Haderslev Fjord modtager 2,3 millioner kroner til naturgenopretning
3.3.2025 08:30:48 CET | Haderslev Kommune | Pressemeddelelse
Dagens udmelding om midler til danske fjorde vækker glæde i Haderslev Kommune. Fjordfonden uddeler 10 millioner kroner til naturgenopretning til fem danske fjorde. Haderslev Fjord er en af de fjorde, der modtager penge, i alt 2,3 millioner kroner.

Fjordfonden har i dag offentliggjort, hvilke danske fjorde der modtager de første støttekroner fra fonden, der blev stiftet i 2024. Og Haderslev Kommunes borgmester, Mads Skau, glæder sig over, at Haderslev Fjord får del i midlerne.
”Naturen er under pres i de danske fjorde, og Haderslev Fjord er ingen undtagelse. Vi er allerede i gang med at finde løsninger sammen med landbruget, forsyningen og forskellige interesseorganisationer. Det arbejde får nu en stor og velkommen håndsrækning med støtten fra Fjordfonden, som er afgørende for, at vi kan nå endnu længere”, siger borgmester Mads Skau.
Haderslev Kommune oprettede i 2023 det såkaldte fjord- og damsamarbejde med forsyningsselskabet Provas, landbrugsorganisationen Spiras, Sønderjysk Sportsfiskerforening og Danmarks Naturfredningsforening.
Parterne i samarbejdet har et fælles mål om at genoprette Haderslev Fjord og Dam og sikre en god økologisk tilstand. Det betyder blandt andet, at man i øjeblikket er i gang med at analysere og kortlægge, hvad det præcist er, der presser tilstanden i vandmiljøet. Arbejdet med at analysere årsagen til iltsvind i Haderslev Fjord ledes af SEGES Innovation i samarbejde med Aarhus Universitet.
”Med midlerne fra Fjordfonden kan vi nu sætte endnu mere skub i arbejdet. Jeg drømmer ligesom rigtig mange andre om, at vi med tiden får så god tilstand i fjorden, at vi kan bade i den. Første skridt på vejen er at finde årsagerne for derefter at finde løsningerne, og derfor er jeg utroligt glad for den støtte, vi nu har fået”, siger Mads Skau.
Om Fjordfonden
Med et mål om at udvikle og genoprette de danske fjorde, blev Fjordfonden i 2024 stiftet med en støtte på 50 millioner kroner fra den fynske virksomhed United Shipping & Trading Company (USTC). Nu er de første 10 millioner fordelt blandt fem modtagere med projekter i hele Danmark. Og en del af pengene tilfalder lokalt projekt I Haderslev Fjord.
Siden Fjordfonden blev stiftet i slutningen af 2024, har 20 danske fjorde haft mulighed for at søge støtte til naturgenopretningsprojekter. De 20 danske fjorde, som kvalificerer sig til ansøgningen, er udpeget af Miljøministeriet som steder, hvor vandmiljøet skal være markant forbedret om tre år.
I dag kan de første seks projekter i fem danske fjorde se frem til at modtage samlet 10 millioner kroner. Støtten tildeles projekter, som er målrettet vidensdeling og naturgenopretning med henblik på at bringe fjordene tilbage i god økologisk stand.
Haderslev Fjord og Dam
Læs mere om arbejdet med Haderslev Fjord og Dam på haderslev.dk/fjordogdam
Kontakter
Mads SkauBorgmester
Tlf:40 78 14 75mskau@haderslev.dkMai Strunge JarvisChef for Klima og MiljøHaderslev Kommune
Tlf:20 23 68 54msj@haderslev.dkFølg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Haderslev Kommune indgår klimasamarbejde med efterskoler31.8.2026 12:47:13 CEST | Pressemeddelelse
For tredje gang er Haderslev Kommune udvalgt af Bloomberg Philanthropies' Youth Climate Action Fund, som inviterer unge til at komme med idéer til klimaprojekter. I år har kommunen indgået et strategisk samarbejde med to efterskoler og en ungdomsskole, hvor kommunen skal støtte op om de unges idéudvikling.
Luther roser og frimærker26.8.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med markeringen af 500 – års jubilæet for Reformationen i Haderslev i 2026, kan Historie Haderslev præsentere to mindre udstillinger; én i Baghuset, Ehlers Samlingen, Slotsgade 20 og den anden på Kløvervej 87B, Haderslev.
17.425 borgere skal hjælpe Haderslev Kommune med at udvikle landdistrikterne13.8.2026 13:58:14 CEST | Pressemeddelelse
Alle borgere over 14 år i kommunens landdistrikter inviteres til at dele deres erfaringer, ønsker og behov i en ny spørgeskemaundersøgelse.
Ny ramme, samme anerkendelse: Haderslev markerer Flagdag for Danmarks udsendte12.8.2026 09:09:00 CEST | Pressemeddelelse
Haderslev Kommune og Slesvigske Fodregiment markerer igen Flagdag for Danmarks udsendte den 5. september. I år afprøves en ny ramme med ekstra fokus på fællesskab, pårørende og anerkendelse af de veteraner og familier, der har ydet en indsats for Danmark.
Ridehuset i Haderslev solgt til lokal udvikler25.6.2026 12:00:24 CEST | Pressemeddelelse
Kommunalbestyrelsen i Haderslev Kommune har solgt den historiske bygning Ridehuset på Haderslev Havn. Den markante bygning fra 1797 er solgt til CP Ejendom I/S, der med købet ønsker at udvikle stedet til gavn for byens borgere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum