Britiske virksomheder har Brexit-nødplanerne klar

København, 21. juni 2016
Hvis briterne stemmer for at forlade EU på torsdag, vil det få store konsekvenser for den europæiske økonomi. Det viser en ny undersøgelse fra Deloitte i London. Her siger 83 pct. af de britiske økonomichefer, at de lige nu arbejder under stor økonomisk usikkerhed, og mere end hver fjerde har en Brexit-nødplan liggende klar i skuffen. For nogle kan det blive nødvendigt at fyre medarbejdere.
- Der er ingen tvivl om, at både danske og engelske topchefer er bekymrede over udsigten til, at briterne måske skal forlade EU. Et muligt exit vil ikke blot medføre politisk uro, men potentielt have en negativ virkning på hele den europæiske økonomi, siger partner i Deloitte CFO Services, Christian Jensby.
Da økonomicheferne ikke kan kontrollere hverken folkeafstemningen eller de politiske vinde, er de nødt til at se indad og kaste et blik på deres egne omkostninger. Det er lige præcis det, der er formålet med nødplanerne, vurderer Christian Jensby:
- For de britiske virksomheder er det helt afgørende hurtigt at kunne tilpasse omkostningerne, hvis et EU-farvel gør, at man pludselig skal lave om i sin forretning. Det gælder ikke mindst lønomkostninger, der typisk fylder en stor del af budgettet. For nogle kan det ende med, at man er nødt til at fyre medarbejdere.
Ud over omkostninger kigger økonomicheferne også på investeringer som en del af deres nødplaner, vurderer Christian Jensby. Så længe resultatet af folkeafstemningen er ukendt, er der en udbredt tilbageholdenhed:
- Det er klart, at de usikkerheder, som EU-afstemningen har bragt med sig de seneste måneder, har givet topcheferne langt mindre lyst til at foretage investeringer end for bare et år siden. Derfor ser vi også, at der er en afventende stemning på hele det britiske marked. Det er, som om alle holder vejret og venter.
Når det gælder danske virksomheders forberedelse til Brexit, vurderer Christian Jensby, at få har en egentlig nødplan klar, men at danske topchefer holder et ekstra vågent øje med afstemningen.
- Mange danske virksomheder har tætte økonomiske bånd til det britiske marked. De bånd bliver ikke nødvendigvis brudt, blot fordi briterne forlader EU. Men der vil uden tvivl ske ændringer afhængigt af det fremtidige økonomiske setup. Det er en udvikling, som danske topchefer følger tæt.
Om undersøgelsen:
Tallene stammer fra Deloittes ”UK CFO Survey”, som bygger på svar fra 120 CFO’er fra store britiske virksomheder. Rapporten findes her: http://www2.deloitte.com/uk/en/pages/finance/articles/deloitte-cfo-survey.html
Nøgleord
Kontakter
Christian Jensby
Tlf. +45 30 93 59 28
cjensby@deloitte.dk
Billeder

Information om Deloitte
Christian Jensby er partner i Deloitte CFO Services.
Mød hele Deloittes panel af eksperter på twitter.com/pressepanelet samt på pressepanelet.dk
Følg pressemeddelelser fra Deloitte
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Deloitte
Dansk Draghi/Letta-rapport: Sådan sikrer Danmark sin konkurrenceevne10.6.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den oversete forsknings- og innovationskapacitet skal bringes i spil til at styrke Danmarks fremtidige konkurrenceevne, sikkerhed og velstand. En ny innovationstrepart er blandt de 10 handlingsorienterede anbefalinger, som i dag præsenteres på Christiansborg.
Karriereudvikling topper generation Z’s ønskeliste på jobbet23.5.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
De 20-30-årige danskere overrasker ved at være mindre interesserede i work/life-balance og mere ivrige efter karriereudvikling og ledelse end resten af verdens unge arbejdstagere. Samtidig er leveomkostninger og klima markante bekymringer, viser ny Deloitte-rapport.
Deloitte og Kraka med fremtidsscenarier for Danmark i 2050: Svære valg skal træffes i dag7.5.2025 06:54:18 CEST | Pressemeddelelse
Fem udfordringer skal løses i dag for at opretholde Danmarks styrkepositioner frem mod 2050. Hvis danske beslutningstagere formår at sætte ind på disse områder, vil Danmark kunne stå lige så stærkt om 25 år, som Danmark gør i dag.
Deloitte fastslår: Medarbejderudvikling giver plus på bundlinjen28.3.2025 06:02:00 CET | Pressemeddelelse
Organisationer, der prioriterer personlig udvikling, kreativitet og fordybelse, klarer sig bedre økonomisk og skaber større værdi for samfundet. Det viser en ny, global undersøgelse fra Deloitte.
Virksomheders brug af AI i kraftig fremgang25.3.2025 06:10:00 CET | Pressemeddelelse
Selv om udbredelsen af generativ kunstig intelligens øges markant, er der stadig væsentlige barrierer på vejen, førend vi indfrier det fulde potentiale. En ny undersøgelse fra Deloitte indikerer samtidig, at adoptionen ikke helt kan følge med den teknologiske udvikling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum