
Elever og foreninger samles om kæmpe idrætsfestival i Holeby
17.5.2016 06:00:00 CEST | Lolland Kommune | Pressemeddelelse
”Bevægelse og socialt samvær skaber sundhed og glæde, og det er netop, hvad Skoleidrættens Forårsfestival handler om. Her får børnene inspiration til at røre sig på en sjov måde og ikke mindst mulighed for at stifte bekendtskab med andre jævnaldrende og et hav af forskellige sportsgrene, som de måske ikke kender til,” fortæller Kim Bentø Hansen, som er medlem af Dansk Skoleidræt Storstrømmens forretningsudvalg.
Til dagligt er Kim Bentø Hansen skolelærer på Søndre Skole, og som lærer glæder han sig samtidig over, at arrangementet giver eleverne og foreningerne mulighed for at få sat ansigter på hinanden og skabe nogle frugtbare kontakter:
”På festivalen deltager en række lokale foreninger med mange forskellige aktiviteter, og på den måde er Skoleidrættens Forårsfestival tænkt ind i den åbne skoles kontekst. Skolerne får præsenteret en række nye mulige samarbejdspartnere til for eksempel idrætstimerne eller i den understøttende undervisning, mens foreningerne får mulighed for at præsentere sig over for potentielle nye medlemmer. Det er til glæde for alle parter,” siger han.
Dagen starter med, at byrådsmedlem Linda Sommer byder velkommen kl. 9, og herefter står de næste timer i bevægelsens tegn. Der vil være 4 runder med forskellige aktiviteter fordelt på Søndre Skoles arealer, hvor eleverne får mulighed for at afprøve mange forskellige sportsgrene lige fra BMX, folkedans, beachvolley, SmartSport, badminton til håndbold og fodbold for blot at nævne nogle af de mange tilbud.
Skoleleder på Søndre Skole Carsten Løye ser frem til en begivenhedsrig dag for både skolerne og foreningerne:
”Arrangementet er et godt eksempel på, hvordan det omkringliggende foreningsliv kan bidrage til en anderledes skoledag for eleverne. Heldigvis er der rigtig mange, der viser interesse i at samarbejde med skolen, og vi kan derfor glæde os til at se en masse glade børn og foreninger 26. maj i Holeby. Jeg er sikker på, at det bliver en stor oplevelse,” siger Carsten Løye.
Om Skoleidrættens Forårsfestival
Skoleidrættens Forårsfestival er en del af projektet Ny Skole i Bevægelse fra Dansk Skoleidræt. Et projekt, som Nordea-fonden støtter frem mod sommeren 2017.
Projektet har til formål, at flere børn skal opleve glæde og begejstring ved bevægelse. Samtidig understøtter det skolereformens krav om 45 minutters daglig bevægelse for alle elever.
Bevægelse i skolen behøver ikke kun at være et internt skoleanliggende. Med skolereformen har alle skoler fået mulighed for at åbne sig mod det omkringliggende lokalsamfund, og på den baggrund inviteres forskellige lokale foreninger og organisationer til at deltage i Skoleidrættens Forårsfestival.
I år bliver der afholdt 46 festivaler rundt omkring i landet med 15.000 elever. Holeby er den eneste by syd for Ringsted, der er repræsenteret på danmarkskortet.
Nøgleord
Kontakter
Kim Bentø Hansen
Medlem af FU Dansk Skoleidræt Storstrømmen
Tlf. 61 69 33 45
Carsten Løye
Skoleleder Søndre Skole
Tlf. 30 30 49 60
Billeder
Vedhæftede filer
Information om Lolland Kommune
Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Ny folkeskolestrategi vedtaget31.10.2025 08:11:13 CET | Pressemeddelelse
Høj kvalitet, et stærkt fællesskab og en varieret og spændende undervisning. Det er lidt af det, der skal gøre fremtidens folkeskole robust, attraktiv og bæredygtig. En vision, der netop er vedtaget som et led i Lolland Kommunes nye folkeskolestrategi.
Lolland Kommune ændrer praksis for udsendelse af pressemeddelelser28.10.2025 14:30:02 CET | Pressemeddelelse
Fra lørdag den 1. november 2025 vil Lolland Kommune ikke længere anvende Ritzaus udsendelsessystem Via Ritzau til udsendelse af pressemeddelelser.
Rødbyhavn bliver ny national industripark28.10.2025 09:35:29 CET | Pressemeddelelse
Smidig sagsbehandling, kort ekspeditionstid og en erhvervsrelevant infrastruktur. Det er lidt af det, der skal gøre det let og enkelt at etablere nye produktions-aktiviteter i en industripark. Et stempel, der kan skabe ekstra arbejdspladser og sikre vækst og udvikling lokalt.
Lolland Kommune sætter ind for at få flere til stemmeurnerne27.10.2025 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Færre og færre stemmer til kommunalvalg, og den tendens gør sig også gældende i Lolland Kommune, hvor stemmeprocenten i 2021 kun nåede op på 63,1. Den lave valgdeltagelse er en demokratisk udfordring, som kræver handling. I samarbejde med lokale aktører sætter Lolland Kommune derfor ind med en række indsatser, der skal give flere lyst til og mod på at bruge deres stemme til Kommunalvalget den 18. november 2025.
Fast læge på Center for Handicaps botilbud skaber tryghed og styrker sundheden29.9.2025 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Beboerne på Center for Handicaps fire botilbud skal have lettere og mere direkte adgang til sundhedsfaglig hjælp og rådgivning i hverdagen. Fremover er der derfor tilknyttet en fast læge på Krogsbølleparken, Stormarken 1-5, Flintebjerg Nord/Syd og Flintebjerg Øst/Vest.
Lolland Kommune