Fire ud af 10 indrømmer skattesnyd med udlejning

København, 8. september 2016
Sommerhuse, campingvogne, biler, tøj, mindre maskiner og egen bolig. Danskerne er vilde med at udleje deres personlige ejendele, og mere end en halv million har gjort det inden for de seneste to år. Mange glemmer dog, at fortjenesten altid skal opgives til Skat. Det viser en ny undersøgelse fra Deloitte. Her indrømmer hele 40 pct., at de bevidst har snydt. Bekymrende, mener ekspert.
- Deleøkonomien har for længst gjort sit indtog i Danmark godt hjulpet på vej af et hav af udlejningsportaler på internettet. I dag er det helt almindeligt, at man udlejer sin bolig, sin bil eller forskellige ejendele. For mange er det et kærkomment supplement til husholdningsbudgettet, siger skatteekspert i Deloitte Niels Sonne.
Ud over den traditionelle udlejning af sommerhuse i Danmark eller ferieboliger i udlandet er mange nye kategorier kommet til.
- Alene inden for de seneste to år har mere end 120.000 danskere udlejet deres egen bolig, mange gennem Airbnb. 100.000 har udlejet bilen, mens ca. 60.000 har udlejet mindre genstande som haveredskaber, husholdningsmaskiner og ting fra garderoben. Deleøkonomien er ganske enkelt en milliardindustri, siger Niels Sonne.
Selv det altså varmer i pengepungen at udleje sine personlige ejendele, er danskerne derimod lunkne, når det er tid til at betale skat. 19 pct. indrømmer, at de kun opgiver en del af lejeindtægten til Skat, mens 21 pct. ikke opgiver den overhovedet. En overraskende stor andel, mener Niels Sonne.
- Mange kan måske synes, at de ”bare” lejer deres egne ting ud, og at det derfor ikke er nødvendigt at opgive indtægten til Skat, men sådan er reglerne altså ikke skruet sammen.
- Når man lejer sine ting ud, skal man betale skat af fortjenesten, dvs. lejeindtægten fratrukket de tilhørende driftsudgifter. Selv om det til tider kan være en kompliceret udregning, er det sådan set et simpelt princip. Derfor er det også et samfundsproblem, at så mange bevidst vælger at snyde.
Ifølge Niels Sonne skal man også betale skat, når man bytter tjenesteydelser med hinanden, mens det eksempelvis er skattefrit at sælge privat indbo på Den Blå Avis.
Fakta:
Så mange danskere har inden for de sidste to år prøvet kræfter med udlejning af…
Sommer- eller feriebolig: Ca. 220.000
Egen bolig: Ca. 120.000
Egen bil: Ca. 100.000
Tøj, kjoler, maskiner og husholdningsapparater: Ca. 60.000
Sådan har udlejerne håndteret skattebetalingen:
54 pct. opgav indtægterne helt efter reglerne
19 pct. opgav kun dele af indtægten
21 pct. opgav ikke indtægten overhovedet
6 pct. ønsker ikke at svare
Tallene er baseret på i alt 1061 interview med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover. Undersøgelsen er gennemført af Epinion for Deloitte.
Nøgleord
Kontakter
Niels Sonne
Tlf. +45 23 31 31 71
nsonne@deloitte.dk
Billeder

Information om Deloitte
Niels Sonne er statsautoriseret revisor i Deloitte og ekspert i personskat.
Mød hele Deloittes panel af eksperter på twitter.com/pressepanelet samt på pressepanelet.dk
Følg pressemeddelelser fra Deloitte
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Deloitte
Dansk Draghi/Letta-rapport: Sådan sikrer Danmark sin konkurrenceevne10.6.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den oversete forsknings- og innovationskapacitet skal bringes i spil til at styrke Danmarks fremtidige konkurrenceevne, sikkerhed og velstand. En ny innovationstrepart er blandt de 10 handlingsorienterede anbefalinger, som i dag præsenteres på Christiansborg.
Karriereudvikling topper generation Z’s ønskeliste på jobbet23.5.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
De 20-30-årige danskere overrasker ved at være mindre interesserede i work/life-balance og mere ivrige efter karriereudvikling og ledelse end resten af verdens unge arbejdstagere. Samtidig er leveomkostninger og klima markante bekymringer, viser ny Deloitte-rapport.
Deloitte og Kraka med fremtidsscenarier for Danmark i 2050: Svære valg skal træffes i dag7.5.2025 06:54:18 CEST | Pressemeddelelse
Fem udfordringer skal løses i dag for at opretholde Danmarks styrkepositioner frem mod 2050. Hvis danske beslutningstagere formår at sætte ind på disse områder, vil Danmark kunne stå lige så stærkt om 25 år, som Danmark gør i dag.
Deloitte fastslår: Medarbejderudvikling giver plus på bundlinjen28.3.2025 06:02:00 CET | Pressemeddelelse
Organisationer, der prioriterer personlig udvikling, kreativitet og fordybelse, klarer sig bedre økonomisk og skaber større værdi for samfundet. Det viser en ny, global undersøgelse fra Deloitte.
Virksomheders brug af AI i kraftig fremgang25.3.2025 06:10:00 CET | Pressemeddelelse
Selv om udbredelsen af generativ kunstig intelligens øges markant, er der stadig væsentlige barrierer på vejen, førend vi indfrier det fulde potentiale. En ny undersøgelse fra Deloitte indikerer samtidig, at adoptionen ikke helt kan følge med den teknologiske udvikling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum