Stor tilfredshed med dagtilbud
Børnene trives, forældrene er tilfredse, og personalet oplever god ledelse i Hedensted Kommunes vuggestuer og børnehaver.
Det fremgår af en stor spørgeskemaundersøgelse som for Hedensteds vedkommende 869 børnehavebørn i alderen 4-6-år, 284 pædagoger og pædagogmedhjælpere, 45 dagtilbudsledere og -souschefer og 1339 forældre deltager i.
Spørgsmålene indgår i et forskningsprogram, som omfatter seks kommuner i de kommende fire år. Programmets mål er at fremme børnenes læring, udvikling og trivsel.
Foruden Hedensted deltager Fredericia, Billund, Nordfyn, Svendborg og fra 2017 også Kolding i programmet, der er udviklet af Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP) på Aalborg Universitet.
Forældre meget tilfredse
Hedensted-børnenes trivsel, motorik, fysiske aktivitet, relationer til andre børn og voksne, ligger de på samme niveau som børnene i de øvrige kommuner. Det samme gælder forældrenes tilfredshed. Til gengæld er personalets tilfredshed med ledelsen større og personalets vurdering af egne kompetencer bedre i Hedensted end i de øvrige kommuner.
Den første kortlægning, der fandt sted i 2015, bliver fulgt op i 2017, og afsluttes med en sidste kortlægning i 2019. Det er altså den første kortlægning, der nu på stort set alle områder placerer børnene i Hedensted Kommune på samme niveau som deres jævnaldrende i de andre kommuner.
Der kan dog, understreger forskerne, være udsving mellem de enkelte institutioner og mellem børnene afhængig af både køn og etnicitet.
Skal skabe sammenhæng
"Programmet giver os mulighed for at kunne sætte yderligere fokus på kvaliteten i vores dagtilbud og sikre, at vi fortsat udvikler os på området. Det er vigtigt, at vi har fokus på læringsmiljøet og på, hvordan dagtilbuddene er med til at fremme børnenes læring og udvikling. Det er med til at skabe et fælles sprog og en fælles indsats på tværs af hele 0-16 års området, som understøtter den tilgang, som vi har på hele området," siger Ole Vind, formand for Udvalget for Læring i Hedensted Kommune.
Han glæder sig også over, at hele 83 procent af forældrene – flere end i de andre medvirkende kommuner – har svaret på spørgsmålene.
Han noterer sig ligeledes med tilfredshed, at langt størstedelen af forældrene svarer, at deres barn er glad for at være i dagtilbuddet. 86,6 procent af forældrene svarer, at de ofte eller meget ofte er tilfredse med institutionernes arbejde.
Afsæt for udvikling
På baggrund af de indhentede svar vil LSP udarbejde materiale, som dagtilbuddene kan bruge til kompetenceudvikling af såvel pædagogerne som lederne. Forskerne understreger, at de indhentede data udelukkende skal bruges som et afsæt for pædagogisk evaluerings- og udviklingsarbejde.
Forskningsprogrammet vedrørende dagtilbuddene er en pendant til et tilsvarende fire-årigt projekt for folkeskolerne, som Hedensted sammen med 12 andre kommuner deltager i.
Her viste resultaterne i den første rapport, som blev offentliggjort i starten af april, at eleverne trives og præsterer fagligt som gennemsnittet, mens lærere og pædagoger i Hedensted Kommune er mere tilfredse med arbejdsvilkår og samarbejdsrelationer end deres kolleger i de øvrige kommuner.
Kontakter
For mere information:
Ole Vind, formand for Udvalget for Læring i Hedensted Kommune
Tlf.: 4074 7179/7567 3179
Eva Langmaack, pædagogisk administrativ konsulent
Tlf.: 2490 4828/7975 5242
Information om Hedensted Kommune
Følg pressemeddelelser fra Hedensted Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hedensted Kommune
Camilla Pedersen til start ved DM i Triatlon 25. juni i Juelsminde21.3.2017 14:22:07 CET | Pressemeddelelse
Den danske triatlet Camilla Pedersen har stået for et beundringsværdigt comeback efter en voldsom ulykke i 2013. Camilla går efter sejren, når hun til sommer stiller op ved DM i Triatlon i Juelsminde. Her skal hun og de øvrige triatleter svømme 1,9 km, cykle 90 km og løbe et halvmaraton. Camilla ved, hvad det vil sige at vinde. Hun har tidligere vundet flere EM og VM medaljer, samt som højdepunktet vundet en Ironman i 2015. ”Det er fantastisk, at Camilla Pedersen stiller til start i Juelsminde den 25. juni. Det er med til at give stævnet et stort løft, at Camilla er at finde på startlisten,” siger Anders Steffensen, triatlonkonsulent i Hedensted Kommune. DM afvikles i Juelsminde som det absolutte højdepunkt på 3 dages Triathlon Games. Fredag den 23. juni afvikles triatlon som en stafet for firmaer/hold, lørdag den 24. juni gennemføres triatlon som motionsarrangement for børn og voksne, og søndag er det så elitens tur til at dyste ved DM i Triatlon. Da triatlonsporten er blevet så popul
Hvorfor ender det altid i et hundeslagsmål?16.3.2017 09:37:22 CET | Pressemeddelelse
Jyder mod københavnere. Udkant mod storbyer. Fattige mod rige. Kommunerne står tilsyneladende i kø for at argumentere for, hvem det er mest synd for. Svaret er, at det er synd for Danmark! Det er synd for fællesskabet og alle os, der lever i det fællesskab!
Færrest ledige i Hedensted Kommune.1.2.2017 11:01:37 CET | Pressemeddelelse
Hedensted Kommune havde ved udgangen af 2016 landets laveste ledighed på 2,3 pct. På landsplan var 4,3 pct. af arbejdsstyrken ledig.
Kjærgaard A/S får Hedensted Kommunes Erhvervspris 201610.1.2017 17:00:00 CET | Pressemeddelelse
Markant vækst og nytænkning kombineret med et socialt ansvar er de primære grunde til, at Kjærgaard A/S den 10. januar modtog Hedensted Kommunes Erhvervspris 2016 på den årlige nytårskur.
Virksomheder i Hedensted slipper for affaldsgebyr i 201710.1.2017 17:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sløjfningen af gebyret gælder foreløbig et år. Kommunen opfordrer regeringen til helt at afskaffe det kritiserede gebyr.