Hedensted Kommune

Virksomheder i Hedensted slipper for affaldsgebyr i 2017

Del
Sløjfningen af gebyret gælder foreløbig et år. Kommunen opfordrer regeringen til helt at afskaffe det kritiserede gebyr.

Virksomhederne i Hedensted Kommune sparer i det kommende år 550 kroner på affaldskontoen.

Kommunen vil i foreløbig 2017 undlade at opkræve det såkaldte affaldsgebyr. Samtidig opfordrer borgmester Kirsten Terkilsen regeringen til helt at afskaffe det stærkt kritiserede gebyr.

”I Hedensted Kommune har vi stor fokus på, hvordan vi kan gøre op med unødvendig og væksthæmmende bureaukrati. Vi vil langt hellere bruge kræfterne på at skabe udvikling, vækst og god service tæt på borgerne end på at administrere tåbelige ordninger, som er til ulempe for både virksomheder og kommune” siger Kirsten Terkilsen.

Kommunerne har siden 2010 skullet opkræve et årligt administrationsgebyr for affald hos virksomheder registreret i CVR. Mange virksomheder har stillet sig uforstående overfor opkrævningen, og både den tidligere og nuværende regering har tilkendegivet, at man i forbindelse med en forestående lovrevision overvejer helt at afskaffe den særskilte opkrævning af gebyret.

Affaldsområdet er brugerfinansieret og baseret på det såkaldte ”hvile i sig selv-princip”. Det vil sige, at der skal være balance mellem udgifter og indtægter på affaldsområdet. Ved at sløjfe gebyret i 2017 er Hedensted Kommune påbegyndt afviklingen af det beløb på cirka en million kroner, som er opsparet i ordningen.

”Man kan sige, at vi på den her måde tager forskud på at betale pengene tilbage til virksomhederne. Det gør vi i håb om, at regeringen inden 2018 har afskaffet gebyret, som har skabt uforholdsmæssigt meget bøvl for både virksomhederne og kommunen,” tilføjer Kirsten Terkilsen.

Kontakter

For mere information:


Kirsten Terkilsen, borgmester Hedensted Kommune, tlf.: 2449 3820


Johan Stadil Petersen, Chef for Fritid og Fællesskab, Hedensted


Kommune, tlf.: 2323 5982

Information om Hedensted Kommune

Hedensted Kommune
Hedensted Kommune
Niels Espes Vej 8
8722 Hedensted

79 75 50 00http://www.hedensted.dk/

Følg pressemeddelelser fra Hedensted Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Hedensted Kommune

Camilla Pedersen til start ved DM i Triatlon 25. juni i Juelsminde21.3.2017 14:22:07 CET | Pressemeddelelse

Den danske triatlet Camilla Pedersen har stået for et beundringsværdigt comeback efter en voldsom ulykke i 2013. Camilla går efter sejren, når hun til sommer stiller op ved DM i Triatlon i Juelsminde. Her skal hun og de øvrige triatleter svømme 1,9 km, cykle 90 km og løbe et halvmaraton. Camilla ved, hvad det vil sige at vinde. Hun har tidligere vundet flere EM og VM medaljer, samt som højdepunktet vundet en Ironman i 2015. ”Det er fantastisk, at Camilla Pedersen stiller til start i Juelsminde den 25. juni. Det er med til at give stævnet et stort løft, at Camilla er at finde på startlisten,” siger Anders Steffensen, triatlonkonsulent i Hedensted Kommune. DM afvikles i Juelsminde som det absolutte højdepunkt på 3 dages Triathlon Games. Fredag den 23. juni afvikles triatlon som en stafet for firmaer/hold, lørdag den 24. juni gennemføres triatlon som motionsarrangement for børn og voksne, og søndag er det så elitens tur til at dyste ved DM i Triatlon. Da triatlonsporten er blevet så popul

Med julebussen hjem til Hedenstederne20.12.2016 14:23:44 CET | Pressemeddelelse

Tirsdag havde 74 unge med tilknytning til Hedensted Kommune løst billet til en af de to julebusser, som 23. december på langs og tværs af landet sørger for, at de kommer sikkert hjem til jul hos deres familier. De to julebusser kører fra henholdsvis København og Aalborg kl. 10.30 og 11.30 og gør undervejs stop i Odense og Aarhus med afgang kl. 13.10 og 13.20. Begge busser ruller ind foran Hedensted Rådhus kl. 14.30, hvor borgmester Kirsten Terkilsen står klar til at tage imod og ønske dem god jul. Det er typisk unge, som har forladt Hedensted Kommune for at studere i de store studiebyer, som benytter sig af den gratis juletransport på årets helt store hjemrejsedag. Det er andet år, at Hedensted Kommune indsætter julebusser og første gang, at også Aalborg har fundet vej til køreplanen. ”Jeg er utrolig glad for, at så mange unge tager imod vores juletilbud, som bringer dem både hurtigt og sikkert hjem til jul. Vi gør det her i håb om, at de unge, når de har færdiguddannet sig, igen får l

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye