindske risikoen for, at studerende forlader uddannelsen i utide. Studerende, der har taget sabbatår, har en frafaldsrisiko i løbet af de første to år på 25 %, mens den for studerende, der ikke har holdt sabbatår, ligger på 30 %. Forskellen går igen på både erhvervsakademier, universiteter og professionshøjskoler.

”Tallene viser en sammenhæng mellem sabbatår og lavere risiko for frafald”, forklarer Lars Dyrby Andersen, som uddyber ”forskellen i frafaldsrisiko skyldes ikke, at studerende med sabbatår søger nogle særlige uddannelser, og heller ikke deres optageprioritet, alder, køn og gymnasialt karaktergennemsnit”.

”Derimod kan man antage, at de studerende bliver mere afklaret om deres studievalg i løbet at sabbat året eller måske endda mere modne. EVA har tidligere vist, at afklarethed har en klar sammenhæng med mindsket frafald”, fortsætter projektlederen.

Sabbat giver mening for de studerende

EVA har også undersøgt, hvad de fremtidige studerende rent faktisk bruger deres sabbatår til: Næsten ni ud af ti har brugt tiden på lønnet arbejde, knapt halvdelen har været på udlandsophold, og fire ud af ti svarer, at de har dyrket deres fritidsinteresser.

Og det giver mening for langt de fleste. 70 % procent af de studerende, der har taget sabbatår er helt eller delvist enige i, at deres sabbatår har styrket deres faglige forudsætninger. Der er dog nogle tydelige forskelle alt efter hvilke studerende man spørger.

”Der er lidt flere studerende på professionshøjskolerne, der svarer, at sabbatåret har givet dem bedre faglige forudsætninger, ligesom tallet er noget højere for studerende med lave gymnasiale karakterer”, fortæller projektleder Lars Dyrby Andersen.