Coop og europæiske detailgiganter i krig med EU om farlige stoffer
En række store europæiske virksomheder, heriblandt Coop i Danmark, har fået nok af at EU kommissionens nu er mere end to år forsinket i arbejdet med at vedtage kriterier for, hvornår et stof er hormonforstyrrende.
Der findes hormonforstyrrende stoffer i en række dagligdagsprodukter. Stofferne er lovlige, men er mistænkt for at medvirke til kræft, barnløshed, misdannelser og diabetes.
For at forbyde de skadelige stoffer er det helt afgørende, at EU vedtager kriterier for, hvornår et stof er hormonforstyrrende. Desværre har EU-Kommissionen nu overskredet fristen for at levere kriterier for hormonforstyrrende stoffer med 2½ år. Derfor er Coop nu gået sammen med Ikea, H&M, Sveriges Byggeindustrier, britiske Kingfisher og Skanska for at sende et klart signal til EU kommissionen, at de ønsker kriterierne fastlagt nu, så stofferne kan blive forbudt.
Malene Teller Blume, der er Nonfood Kvalitetschef i Coop og leder af Coops kemikalie-indsats, siger:
”For Coop og de andre virksomheder er det vigtigt at kriterierne er på linje med den proaktive handling vi allerede har.
Vi ved, at der foregår en del lobbyarbejde i EU for at forsinke arbejdet fra virksomheder, der har interesse i, at der ikke sker en regulering af dette område. Derfor er det vigtigt at virksomheder som os, der kæmper imod de hormonforstyrrende stoffer, er mere tydelige over for EU,” siger Malene Teller Blume.
Hun pointerer at fælles definition er meget vigtigt, for at identificere de skadelige stoffer.
”Før man kan forbyde de skadelige stoffer, er det helt afgørende, at man i EU vedtager kriterier for, hvornår et stof er hormonforstyrrende.”
Brevet fra de seks virksomheder til EU Kommissionen er for Coop underskrevet af Koncerndirektør Jens Visholm.
”Det går ikke hurtigt nok med at beskytte befolkningen mod de hormonforstyrrende stoffer. Vi stiller skærpede krav til vores egne varemærker, men for at sikre en bredere udfasning, så er der stort behov for at EU for alvor kommer ind i kampen, så arbejdet med at forbyde stofferne kan fremskyndes,” siger Jens Visholm.
Coop har i mange år arbejdet med at udfase stoffer, der er under mistanke for hormonforstyrrende effekter. Coop har bl.a. forbudt parabener, ftalater og fluorerede stoffer. Coop gør også en stor indsats for at presse leverandører af andre mærkevarer til at fjerne stofferne, men effekten vil være meget større, hvis EU gennemfører lovning på området.
Coops indsats er en del af Coops kemikalie-strategi: ”Det Beskidte Dusin”, der arbejder systematisk for at udfase de 12 mest problematiske kemikalie-grupper i dagligvarehandlen.
Man kan læse meget mere om Coops indsats mod problematisk kemi på www.coop.dk/bedrekemi
Yderligere information: Nonfood kvalitetschef Malene Teller Blume, 5159 3134
Facts:
En rapport fra Nordisk Ministerråd anslår ekstra udgifter i EU for mindst 4,5 mia. kroner om året på grund af hormonforstyrrende stoffer. Andre beregninger siger mindst 150 mia euro om året, hvor den største udgiftspost er vedr. skader på hjernens udvikling.
Information om Coop Danmark A/S
Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Coop udskriver valg til ny ungeminister7.5.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter tre år med en stærk stemme for unge i Coop er tiden moden til, at Coops ungeminister, Tobias Simonsen, træder af. Derfor udskriver Coop nu valg til posten som ungeminister, der skal fortsætte indsatsen for at gøre det sjovt, meningsfuldt og udviklende for de over 25.000 ansatte i alderen 13-25 år at arbejde i Coop.
Kvickly Ry lancerer TRYG kassen30.4.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Måske den første af sin slags i Danmark: En kasse med ro og tid til snak åbner i Kvickly Ry
Coop Crew 2.0 - Ny aftale sikrer fortsættelsen af landets største fritidsjobindsats29.4.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Med støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond har Ungdomsskoleforeningen og Coop siden 2019 ledet og drevet landets største fritidsjobindsats, Coop Crew, hvor over 2.000 unge har deltaget, og cirka 55 % af de unge har fået et fritidsjob. Efter planen ophører den økonomiske støtte fra fonden i 2025, men med en ny aftale mellem Ungdomsskoleforeningen og Coop sikrer parterne, med Coop Crew 2.0, fortsættelsen af den landsdækkende fritidsjobindsats.
Coop Tradings direktør fratræder til fordel for international topstilling25.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Administrerende Direktør i Coop Trading, Michael la Cour, har valgt at takke ja til en ny international rolle i en topstilling for IKEA i Sydøstasien. Med udgangen af august 2025 forlader han derfor direktørrollen i det nordiske indkøbsselskab – og efterlader sig et stærkt team, en tydelig retning og en masse nordisk momentum til det videre arbejde for en ny direktør. Coop Tradings direktør takker af efter stor indsats, som har skabt fokus på styrken ved det nordiske fællesskab og på, hvordan de nordiske private brands – Coop, Xtra og Änglamark – leverer stor værdi på både pris og kvalitet. Direktørens farvel markerer en ny fase i Coop Tradings rejse mod at levere private brands i verdensklasse til de nordiske hjem. ”Vi vil gerne takke Michael la Cour for hans markante bidrag til Coop Trading gennem de seneste år. Han har været drivende i at tage det nordiske samarbejde ind i en ny æra med endnu stærkere fokus på at skabe forbrugernes foretrukne produkter i Norden. Ud over at kæmpe for
Coops resultat for 2024: Større fremgang end forventet24.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Coop Danmark leverer et EBIT-resultat før særlige poster på + 162 mio. kr. Det er en fremgang på 879 mio. kr. i forhold til 2023.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum