Dyrenes Beskyttelse glæder sig over, at mange køer kan slippe helt for Bovaer
Bovaer vil blive sat på pause i langt flere besætninger efter præcisering af lovkrav, vurderer mælkebønder. Det glæder Dyrenes Beskyttelse, der dog stadig efterlyser et reelt stop for foderstoffet.

Fødevarestyrelsens har præciseret, at landmænd nu helt kan undtage malkekøer fra lovkravet om fodertilsætningsstoffet Bovaer. Det skriver styrelsen i en pressemeddelelse. Det er et skridt i den rigtige retning, mener Dyrenes Beskyttelse. Organisationen glæder sig over, at dyrenes trivsel nu vægtes højere end et klimatiltag uden dokumentation for dyrevelfærden.
– Det er vigtigt, at Fødevarestyrelsen nu tydeligt melder ud og siger, at køerne ikke skal have Bovaer, hvis de er blevet syge eller mistrives ved tildeling af stoffet – eller hvis der er mistanke om, at de kan blive det. Det er sund fornuft, og burde have været udgangspunktet fra starten, siger Sophie Hastrup Christensen, landbrugspolitisk chefkonsulent i Dyrenes Beskyttelse.
Siden årsskiftet har konventionelle malkekvægsbesætninger med flere end 50 årskøer lovpligtigt skulle tilsætte mere fedt i foderet året rundt eller give Bovaer i 80 dage om året. Men mange mælkeproducenter rapporterer om køer, der mister appetitten, får stofskiftelignende problemer og i nogle tilfælde kollapser ved fodring med Bovaer.
Kan komme mange køer til gavn
Meget tyder på, at præciseringen fra Fødevarestyrelsen vil komme mange køer til gavn. Hos Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter forventer man, at mange medlemmer vil benytte sig af den udvidede mulighed for at tilsidesætte lovkravet.
- Vi havde efterlyst en timeout af lovkravet. De, af vores medlemmer, der har oplevet problemer med foderstoffet, vil pause brugen af det. Og jeg har endnu til gode at høre fra medlemmer, der ikke har oplevet problemer, siger formand Kjartan Poulsen og vurderer, at ordningen bør udskydes.
Dyrenes Beskyttelse glæder sig over, at Bovaer kan blive mindre udbredt, men opfordrer stadig til en reel udskydelse af lovkravet, indtil Aarhus Universitet er klar med resultaterne af en undersøgelse af, hvilke konsekvenser det har for dyrevelfærden.
– Det er helt uacceptabelt, at der er usikkerhed om, hvorvidt et lovkrav kan påføre dyr sygdom og mistrivsel. Derfor bør kravet helt sættes på pause, indtil Aarhus Universitets undersøgelser af stoffets effekt på køernes velfærd er afsluttet, siger Sophie Hastrup Christensen.
Mælkeproducenterne efterlyser også en solid dyrevelfærdsfaglig vurdering af Bovaer.
- Jeg tror, det bliver nødvendigt at udskyde brugen af Bovaer helt indtil den er klar, siger Kjartan Poulsen.
Undersøgelsen fra Aarhus Universitet, der skal afdække Bovaers betydning for køernes trivsel, forventes at have resultater klar i 2028. Indtil da mener Dyrenes Beskyttelse, at Danmark bør fokusere på klimavirkemidler, der ikke sætter dyrevelfærden over styr – som f.eks. færre, men bedre holdte dyr og mere græsbaseret fodring.
Nøgleord
Kontakter
Medievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Sophie Hastrup ChristensenLandbrugspolitisk chefkonsulent (kvæg)
Tlf:40 93 09 06shc@dyrenesbeskyttelse.dkOm Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Undgå fyrværkeri: Nytåret er årets mest stressende døgn for mange dyr10.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nytåret er en fest for mange – men årets mest stressende timer for dyrene. Dyrenes Beskyttelse opfordrer til et stille nytår af hensyn til både vilde og tamme dyr.
Dyrenes Beskyttelse kræver bedre dokumentation i dyrevelfærdskontrollen: ”Det er for let at skjule svigt af grise”6.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter TV 2’s afsløringer af grove svigt af grise på en række landbrugsbesætninger opfordrer Dyrenes Beskyttelse nu regeringen til straks at styrke dokumentationen i dyrevelfærdskontrollen.
Dyrenes Beskyttelse politianmelder landbrugsbosser for overtrædelser af dyrevelfærdsloven27.11.2025 15:06:39 CET | Pressemeddelelse
Ny TV 2-dokumentar afslører en række ulovligheder i grisebesætninger ejet af flere ledende skikkelser i den danske svineindustri. Dyrenes Beskyttelse har valgt at politianmelde samtlige producenter, som indgår i udsendelsen
Dyrenes Beskyttelse: TV 2-dokumentar viser behovet for øjeblikkeligt opgør med svineproduktionen26.11.2025 13:48:47 CET | Pressemeddelelse
Ny TV 2-dokumentar afslører ulovligheder hos toppen af dansk landbrug. Det viser med al tydelighed, at systematiske svigt af grisene først stopper, hvis regeringen sætter foden hårdt ned overfor branchen, mener Dyrenes Beskyttelse. Dyrevelfærdsloven skal trædes igennem nu og her, og der skal sættes gang i en omstilling af svineproduktionen
Regeringen bryder sit løfte: Dropper indsats mod hul i kontrollen af grisetransporter25.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Regeringen vil ikke arbejde for at lukke det hul i kontrollen, som udnyttes til at sende danske grise på ulovligt lange og varme ture ud af landet. Det sker i strid med EU-kommissionens forslag og regeringens eget løfte om en indsats for en mere ambitiøs revision af transportreglerne. Det undrer Dyrenes Beskyttelse, at regeringen vil holde døren åben for den dokumenterede svindel
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum