6 uger gammel hundehvalp efterladt i grøft
17.4.2020 04:00:00 CEST | Dyrenes Beskyttelse | Pressemeddelelse

Alene, syg og forladt. Det var situationen for en lille, brungrå hvalp på 6 uger. Hvalpen blev fundet ved et tilfælde af en forbipasserende håndværker. Manden så hvalpen kravle op ad grøften, og stoppede derfor og tog den med.
Hvalpen blev herefter indleveret hos en nærliggende dyreklinik. Her kunne personalet se, at hvalpen ikke var chippet, hvorfor dyrlægen kontaktede Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812.
”Hvalpen var syg, da den kom til klinikken, og den blev derfor behandlet med det samme. Herefter fremlyste vi hvalpen, men ingen meldte sig, og hvalpen er nu overdraget til Dyrenes Beskyttelse og skal formidles til et nyt hjem via vores internat,” fortæller Lise Svejgaard, Internatsleder og Dyrlæge ved Dyrenes Beskyttelses internat i Viborg. Hvalpen har fået navnet Lucky.
Efterladt til usikker skæbne
Der er tale om en Cane Corso tævehvalp på blot 6 uger, og efter omstændighederne har Lucky det godt. Hun er nu sammen med andre hunde, men skal om et par uger ud i det helt rigtige hjem.
”Da hun ankom, havde hun blodig og gullig diarré og øremider. Desuden har hun en deform hale, som hun muligvis er født med,” forklarer Lise Svejgaard.
Lise Svejgaard, som også er den dyrlæge der har behandlet Lucky, mener at nogle måske har smidt hvalpen ud, fordi de ikke har villet bruge penge på at få den behandlet, og måske fordi de har troet, at ingen ville eje en hvalp med en deform hale.
”Det må være ren kynisme og fokus på penge, der driver mennesker, der kan finde på at smide en lille hundehvalp ud som affald. Jeg tænker, at de ikke har troet, at de kunne få penge for hvalpen, måske på grund af dens haleknæk, og så har man i stedet valgt at dumpe den til en uvis skæbne. Jeg har set mange dyreværnssager i mit liv, men jeg har aldrig før set en lille hvalp efterladt på denne måde, og da slet ikke en tilsyneladende raceren hvalp,” siger en rystet Lise Svejgaard.
Den lille tæve er ved godt mod, og snart vil hundehvalpen søge et nyt hjem. På Dyrenes Beskyttelses internat i Viborg vil de sikre sig, at hvalpen kommer til ejere, der har erfaring med racen.
Dumping er aldrig løsningen
Det er desværre ikke uvant at dyr efterlades og dumpes til en uvis skæbne. I 2019 blev i alt 1004 dyr dumpet i hele Danmark. Det er dog ikke specielt ofte, at det er hunde, der efterlades på denne måde. Jens Jokumsen, Familiedyrschef i Dyrenes Beskyttelse var også rystet over sagen:
”Normalt er det katte og killinger, vi ser, bliver dumpet og efterladt til en uvis skæbne, men en sjælden gang er det også hunde. Det kan dog ikke understreges nok, at dumping aldrig må være en løsning, ligegyldig hvad grunden er til, at ejerne har skilt sig af med den unge hvalp”.
En kun 6 uger gammel hvalp er blevet fundet efterladt i en grøft. Hvalpen befinder sig nu hos Dyrenes Beskyttelses internat i Viborg. Foto: Dyrenes Beskyttelse. Til fri afbenyttelse.
Kontakter
Jens JokumsenFamiliedyrschef
Tlf:50607380jj@dyrenesbeskyttelse.dkMedievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Billeder


Information om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelse politianmelder kyllingeproducent efter TV2-afsløringer29.10.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nye afsløringer fra TV2 viser flere forhold hos en kyllingeproducent, som Dyrenes Beskyttelse vurderer, er i strid med dyrevelfærdsloven. Organisationen har på baggrund af materialet valgt at politianmelde den pågældende producent.
Dyrenes Beskyttelse efter TV2-afsløringer: Forbud mod turbokyllinger er kun første skridt mod bedre forhold28.10.2026 06:43:47 CET | Pressemeddelelse
Nye afsløringer fra TV2 understreger, at kyllinger til slagtning i den konventionelle produktion udsættes for systematisk mishandling, mener Dyrenes Beskyttelse. Organisationen kræver, ligesom et bredt politisk flertal, forbud mod hurtigtvoksende kyllinger, men kræver også adgang til udearealer, længere levetid og færre kyllinger på mere plads.
Borgerforslag om grise runder 100.000 underskrifter før behandling i Folketinget28.10.2026 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Borgerforslag om bedre forhold for danske grise har som det første nogensinde rundet 100.000 støtter. Onsdag begynder den politiske behandling af forslaget.
Eksporten af slagtegrise eksploderer: Flere grise sendt afsted i september end hele sidste år27.10.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
På bare tre måneder er antallet af danske slagtegrise, der sendes til slagtning i udlandet, eksploderet. I september alene blev flere grise sendt ud af landet end i hele 2025. Grisene transporteres helt til blandt andet Polen og Ungarn på ture, der kan vare op mod et døgn. Dyrenes Beskyttelse kalder udviklingen dybt kritisabel.
Dyrenes Beskyttelse roser regeringen: Kæmpe sejr at minkavl bliver forbudt23.10.2026 06:15:23 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen dropper at ansøge EU om en særordning for minkavl, der derfor bliver endegyldigt ulovligt i Danmark. Det vækker stor begejstring hos Dyrenes Beskyttelse, at en af de mest dyrefjendske produktioner nu lukker.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
