60 mio. kr. til udvikling af bælgplanter til fremtidens fødevareproduktion
Langt de fleste kornafgrøder dyrkes i renbestand med kunstgødning for at opnå høje udbytter og effektivt høst. Ulempen er den energikrævende produktion af kunstgødning og risikoen for alvorlige angreb af skadedyr og sygdomme, der kræver kemisk bekæmpelse.
Derimod har samdyrkningssystemer med succes udnyttet bælgplanters kvælstoffiksering, for eksempel i flerårige kløver-græsmarker, der er mere biodiverse og giver robust resistens mod sygdom og skadedyr. Biomassen og proteinet, der produceres i de dyrkningssystemer, er dog ikke egnet til fødevarebrug uden komplekse forarbejdningsmetoder, som stadig er ved at blive udviklet.
Potentialet for reduceret brug af kvælstofgødning og pesticider er stærke argumenter for udvikling af bælgplantebaseret samdyrkning af fødevareafgrøder som for eksempel hestebønner og korn. Udfordringen er, at samdyrkning i øjeblikket generelt ikke er økonomisk konkurrencedygtigt sammenlignet med korn dyrket i renbestand.
Centerleder Stig U. Andersen udtaler: ”Vi er meget begejstrede for at kunne bringe mange forskellige kompetencer i spil i N2CROP for tackle en helt central udfordring i fremtidens fødevareproduktion og ser frem til at bredt samarbejde om bælgplanteinnovation med alle interesserede”.
Om N2CROP centeret
N2CROPs mission er at etablere et internationalt center for banebrydende bælgplanteforskning og -innovation for at realisere visionen om bæredygtig fødevareproduktion baseret på biologisk kvælstoffiksering.
N2CROP forener forskellige discipliner, herunder ernæring (biotilgængeligt protein fra bælgplantefrø og plantecellevægge), mikrobiologi (optimering af nitrogenfiksering gennem skræddersyede rhizobium-podemidler), genetik (målrettede mutationer for at forbedre afgørende egenskaber hos bælgplanter) og agronomi (markforsøg og afgrødemodellering af samdyrkede afgrøder). Målet er at gøre bælgplantebaserede samdyrkningssystemer så attraktive, at de på sigt vil udkonkurrere afgrøder i renbestand.
N2CROP – finansiering og deltagere
Novo Nordisk Fonden har givet 60 mio. kr. til projektet over seks år, bevillingsnummer NNF23OC0081220 i opslaget "Challenge Programme 2023 - Future Agri-Food Systems".
Projekttitel: N2CROP - Legume innovation for future agri-food systems
Centerleder:
- Stig Uggerhøj Andersen - Aarhus Universitet – Institut for Molekylærbiologi og Genetik.
Partnere:
- Esben Skipper Sørensen, Kasper Røjkjær Andersen og Marcela Mendoza Suárez - Aarhus Universitet – Institut for Molekylærbiologi og Genetik.
- Martin Weih og Katharina Meurer - Swedish University of Agricultural Sciences - Department of Crop Production Ecology.
- Jesper Holck og Kristian Barret – Danmarks Tekniske Universitet - Institut for Bioteknologi og Biomedicin.
- Dugald Reid – La Trobe University.
- Dorte Bodin Dresbøll – Københavns Universitet – Institut for Plante- og Miljøvidenskab.
Mere information
Professor Stig Uggerhøj Andersen - sua@mbg.au.dk
Institut for Molekylærbiologi og Genetik
Aarhus Universitet
Nøgleord
Kontakter
Professor Stig Uggerhøj Andersen - sua@mbg.au.dk
Institut for Molekylærbiologi og Genetik
Aarhus Universitet
Billeder
Links
Information om Aarhus Universitet Natural Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Ny indsigt i kolesterols dynamik kaster lys over neurodegenerativ sygdom8.4.2024 09:43:27 CEST | Pressemeddelelse
Forståelsen af kolesterolbalancen i celler åbner op for nye perspektiver på den neuro-degenerative sygdom Niemann-Pick type C, der også kaldes "børne-demens". Disse resultater udgør et betydningsfuldt skridt i retning af at behandle denne sygdom.
Stjernen Epsilon Indi skælver ganske svagt - vi er et skridt nærmere på at forstå de stjerner, som ligner Solen27.3.2024 16:29:52 CET | Pressemeddelelse
En række Aarhus-forskere er dybt involverede den nye opdagelse.
De første mennesker kom til Europa for mindst 1,4 mio. år siden – fra øst6.3.2024 17:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dateringer af jordlag med primitive stenredskaber i det vestlige Ukraine viser, at menneskeslægten – sandsynligvis i form af arten Homo erectus – var til stede i Europa allerede for 1,4 millioner år siden. De er 2-300.000 år ældre end de hidtil ældste fund i Spanien og Frankrig, og kaster nyt lys over menneskets kolonisering af det europæiske kontinent.
Ny opdagelse viser, hvordan celler forsvarer sig i stressede situationer27.2.2024 11:23:23 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse foretaget af et internationalt forskerhold afslører, hvordan vores celler forsvarer sig i stressede situationer. Forskningen viser, at en lille ændring i det genetiske materiale, kaldet ac4C, fungerer som en afgørende forsvarer, der hjælper celler med at skabe beskyttende tilflugtssteder kendt som stressgranuler. Disse stressgranuler sikrer vigtige genetiske instruktioner, når cellen står over for udfordringer. De nye resultater kan hjælpe med til at vise nye metoder til at behandle sygdomme.
Fremmede planteædere er lige så gode for lokale planter som hjemmehørende arter19.2.2024 11:16:59 CET | Pressemeddelelse
Nyt stort studie viser, at ideen om, at hjemmehørende dyr er bedre for det lokale økosystem end introducerede arter, er forkert. I stedet er det dyrenes måde at søge føde på, der har betydning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum