Haderslev Kommune

Markeringen af Genforeningen i 2020 går nu for alvor i gang

Del
Planlægningen af markeringen af Genforeningen i 2020 er med nedsættelsen af et præsidie sat på skinner.

Præsidiet for markeringen af 100 året for Genforeningen mødtes første gang på et møde i går, og dermed blev der for alvor sat gang i planlægningen af den store begivenhed, der skal foregå på tværs af grænsen og ikke er begrænset til Sønderjylland.

På mødet blev borgmester i Aabenraa, Thomas Andresen udpeget som formand.

-Jeg glæder mig til at være med til at arrangere denne store begivenhed, som i høj grad har præget vores landsdel og region. Grænselandet er bl.a. i kraft af Genforeningen blevet et forbillede for, hvordan mindretal kan leve fredeligt og positivt sammen, og i vores urolige verden er det en model og et budskab, der stadig er meget aktuelt, siger formanden for præsidiet, Thomas Andresen.


Præsidiet har til opgave at være politisk og strategisk styregruppe for markeringen af Genforeningen i 2020.

En af præsidiets første opgaver bliver at ansætte en projektleder, der bliver tilknyttet Aabenraa Kommune, som kommer til at huse projektledelsen. Der er sat 300.000 af til projektledelse i 2017 og 600.000 i hvert af årene 2018-2020.

Præsidiet består bl.a. af repræsentanter for en række kommuner, foreninger og virksomheder.

Tidligere medlem af Folketinget for venstre, Kim Andersen, er udpeget af regeringen som repræsentant i præsidiet.

-Jubilæet i 2020 er en national begivenhed, som er vigtig for regeringen. Det er en historisk markering, som har betydning for hele Danmark og derfor bliver der også på statsligt niveau arbejdet med markeringen, siger Kim Andersen.

Fakta: Medlemmer af præsidiet

• Kim Andersen (V) medlem udpeget af regeringen, tidligere MF
• Mette Bock, formand for Grænseforeningen, MF og medlem af Folketingets præsidium
• Stephanie Lose, regionsformand, Region Syddanmark
• Thomas Andresen, borgmester, Aabenraa Kommune
• H.P. Geil, borgmester, Haderslev Kommune
• Henrik Frandsen, borgmester, Tønder Kommune
• Erik Lautizen, borgmester, Sønderborg Kommune
• Jørn Pedersen, borgmester, Kolding Kommune
• Egon Fræhr, borgmester, Vejen Kommune
• Johnny Søtrup, borgmester, Esbjerg Kommune
• Jon Hardon Hansen, formand for Sydslesvigsk Forening
• Hinrich Jürgensen, formand for Bund Deutscher Nordschleswiger
• Hans Schultz Hansen, formand for Historisk Samfund for Sønderjylland
• Jørgen Mads Clausen, Bestyrelsesformand, Danfoss
• Jens Møller, formand Museum Sønderjylland

Kontakter

Yderligere oplysninger hos formand for præsidiet og borgmester i Aabenraa, Thomas Andreasen 40 15 45 50 eller tand@aabenraa.dk .

Information om Haderslev Kommune

Haderslev Kommune
Haderslev Kommune
Christian X's Vej 39
6100 Haderslev

http://www.haderslev.dk/

Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye