Operationer af knæ og hofter skal samles og effektiviseres
Region Hovedstaden samler planlagte operationer i knæ og hofter i Center for Elektiv Ortopædkirurgi på Gentofte Hospital. Kirurgen følger patienten til Gentofte og opererer sammen med rutinerede teams
Fra efteråret lægger regionen op til, at patienter, der skal opereres i knæ og hofter bliver opereret i et nyt center på Gentofte Hospital. Erfaringer fra andre tilsvarende centre viser, at effektiviteten kan forbedres, hvis de planlagte ortopædkirurgiske operationer samles, så de kan gennemføres uden afbrydelse af akutte skader.
”Det er afgørende, at patienterne behandles af samme kirurg gennem hele forløbet, hvilket betyder, at den kirurg, som laver forundersøgelse af patienten på det lokale hospital, også opererer patienten i centret. Erfarne kirurger fra akuthospitalerne vil på skift have en operationsdag i Gentofte, hvor de i begyndelsen ventes at kunne operere fire patienter om dagen – og ambitionen er at nå op på fem,” siger regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S), der understreger, at det er vigtigt, at vi konstant har fokus på effektiviseringer og smartere måde at organisere os, så vi både kan øge kapacitet, nedbringe ventetider og holde fast i gode sammenhængende forløb.
Ikke alene ventes det, at mennesker med planlagte operationer af knæ og hofter hurtigere kommer under kniven. Også det akutte ventes at blive mere effektivt.
”Vi forventer, at ventetiderne til akutte operationer bliver kortere. Vi lever i regionen ikke op til alle nationale måI for akutte operationer. I 2024 blev kun lidt mere end halvdelen af patienterne med hoftenære lårbensbrud opereret inden for 24 timer efter ankomst til hospitalet, mens kvalitetsdatabasen har et mål på 90%. Det vil vi gerne gøre noget ved,” siger formand for Sundhedsudvalget Christoffer Buster Reinhardt (C).
Kun transport på operationsdagen
Patienternes forløb vil primært foregå på deres lokale hospital, så patienten skal kun køre til Gentofte på selve operationsdagen. Der arbejdes med, at flere patienter kan gå hjem samme dag som deres operation.
Hvis der er behov for en kort indlæggelse, bliver patienten indlagt på Gentofte Hospital efter operationen. Hvis der efter operationen skal være et opfølgende forløb, sker det på patientens lokale hospital, mens genoptræningen foregår i kommunen.
Centeret med de rutinerede operationsteam skal være et sted for patienter i hele Region Hovedstaden. Samtidig kan centeret også indgå i en kommende Region Østdanmark.
Centeret skal medvirke til udvikling og innovation af elektive forløb i hele regionen. Der er fokus på, at det bliver et fælles udviklingscenter for de ortopædkirurgiske afdelinger.
Fastholder træning og vægttab
Region Hovedstaden besluttede sidste år, at borgere med slidgigt i knæet skal gennem et træningsforløb og tilbud om vægttab, før man beslutter, om de skal opereres. Det fokus holder regionen fast i. Med en ensartet og standardiseret træningsindsats vil en del af patienterne forhåbentligt opleve, at de kan undvære eller udskyde en operation.
- Læs mere på Region Hovedstadens hjemmeside: Borgere med slidgigt får tilbud om træning – og kan måske undgå operationsbordet
Politisk proces
- Beslutning om modellen for etableringen af Center for Elektiv Ortopædkirurgi blev tilsluttet i Sundhedsudvalget 20. maj.
- Forretningsudvalget behandlede sagen 3. juni
- Beslutning træffes endeligt i regionsrådet 17. juni
- Den konkrete implementering af modellen og etablering af centeret, herunder samarbejde mellem stamhospitalerne og centeret afklares i en implementeringsproces med Herlev og Gentofte spidsen. Der sikres inddragelse af alle de ortopædkirurgiske afdelinger i processen.
Kontakter
Region Hovedstadens presseRegion Hovedstaden
Tlf:70209588presse@regionh.dkFølg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Region H går foran i udviklingen af ny ungdomsuddannelse6.6.2025 09:37:20 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden samler med et nyt projekt en række uddannelsesinstitutioner på tværs for at forberede undervisere og institutioner på den kommende EPX-uddannelse.
Budgetoverskridelser og forsinkelser på Nyt Hospital Nordsjælland5.6.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forretningsudvalget i Region Hovedstaden bliver tirsdag 10. juni orienteret om, at budgettet for Nyt Hospital Nordsjælland forventes at skride med op til 1 mia. kr. primært som følge af prisstigninger i byggemarkedet og stigende lønninger. Samtidig er indflytningen udskudt fra årsskiftet 2027 til sensommeren 2027.
Historisk stor bevilling til dansk forskning i underbelyst hjertesygdom, der udgør en global sundhedsudfordring4.6.2025 06:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Det landsdækkende forskningsprojekt CAPTURE skal bane vejen for en bedre forståelse af en særlig form for hjertesygdom kaldet hjertesvigt med bevaret pumpefunktion (HFpEF). CAPTURE skal udvikle nye metoder og gøre os klogere på sygdommen og behandlingsmulighederne. Projektet realiseres med en bevilling på 473 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden. Det er fondens hidtil største bevilling til et klinisk forskningsprojekt.
Alle borgere i regionen skal have ens og lige adgang til behandling af neurologiske sygdomme3.6.2025 15:53:49 CEST | Pressemeddelelse
Ændringer af neurologien i Region Hovedstaden sendes i offentlig høring med frist efter sommerferien. Målet er, at alle patienter skal have adgang til behandling på det lokale akuthospital.
Borgere i Rudersdal viser vejen til mere delemobilitet i Hovedstaden3.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny spørgeskemaundersøgelse blandt over 1.200 borgere i Rudersdal viser opbakning til forsøgsprojekt om delecykler og delebiler i kommunen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum