Hospitalsudstyr til genbrug i udviklingslande
Gamle hospitalssenge, ældre maskiner og andet udstyr, som Region Hovedstaden ikke længere selv kan bruge, bliver nu samlet på et lager i Glostrup. Her bliver det sorteret og kvalitetssikret, før det bliver doneret til organisationer der arbejder for fattigdomsbekæmpelse i udviklingslande.
Politikerne i regionsrådet har besluttet at systematisere og centralisere indsamlingen af udstyr, som med fordel kan sendes videre ud i verden. Fordelene er mange, og en mere effektiv og fokuseret håndtering af overskydende udstyr i regionen gavner både interne arbejdsgange, vores miljø og mennesker i udviklingslande.
- Det er en rigtig og naturlig beslutning, at vi nu gør en ekstra indsats for at hjælpe vores medmennesker i resten af verden. Vi har en masse udstyr, som måske nok er forældet herhjemme, men som vil være med til at hæve standarden i udviklingslande. På den måde kan en hospitalsseng, der har været med til at redde liv herhjemme også gøre en fordel i et andet land. Den tanke kan jeg godt lide, siger regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S).
Se film om donationslageret her.
Udstyret i orden
Størstedelen af det udstyr, der lander på lageret og værkstedet i Glostrup, bliver i samarbejde med organisationer på tværs af landet samlet i større containerforsendelser til NGO’er, der arbejder projektbaseret med udstyret. Teamet på lageret sørger for at det udstyr der sendes, kan anvendes når det når frem til sin destination i et udviklingsland. Donationsopgaven indeholder derfor også et rådgivende element, samt en sikring af at udstyret har den rette kvalitet og funktion til netop det projekt, det er tiltænkt.
- Hvis udstyret skal kunne gøre gavn, når det kommer frem, så skal det være af en vis kvalitet. Derfor tjekker vi det grundigt igennem, så modtagerne får noget, som hurtigt kan gavne de mennesker, som har brug for det. Det skal nævnes, at vi også vurderer, om udstyret kan komme til gavn hos os selv i regionen, før vi sender det videre, siger Julie Pihl Dalbøl, teamleder på Genbrug og Donation i Glostrup.
Fakta:
- Indtil nu har hospitalerne selv stået for at videregive udstyr, men med donationslageret i Glostrup samler Region Hovedstaden nu alle donationer ét sted, før det bliver sendt til udlandet.
- Det udstyr, der doneres, omfatter hospitalssenge, børnesenge, vugger, operationslejer, rulleborde, dyner, madrasser, sengeborde, krykker, kørestole, kontormøbler, tekniske apparater, ubrugte engangsartikler og andet der vurderes brugbart i udviklingslande.
- På Amager og Hvidovre Hospitaler er der de seneste år doneret omkring 800 standardsenge, 80 børnesenge og 100 vugger.
Yderligere information:
- Julie Pihl Dalbøl, teamleder på Genbrug og Donation, mobil.: 20 58 26 35
- Sophie Hæstorp Andersen (S), regionsrådsformand i Region Hovedstaden, via pressevagten, tlf.: 70 20 95 88
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Region Hovedstaden indfører et kvalificeret ansættelsesstop for speciallæger på hospitaler7.5.2025 15:15:43 CEST | Pressemeddelelse
Et kvalificeret ansættelsesstop for speciallæger i Region Hovedstaden skal hjælpe til en mere ligelig fordeling af læger i hele Østdanmark.
(Rettet udgave) Nyt studie: Kvinder er i større risiko for lungesygdomme end mænd ved samme mængde rygning6.5.2025 21:47:22 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Herlev og Gentofte Hospital står bag studiet, der viser, at når man ser på kvinders risiko for KOL eller respiratorisk død er den ca. dobbelt så høj som mænds ved samme mængde rygning.
Nyt studie: Kvinder er i større risiko for lungesygdomme end mænd ved samme mængde rygning6.5.2025 21:08:41 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Herlev og Gentofte Hospital står bag fundet, som betyder, at når man ser på kvinders risiko for KOL eller respiratorisk død, er den ca. dobbelt så høj ved samme mængde rygning.
Analyse bakker op om planen om fødested for 3.500 fødsler på Bispebjerg Hospital6.5.2025 15:48:09 CEST | Pressemeddelelse
Trods faldende fødselstal flere steder i landet viser fødselsprognoserne, at der kommer flere unge familier, der ønsker at stifte familie i København. Region Hovedstaden kører videre med planen om at lave en kvinde-barn-afdeling på Bispebjerg Hospital.
Region Hovedstaden orienterer flere hundrede borgere om ulovlige opslag i journaler5.5.2025 15:15:05 CEST | Pressemeddelelse
Regionen har efter en dybdegående undersøgelse konstateret, at en studerende, som tidligere har været i praktik i regionen, ulovligt har kigget i ca. 400 borgeres patientjournaler. Borgerne bliver nu underrettet. Regionen har sat gang i en større indsats for at undersøge, hvad vi kan gøre for at beskytte patienters elektroniske journaler mod snageri.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum