Region Hovedstaden

Enighed om omlægning af natbusserne i hovedstadsregionen

Del
Forligspartierne bag Region Hovedstadens budget for 2017 er blevet enige om rammerne for de varslede besparelser på natbusserne i hovedstadsregionen.

Der spares der, hvor der er andre transportmuligheder

I hovedtræk har forligspartierne besluttet, at der først og fremmest spares ved at omlægge og tilpasse ruter der, hvor der i forvejen er andre transportmuligheder som fx S-tog, S-busser og regionaltog.

Enkelte ruter nedlægges helt eller delvist, og flere S-busser skal fremover også køre om natten for at betjene de passagerer, som med nedlæggelsen af nogle af natbusserne mangler alternativ transport om natten. Resten af besparelsen skal findes ved, at natbusserne skal køre færre ture.

Mindre besparelse end først frygtet

For at få næste års budget til at hænge sammen, blev forligspartierne nødt til at finde besparelser på den kollektive trafik i hovedstadsområdet. Natbusserne blev foreslået helt lukket, men forligspartierne fik i sidste time fundet penge andre steder, så natbusserne blev reddet. Der var dog stadig behov for at spare 4,3 mio. kr. på natbusserne, og forligspartierne er nu blevet enige om rammerne for, hvordan besparelserne skal findes.

Konkrete ændringer i natbusserne

  • Linje 81N mellem Ballerup og Dragør nedlægges. Passagerer kan køre med linje 350S, som fremover skal køre én gang i timen hele natten. Kongelundsvej og Søvang i Dragør mister betjeningen. Til gengæld reduceres rejsetiden mellem Nørreport og Dragør med 13 minutter.
  • Linje 91N der kører mellem Greve og Helsingør i weekenden nedlægges. Passagerer kan køre med linje 600S, som fremover skal køre én gang i timen hele natten. Dermed forsvinder betjeningen mellem Hillerød og Helsingør. Det vurderes at påvirke under 5 passagerer pr. nat.
  • Linje 92N mellem København og Frederikssund nedlægges. Linje 350S betjener strækningen om natten mellem København og Ballerup, og i weekenderne køres S-tog på hele strækningen. Dermed forsvinder betjeningen mellem Ballerup og Frederikssund i hverdagene. Det vurderes at påvirke under 5 passagerer pr. nat.
  • Linje 93N mellem København og Roskilde skal have færre afgange på strækningen mellem København og Høje Taastrup.
  • Linje 94N mellem København og Hillerød nedlægges i weekenderne. Passagerer kan køre med linje 150S mellem København og til Brogårdsvej. 150S skal fremover køre én gang timen hele natten i weekenden.Linje 94N kører også mellem Hillerød og Gilleleje i weekenden. Passagerer kan køre med linjerne 360R og 380R mellem Hillerød og Gilleleje. 360R og 380R skal fremover køre én gang i timen hele natten i weekenden. På strækningen mellem København og Hillerød kan passagerer desuden køre med S-toget i weekenden. Linje 94N ændres ikke på hverdage.
  • Linje 95N mellem København og Helsingør nedlægges. Passagerer kan køre med linje 150S på strækningen mellem København og Kokkedal. 150S skal fremover køre én gang i timen hele natten. Strækningen mellem Kokkedal og Helsingør mister derved betjeningen – men kun i hverdagen, da regionaltoget kører på strækningen i weekenden. Det vurderes at påvirke mellem 5-10 passagerer pr. nat.Linje 96N mellem København og Farum og til Slangerup i weekenden nedlægges. Passagerer kan køre med linje 250S mellem København og Buddinge over Høje Gladsaxe. Linje 150S skal fremover køre én gang i timen hele natten. I weekenden kan passagerer køre mellem København og Farum med S-toget. Strækningen mellem Farum og Slangerup betjenes ikke, men 600S kører forbi Slangerup på sin rute mellem Greve og Hillerød.Linje 97N mellem København og Køge skal have færre afgange på strækningen mellem København og Greve.

Følgende natbusser ændres ikke

  • Linje 90N mellem Gilleleje og Helsingør.
  • Linje 98N mellem Frederikssund og Roskilde.

Følgende busruter vil fremover få natkørsel én gang i timen

  • 150S, 250S og 350S hele ugen. 600S, 360R og 380R i weekenden.

Fakta

  • Forligspartierne bag budget 2017 er Socialdemokratiet, Det konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance. Venstre og Enhedslisten stod udenfor budgetaftalen.

Yderligere oplysninger

  • Socialdemokraterne: Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen, via Region Hovedstadens pressetjeneste, tlf. 70 20 95 88
  • Det Konservative Folkeparti: Karsten Skawbo-Jensen, mobil 51 31 69 36
  • Dansk Folkeparti: Henrik Thorup, mobil 40 40 81 88
  • Det Radikale Venstre: Karen Friis Bach, mobil 21 70 50 49
  • Socialistisk Folkeparti: Lise Müller, mobil 28 96 40 30
  • Liberal Alliance: Niels Høiby, mobil 40 46 35 32

Information om Region Hovedstaden

Region Hovedstaden
Region Hovedstaden
Kongens Vænge 2
3400 Hillerød

38 66 50 00http://www.regionh.dk/

Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye