Hjælp med at finde vinderne af Arkitekturpris 2016
I 2014 nedsatte Klima-, Miljø- og Teknikudvalget et udvalg, der hvert andet år skal præmiere ejendomme i Lolland Kommune. I år er det anden gang, at priserne skal uddeles, og udvalget håber på stor interesse for konkurrencen:
”Vi hører så tit om nedslidte boliger på Lolland, men vi må ikke glemme, at vi også har mange smukke bygninger og byggerier med et gedigent håndværk bag. Dem skal Arkitekturprisen være med til at fremhæve, ligesom den kan give inspiration til fremtidige byggerier i kommunen. Derfor håber vi selvfølgelig på at modtage en lang række bud på, hvilke bygninger der fortjener at vinde,” siger formand for bedømmelsesudvalget og medlem af Klima-, Miljø- og Teknikudvalget Poul Erik Ibsen.
I år skal der konkurreres om tre kategorier:
- Nye bygninger, både erhverv og privat.
- Om- og tilbygninger på eksisterende bygninger.
- Restaurering af bevaringsværdige og fredede bygninger.
Udvalget bedømmer byggeriet efter følgende kriterier:
- At arbejdet er udført og taget i brug inden for de sidste 2 år.
- At byggeriet er flot udført med gode materialer og arkitektonisk pænt.
- At byggeriet ved om- eller tilbygninger er foretaget i respekt for og tilpasset det eksisterende byggeri.
- At byggeriet forskønner og passer ind i det eksisterende miljø.
- Der kan være tale om både helheden i byggeriet men ligeledes en særlig detalje i byggeriet.
Indsend forslag
Alle kan indstille til Arkitekturprisen 2016. Forslaget kan være din egen ejendom, naboens eller en helt tredje. Forslag og billeder skal sendes via en elektronisk formular på www.lolland.dk/arkitekturpris og være udvalget i hænde senest 31. juli 2016.
Vinderne kåres i uge 41.
Bedømmelsesudvalget består af:
- Poul Erik Ibsen, formand - Byrådsmedlem
- Leo Christensen - Byrådsmedlem
- Hans Schmidt - Nakskov Bygningsbevaringsforening
- Benny Andersen - Bevaringsforeningen By og Land Maribo
- Carsten Wede - Lolland Håndværker- og Industriforening
- Lindy Fynholm - Dansk Byggeri Lolland-Falster
- Henry Ebbe - Arkitektgården ApS
Vinderne i 2014
I 2014 blev der uddelt priser inden for fire forskellige kategorier. Vinderne blev dengang: ”Blæsenborg” – Vejrø 21, 4943 Torrig L (i kategorien Nye bygninger, både erhverv og privat), ”Slottet” – Svingels Allé 2, 4900 Nakskov (i kategorien Restaurering af bevaringsværdige og fredede bygninger), ”Vindhuset” – Studiestræde 10, 4983 Dannemare (i kategorien Bæredygtigt byggeri med vægten lagt på energi- og klimaforbedringer, som nedbringer energiforbruget i bygninger) og ”Væksthuset” – Vejrø 21D, 4943 Torrig L (i kategorien Øvrige, eksempelvis haveanlæg, grønne fællesområder mv.).
Nøgleord
Kontakter
Poul Erik Ibsen
Formand for bedømmelsesudvalget og medlem af Klima-, Miljø- og Teknikudvalget
Tlf. 20 42 54 34
Lars Reck Sørensen
Sekretær for udvalget: Byggeri og Ejendomme, Lolland Kommune
Tlf: 54 67 64 06.
Mail: laso@lolland.dk
Billeder
Information om Lolland Kommune
Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Implementering af færgestrategien8.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lolland Kommunes færgedrift er på et højere niveau, end hvad andre kommuner tilbyder lignende øer. Også selvom antallet af afgange er reduceret til et niveau, der matcher tiden før corona. Samtidig investeres store millionbeløb i at sikre en stabil, bæredygtig og fremtidssikret drift, blandt andet med køb af mindst én ny elfærge.
Elever som valgte Søllested Skole, da Horslunde Skole lukkede, har fortsat kørsel27.6.2025 10:58:11 CEST | Pressemeddelelse
Klima-, Teknik- og Miljøudvalget har besluttet, at de elever som valgte at starte i Landsbyordningen i Søllested, da skolen i Horslunde lukkede, fortsat kan blive befordret, selvom busrute 774 mellem Horslunde Terminal og Søllested Landsbyordning lukker pr. 29. juni 2025. Ordningen gælder for de elever, som kommer direkte fra den lukkede skole i Horslunde, samt for de elever, der dags dato har ladet sig indskrive i Landsbyordningen i forvisning om, at de kunne køre til skole med bus. Forældrene skal, som hidtil, betale hvad der svarer til buskortet på den tidligere rute. Den særlige aftale om befordring gælder i maksimalt 7 år. Således kan elever, der er indskrevet og starter i 0. klasse efter sommerferien, gøre deres skolegang færdig i Søllested Landsbyordning. Da der er tale om frit skolevalg skal alle eleverne, der benytter ordningen betale et beløb svarende til et almindeligt buskort. Tine Vinther Clausen, der er formand for Klima-, Teknik- og Miljøudvalget, fortæller: "I forbindel
Ny unik partnerskabsmodel vil støtte borgere med svær overvægt og skabe øget trivsel og sundhed gennem social effektinvestering27.6.2025 09:42:53 CEST | Pressemeddelelse
Et unikt offentlig-privat samarbejde med base på Lolland vil skabe bedre livskvalitet og sundere fremtidsudsigter for borgere med svær overvægt i Region Sjælland. Projektet "Et Liv i Balance" er netop søsat og skal vise vejen for fremtidens sundhedsvæsen gennem en ny samarbejdsmodel.
Alle borgmestre i øst står sammen: Byg flåde i Rødbyhavn – Østdanmark har det, der skal til17.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tjek potentialet i øst. Sådan lyder en fælles opfordring til Regeringen fra samtlige borgmestre på Sjælland og Lolland-Falster, der ønsker at bringe Rødbyhavn i spil som nyt nationalt kraftcenter for Forsvarets flådebyggeri.
Høj kvalitet i kommunens dagtilbud: Børne- og Skoleudvalget sikrer bedre rammebetingelser5.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny tildelingsmodel, ny støttestruktur, ekstra midler og gæstehuse til de mindste. Det er nogle af de tiltag, der skal være med til at skabe en høj faglig kvalitet i kommunens dagtilbud i de kommende år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum