6 nøgletal for dansk økonomi: Sådan går det efter et år med corona
13.3.2021 07:05:00 CET | AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd | Pressemeddelelse

DANSK ØKONOMI
Da Danmark blev ramt af den første store coronanedlukning den 11. marts sidste år, ved vi nu, at Danmark stod i en sundhedskrise, der ville sætte dybe spor i dansk økonomi.
Analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at der er 36.000 flere ledige end for et år siden, så der nu er 168.000 ledige i alt.
Samtidig er det samlede antal langtidsledige vokset til knap 36.300 per januar måned 2020. Dermed udgør de langtidsledige 28 procent af alle ledige, hvilket er det højeste niveau siden april 2014.
”Desværre er mange blevet langtidsledige, og selvom det kunne være gået meget værre, er andelen af langtidsledige stadigvæk den højeste i næsten syv år. Vi kan derfor komme til at slås med nogle alvorlige senfølger af krisen,” siger cheføkonom Erik Bjørsted fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Et andet nøgletal for dansk økonomi viser tegn på bedring. Selvom det private forbrug i første omgang dykkede voldsommere end under finanskrisen, har det rettet sig hurtigere op. I fjerde kvartal 2020 var det private forbrug således kun 2,4 procent lavere end fjerde kvartal 2019.
”Her et år efter nedlukningen kan vi med de nye vacciner i hånden se, at lyset for enden af tunnelen for alvor kommer tættere på,” siger Erik Bjørsted.
”Gennem det seneste år har vi lært, at økonomien relativt hurtigt kan rejse sig igen, når først smitten er under kontrol. Det så vi efter den første genåbning, hvor det private forbrug hurtigt kom op i omdrejninger, og beskæftigelsen skød i vejret,” siger han.
Krisen har særligt ramt oplevelsesindustri og ufaglærte
”Vi må dog ikke glemme, at krisen for mange har været dyb alvor. Brancher som luftfart, rejsebureauer, hoteller og restauranter lider fortsat under krisen, og rigtig mange ufaglærte har mistet deres arbejde,” siger Erik Bjørsted.
Eksporten af tjenester lå i fjerde kvartal 2020 19,5 procent under niveauet i fjerde kvartal 2019, mens eksporten af varer blot lå 2 procent under.
Investeringerne har klaret sig relativt godt under krisen. For eksempel har der ikke været noget fald i boliginvesteringerne eller i de øvrige bygge- og anlægsinvesteringer. Virksomhedernes investeringer i maskiner er også kommet relativt godt igen efter de faldt i første halvår.
I de enkelte brancher har krisen ramt vidt forskelligt. Især rejsebureauer, luftfart og hoteller lider virkelige under krisen. Her er omsætningen i 2020 faldet med henholdsvis 63,1 procent, 60,7 procent og 44,3 procent.
6 nøgletal om dansk økonomi efter et år med corona
- Antallet af flere ledige end før coronakrisen: 36.000. I alt er der nu 168.000 ledige.
- Antal langtidsledige: 36.300. Det er den højeste andel siden juli 2014. Dermed udgør de langtidsledige 28 procent af alle ledige, hvilket er det højeste niveau siden april 2014.
- Det private forbrug lå 2,4 procent lavere i fjerde kvartal 2020 sammenlignet med samme kvartal året før. Dermed er der sket er en hurtigere genopretning end under finanskrisen.
- Eksport af tjenesteydelser: 19,5 procent lavere end før coronakrisen. Eksport af varer: 2 procent lavere end før coronakrisen.
- Virksomhedernes maskininvesteringer: 2,6 procent lavere i fjerde kvartal 2020 sammenlignet med samme kvartal året før efter et stort dyk. Det sker efter et kæmpedyk. Boliginvesteringerne er steget med 6,7 procent i samme periode. Bygge-/anlægsinvesteringerne er steget med 12,3 procent.
- Internethandlen er den branche, der har haft den største optur med en meromsætning på 35,9 procent i hele 2020. Rejsebureauerne har tabt 63,1 procent af omsætningen i 2020.
Top 10-brancher: Virksomhedernes salg i hele 2020
|
Branche |
Meromsætning |
|
Internethandel, postordre mv. |
35,9 procent |
|
Udlejning og leasing af materiel |
31,7 procent |
|
Finansiel service |
24,1 procent |
|
Detailh. med forbrugerelektronik |
15,3 procent |
|
Informationstjenester |
13,0 procent |
|
Udgivelse af computerspil og anden software |
11,0 procent |
|
Dyrlæger |
10,9 procent |
|
Ejendomsmæglere mv. |
10,6 procent |
|
Detailhandel med tekstiler og husholdningsudstyr mv. |
10,3 procent |
|
Ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere |
8,3 procent |
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik.
Bund 10-brancher: Virksomhedernes salg i hele 2020
| Branche | Tabt omsætning |
|
Trykkerier mv. |
-15,4 procent |
|
Gymnasier og erhvervsfaglige skoler |
-18,6 procent |
|
Sport |
-18,9 procent |
|
Anlægsentreprenører |
-19,8 procent |
|
Restauranter |
-21,3 procent |
|
Forlystelsesparker og andre fritidsaktiviteter |
-40,7 procent |
|
Hoteller mv. |
-44,3 procent |
|
Teater, musik og kunst |
-44,9 procent |
|
Luftfart |
-60,7 procent |
|
Rejsebureauer |
-63,1 procent |
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik.
Kontakter
Erik BjørstedCheføkonom
Tlf:27 68 79 50eb@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkBilleder
Information om AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
AE - Arbejderbevægelsens ErhvervsrådReventlowsgade 14, 1. sal
1651 København V
3355 7710https://www.ae.dk/
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Moderaternes nye aktieskat forgylder den rigeste procent18.3.2026 11:06:18 CET | Pressemeddelelse
Ni ud af ti indkomstgrupper taber penge på Moderaternes forslag om en ny aktieskat, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Til gengæld vinder den rigeste procent af danskerne næsten 90.000 kroner om året.
Borgerlige partier vil reelt hæve private skolers statstilskud til over 83 procent18.3.2026 08:05:00 CET | Pressemeddelelse
Statstilskuddet til private skoler nærmer sig reelt 80 procent af udgifterne per elev i den almene folkeskole, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Tilskuddet vil runde 83 procent, hvis borgerligt forslag bliver til virkelighed.
Den rigeste procent har vundet flest kroner: Skatterne er lempet med 127 milliarder kroner siden årtusindeskiftet18.3.2026 05:05:00 CET | Pressemeddelelse
Lidt mere end 168.000 kroner ekstra om året kommer den rigeste procent af danskerne til at have til sig selv, når alle aftalte skattereformer siden år 2000 er udrullet, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Mindre velfærd har samtidig betydet, at de fattigste samlet set har tabt på de samme skattereformer.
Liberal Alliance bruger forældede tal: Reelt 37.000 personer rammes af dagpengehalvering17.3.2026 08:07:00 CET | Pressemeddelelse
Det vil ramme cirka 37.000 dagpengemodtagere, hvis dagpengeperioden bliver halveret, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det svarer til, at cirka hver femte dagpengemodtager vil miste ret til dagpenge. Liberal Alliance påstår, at det kun er omkring 9 procent af dagpengemodtagerne, som vil blive berørt af deres dagpengehalvering.
Se tallet for din kommune: Så meget hjælp får en folkepensionist med ny ældrecheck16.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Særligt i landdistrikterne får folkepensionisterne mere til sig selv med forslag om ekstra ældrecheck til de fattigste og forhøjet formuegrænse, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Se, hvor meget en gennemsnitlig folkepensionist får forøget sin indkomst med efter skat i din kommune.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
