60 år 28. maj: Dronning af dyreværn er vild med frivillighed, forandring og fart
Britta Riis har en fortid som konkurrencerytter og brænder for det gode dyreliv. Men reelt betyder fascinationen af ledelse af organisationer båret af faglighed og frivillighed lige så meget for, at fødselsdagsreceptionen afvikles i Danmarks største og ældste dyreværnsforening.
Britta Riis finder energi i arbejdet med at give dyrene bedre forhold, både i naturen, private hjem og i produktionen. Hendes professionelle mærkesag er dog, at organisationer skal drives professionelt og forretningsorienteret for at skabe synlige resultater - også foreninger, der er bygget på frivillighed.
Den snart 60-årige frederikshavner opdagede allerede i sit første job som sportschef for Dansk Rideforbund, at hun trivedes med arbejdet i organisationer, der skulle igennem ambitiøse ændringer eller bygges op fra bunden. Men når farten på forandringerne sænkes, føler hun ikke, at hendes kompetencer kommer ordentligt i spil. Det var også baggrunden for, at hun i 2009 skiftede jobbet som generalsekretær i rideforbundet ud med direktørposten i dyreværnsforeningen efter at have gennemført en turnaround af forbundet til en strategisk og forretningsorienteret organisation. Men hvordan kan fødselaren så være dronning af dyreværn i Danmark på fjortende år?
Oprindeligt troede Britta Riis også, at hun kun skulle være en kortere årrække i Dyrenes Beskyttelse. Men der bliver ved med at være meningsfulde muligheder for at udvikle foreningen, og dyrevelfærd fylder samtidig stadig mere i samfundet. Så der er stadig fart på.
Vild vækst hos Dyrenes Beskyttelse
Under Brittas ledelse er Dyrenes Beskyttelse vokset betragteligt og har i dag en omsætning på 170 millioner kroner, 2.000 frivillige ud over den fastansatte organisation og 68.000 medlemmer. Foreningen oprettede Dyrenes Vagtcentral 1812 i 2012 og opbyggede et stort, primært frivilligt beredskab, der hjælper nødstedte og efterladte dyr. I 2022 modtog vagtcentralen over 140.000 opkald, og beredskabet rykkede ud til over 30.000 sager.
Foreningens netværk af dyreinternater er betydeligt udvidet, så der nu er ti internater over hele landet, der tager sig af nødstedte dyr og finder nye hjem til dem. I 2022 fik 9.085 kæledyr et nyt hjem gennem internaterne. Der er også 30 vildtplejestationer, der tager sig af vilde dyr i den danske natur.
Brittas virketrang har også markeret Dyrenes Beskyttelse på den internationale scene. I 2020 var Britta Riis initiativtager til oprettelsen af den globale dyrevelfærdsorganisationWorld Federation of Animals for at sætte dyrevelfærd på FNs dagsorden. I dag sidder hun som bestyrelsesformand for organisationen.
Udenfor Dyrenes Beskyttelse tager Britta Riis også gerne nye udfordringer. Senest i 2021, da den daværende konservative borgmester i Gentofte Hans Toft opfordrede hende til at stille op til kommunalvalget. Britta blev valgt og sidder i dag i byrådet i Gentofte Kommune.
Idrætten har også stadig plads i Brittas liv og karriere, og i 2021 blev det også til en bestyrelsespost i Danmarks Idræts-Forbund. Og konkurrencementaliteten har hun heller ikke lagt bag sig. Det lærte kollegaerne blandt andet, da der skulle køres om kap i firhjulede atv’er til en sommerfest for et par år siden. Britta Riis slap nærmeste ikke speederen og satte alle andre til vægs.
Privat bor Britta Riis i Gentofte med sin mand, tyveårige søn Nicolai og malthersen Viggo, som er adopteret fra internat.
Dyrenes Beskyttelse afholder den 2. juni reception for Britta.
KARRIEREFORLØB
-
2009 - Direktør, DyrenesBeskyttelse
- 2005- 2009 Generalsekretær, DanskRideForbund
- 1999- 2005 Konsulent, TeamDanmark
- 1994- 1999 Afdelingschef/sportschef, DanskRideForbund
Billeder
Information om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Mand idømt 30 dages fængsel i grov vanrøgtsag19.4.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En landmand fra Sydsjælland er dømt til 30 dages betinget fængsel og må ikke beskæftige sig med kreaturer i tre år. Dommen faldt flere år efter den første af mange anmeldelser fra Dyrenes Beskyttelse.
Over én million udsatte fasaner i 2023: Parti kræver forbud16.4.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I 2023 blev der for første gang sat over én million fasaner ud i naturen til jagt. Alternativet fremsætter i dag et lovforslag om forbud mod skydefugle, som Dyrenes Beskyttelse bakker op om
Stadig ubesvarede spørgsmål om væltede grisetransporter15.4.2024 14:17:24 CEST | Pressemeddelelse
Endnu en lastbil med grise er væltet og flere grise er aflivet. Sidste år forulykkede ti lastbiler med grise på de danske veje, viser nye tal. Dyrenes Beskyttelse vil have undersøgt, om lasten med hundredvis af levende grise udgør en risiko i sig selv
Dyrene skal ikke tage skraldet29.3.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dyrenes Beskyttelse oplever for tiden flere henvendelser på dåvildt, der har fået viklet geviret ind i bånd og skrald. Det kan ende med at koste dyret livet.
Dyrenes Beskyttelse: Luftbro med levende krabber er en rigtig skidt idé26.3.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Grønlandske kæmpekrabber er for første gang fløjet levende til auktion i Danmark. Det fejres af fiskere og flyselskab, men det sker på bekostning af krabberne, mener Dyrenes Beskyttelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum