Forurenet grund skal udvikle dansk ”know how”
Tungmetaller kan bane vejen til eksport
Forurening af jord og grundvand med tungmetaller udgør store problemer mange steder i verden. Når Collstropgrunden stilles til rådighed for virksomheder og universiteter, kan de opnå ny viden om tungmetalforurenet jord, der bl.a. kan bruges til at komme ind på nye markeder, fx i Kina og Indien, der har enorme forureninger med tungmetaller.
- Når Collstropgrunden indgår som den syvende nationale testgrund i Danmark, skaber vi i hovedstadsregionen mulighed for, at danske virksomheder og universiteter bliver endnu dygtigere til at undersøge og håndtere tungmetalforurenet jord. På den måde opnår vi ”know how” vi kan eksportere og bidrager også til at hjælpe med at løse verdens jordforurenings¬problemer på globalt plan. Allerede nu arbejder Region Hovedstaden sammen med den kinesiske provins Jiangsu om at opspore og registrere jordforurening, siger formand for miljø- og trafikudvalget i Region Hovedstaden, Jens Mandrup (SF).
Mest mulig jord skal renses op
Politikerne i Region Hovestaden er meget bevidste om regionens ansvar om at rydde jordforureninger op og har sat ekstra turbo på bekæmpelse af jordforurening. I år bruger regionen 143 mio. kr. på indsatsen.
Collstropgrunden er forurenet med arsen, krom og kobber, men forureningen udgør aktuelt ikke en risiko for omgivelserne. Området er hegnet ind, så børn og voksne ikke kommer i kontakt med den forurenede jord. Og på den nærliggende natur¬legeplads ’Eghjorten’ er der ikke fundet forurening.
- I Region Hovedstaden har vi fokus på at få mest muligt ud af de penge, vi har til rådighed. Derfor gør vi først og fremmest noget ved de mange forureninger, som udgør en risiko for vores grundvand og indeklimaet i boliger. Det drejer sig hovedsageligt om forureninger med klorerede opløsningsmidler fra industri og renserier. Forureningen på Collstropgrunden er ikke en af disse. Forureningen udgør en minimal risiko, men vi holder øje med den, for at sikre os, at den heller ikke på sigt udvikler sig problematisk, siger Jens Mandrup.
Fakta
• Collstropgrunden åbnes officielt som testgrund tirsdag den 20. september 2016 klokken 14. Pressen er velkommen til at deltage.
• Collstropgrunden vil sammen med Region Hovedstadens Innovationsgarage i Skovlunde indgå i det nationale netværk af indtil videre syv testgrunde i hele Danmark. Netværket faciliteres af Danish Soil Partnership, som er et partner¬skab mellem regionerne og alle samarbejdspartnere på jordforurenings¬området: Miljøstyrelsen, forskningsinstitutioner, rådgivere, entreprenører og producenter.
• Region Hovedstaden og Naturstyrelsen har indtil videre indgået en 5-årig aftale om, at regionen over¬tager brugsretten til Collstropgrunden og stiller testfaciliteter til rådighed for regionens partnere.
• I 2016 bruger Region Hovedstaden 143 mio. kr. på at opspore, undersøge og rense foru-renede grunde. To tredjedele af pengene går til undersøgelse og oprensning af forurening i jord og grundvand, heraf ni mio. kr. til innovation og udvikling af nye teknikker og metoder.
Yderligere information hos:
• Formand for miljø- og trafikudvalget, Jens Mandrup (SF), mobil: 31 34 88 98
• Enhedschef i Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden, Carsten Bagge Jensen, mobil: 24 79 02 16
• Pressevagten i Region Hovedstaden, tlf. 70 20 95 88
Links
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Adgangen til patienternes helbredsoplysninger skal strammes11.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På baggrund af tre aktuelle, større sager om systematisk misbrug af adgang til den elektroniske patientjournal har regionen gennemført en samlet evaluering, og der lægges op til en række stramninger.
Danmarks første: Nyt center skal forske i søvnforstyrrelser hos børn og unge11.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Søvncenter for Børn og Unge er det første specialiserede forskningscenter for søvnforstyrrelser hos børn og unge. Det skal bl.a. øge forståelsen af, hvordan søvn påvirker børns udvikling, sygdomsforløb og restitution.
Region H går foran i udviklingen af ny ungdomsuddannelse6.6.2025 09:37:20 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden samler med et nyt projekt en række uddannelsesinstitutioner på tværs for at forberede undervisere og institutioner på den kommende EPX-uddannelse.
Budgetoverskridelser og forsinkelser på Nyt Hospital Nordsjælland5.6.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forretningsudvalget i Region Hovedstaden bliver tirsdag 10. juni orienteret om, at budgettet for Nyt Hospital Nordsjælland forventes at skride med op til 1 mia. kr. primært som følge af prisstigninger i byggemarkedet og stigende lønninger. Samtidig er indflytningen udskudt fra årsskiftet 2027 til sensommeren 2027.
Operationer af knæ og hofter skal samles og effektiviseres5.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden samler planlagte operationer i knæ og hofter i Center for Elektiv Ortopædkirurgi på Gentofte Hospital. Kirurgen følger patienten til Gentofte og opererer sammen med rutinerede teams
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum