Deloitte Danmark præsenterer rekordomsætning

København, 29. september 2016
Deloitte kan i dag præsentere sit årsregnskab, der viser en vækst på 11 pct. for finansåret 2015/16. Omsætningen er vokset til 2,84 mia. kr., mens antallet er medarbejdere er steget til 2.600. Virksomheden har samtidig været igennem en større fusion, der betyder, at CEO Anders Dons i dag står i spidsen for Deloitte i hele Norden.
- Det seneste år har været et historisk år for Deloitte, hvor vi har set vækst inden for alle vores forretningsområder, dvs. revision, skat, consulting og finansiel rådgivning. Alene vores revisionsforretning er vokset med 9 pct., hvilket skyldes en solid tilgang af kunder og opgaver, siger Anders Dons.
Ved siden af den organiske vækst har Deloitte de seneste år foretaget en række større, strategiske opkøb, der har skabt nye forretningsmuligheder.
- I 2014 købte vi Platon, der er eksperter i data og digitalisering, i 2015 købte vi 42 Associates, der er specialiseret i strategi og innovation, og i 2016 købte vi Digicure, der rummer nogle af Danmarks dygtigste professionelle hackere. Internationalt har vi netop indgået et strategisk partnerskab med Apple. Alt dette giver os helt nye muligheder for at hjælpe vores kunder med at ruste sig til den digitale revolution, siger Anders Dons.
Samtidig har en nordisk fusion været med til at styrke Deloitte indefra, fortæller Anders Dons:
- Deloitte er jo til stede i mere end 150 lande, så vi har altid været globale. I 2016 har vi dog skabt en tættere integration mellem vores aktiviteter i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. Den tendens fortsætter i 2017, hvor der vil ske en yderligere integration af vores medlemsfirmaer på europæisk plan.
Også næste år forventer Anders Dons, at Deloitte vil vokse:
- Vores kunder står midt i en lang række komplekse forandringer, der primært er drevet af digitalisering og globalisering. Det er lige præcis den slags forandringer, vi lever af at rådgive om. Derfor har vi også udvidet vores partnerkreds betragteligt for at kunne følge med efterspørgslen. I løbet af de seneste to år har vi udnævnt 53 nye partnere fra egne rækker og ansat 27 partnere udefra, der alle har været med til at styrke vores forretning.
Ud af den samlede omsætning udgør revision 54 pct., mens konsulentydelser, skatterådgivning og finansiel rådgivning fylder 46 pct.
Læs mere og download hele årsrapporten her: http://info.deloitte.dk/aarsrapport
Nøgleord
Kontakter
Ulrik Jørgensen, pressechef
Tlf. +45 30 93 54 67
uljoergensen@deloitte.dk
Billeder

Information om Deloitte
Deloitte er Danmarks største revision- og rådgivningsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra Deloitte
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Deloitte
Dansk Draghi/Letta-rapport: Sådan sikrer Danmark sin konkurrenceevne10.6.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den oversete forsknings- og innovationskapacitet skal bringes i spil til at styrke Danmarks fremtidige konkurrenceevne, sikkerhed og velstand. En ny innovationstrepart er blandt de 10 handlingsorienterede anbefalinger, som i dag præsenteres på Christiansborg.
Karriereudvikling topper generation Z’s ønskeliste på jobbet23.5.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
De 20-30-årige danskere overrasker ved at være mindre interesserede i work/life-balance og mere ivrige efter karriereudvikling og ledelse end resten af verdens unge arbejdstagere. Samtidig er leveomkostninger og klima markante bekymringer, viser ny Deloitte-rapport.
Deloitte og Kraka med fremtidsscenarier for Danmark i 2050: Svære valg skal træffes i dag7.5.2025 06:54:18 CEST | Pressemeddelelse
Fem udfordringer skal løses i dag for at opretholde Danmarks styrkepositioner frem mod 2050. Hvis danske beslutningstagere formår at sætte ind på disse områder, vil Danmark kunne stå lige så stærkt om 25 år, som Danmark gør i dag.
Deloitte fastslår: Medarbejderudvikling giver plus på bundlinjen28.3.2025 06:02:00 CET | Pressemeddelelse
Organisationer, der prioriterer personlig udvikling, kreativitet og fordybelse, klarer sig bedre økonomisk og skaber større værdi for samfundet. Det viser en ny, global undersøgelse fra Deloitte.
Virksomheders brug af AI i kraftig fremgang25.3.2025 06:10:00 CET | Pressemeddelelse
Selv om udbredelsen af generativ kunstig intelligens øges markant, er der stadig væsentlige barrierer på vejen, førend vi indfrier det fulde potentiale. En ny undersøgelse fra Deloitte indikerer samtidig, at adoptionen ikke helt kan følge med den teknologiske udvikling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum