Nakskov Havn sprudler af sejlskibe, søfolk, håndværkere og musikanter

Havnen i Nakskov genopliver fordums stolte storhedstid, når snesevis af gamle sejlskibe fylder den i pinsedagene. Skibene bringer hundredvis af søfolk til havnen, og der bliver liv og glade dage på kajerne til fornøjelse for alle de nysgerrige, der kommer forbi for at se skibene. Skibene er alle medlemmer af landsforeningen Træskibs Sammenslutningen, som ved samme lejlighed holder årsmøde i Nakskov.
Fredag
Festen i havnen starter allerede fredag 13. maj. Skibene begynder at ankomme, og havnebarerne åbner kl. 15. Samtidig er der musik og sømandsviser på kajen med kunstnere fra Nørregade Teatret.
Fredag eftermiddag er der mulighed for at opleve Jens Smed fra Middelaldercentret, og Den Gamle Smedje i Nakskov, som rykker ned på havnen og tænder op i essen både fredag og lørdag.
Fredag og lørdag byder på aktive håndværkere fra Svendborg Maritime Oplevelses-Rambla, som både har rebslager, sejlmager og bådebygger med. Her kan man også lære at binde knob og trække i blokke og taljer.
Også rebslager Carsten Hvid fra Vikingeskibsmuseet i Roskilde har en bod på havnen begge dage. Her viser han tovværk i hamp, manila, kokos, hestehår, sælskind og lindebast.
Der bliver masser af legemuligheder for børn og forældre på kajen både fredag, lørdag og søndag. Legeskibet Lilla Dan ligger i havnen, og der vil være en klatrecontainer og andet spændende legeudstyr samt en masse spil, hvor børn og forældre kan udfordre hinanden.
Begge dage byder de tre lokale TS skibe: JOHANNE, EMANUEL og NH1 velkommen i teltet med fortællinger om skibene og arbejdet på dem. Salget af drikkevarer og kaffe i teltet støtter Nakskovskibenes bevaringsarbejde.
Fredag eftermiddag og aften samt lørdag bliver der mulighed for at komme på vandet, når skibene Valkyrien, Fionia og Johanne sejler charterture. Billetter kan købes på Nakskov Turistbureau.
Fredag aften skal der festes i Værkstederne på havnen. Slagter Friis har sammensat en lækker grillmenu, og orkesteret Line Up står for musikken.
Lørdag
Lørdag formiddag bliver sejlskibstidens sejladser med lokale produkter genoplivet. Det sker, når skibene Emanuel, Jensine og NH1 anløber kajen med lækkerier fra Fejø Laks, Frederiksdal Kirsebærvin og Nakskovs Sildekoner. Der bliver salg af produkter over rælingen indtil middag, derefter fra boder på kajen. Slagter Friis er også på havnepladsen med et par boder fyldt med lokale lækkerier.
Lørdag kl. 11 springer de lokale politikere ud som søfolk i den såkaldte Marsvinejagt. Det er en kappestrid, hvor joller får bundet en ballon på slæb. Så gælder det ellers for mandskabet om at ro stærkt og få harpuneret de andres balloner, mens man forsøger at passe på sin egen.
Mindst fem joller skal kæmpe om titlen som årets bedste marsvinejæger. Den ene bliver bemandet med politikere fra Lolland Kommunes røde fløj, den anden med politikere fra den blå fløj. En tredje jolle bemandes af folk fra Nakskov by, en fjerde jolle af Nakskov Sejlklub, og en femte af Træskibs Sammenslutningen.
Lørdag middag åbner borgmester Holger Schou Rasmussen pinsetræffet, og der bliver uddelt præmier til marsvinejægerne. Herefter begynder de fleste skibe at sætte sejl og forlade havnen – men de kommer tilbage igen. Fra klokken 13 til 15 er der nemlig præsentationssejlads på fjorden, hvor skibene får mulighed for at vise sig i al deres pragt, om vejret tillader det.
På pladsen er grillen tændt op hele dagen, og Slagter Friis har sørget for gode lokale overraskelser. Kl. 14 er der en helt særlig overraskelse til pinsestævnets gæster!
Midt på eftermiddagen lægger skibene til kaj igen, og interesserede får mulighed for at gå om bord og kigge.
Hele dagen er der musik på havnen ved orkestrene Vitaminjazz, Panic Jazz og Nakskov Herrekor.
Lørdag fra kl. 10-14 holder Nakskov Skibs- og Søfartsmuseum ekstraordinært åbent. Museet fortæller historierne om skibsbygning, skibe og søfart med tilknytning til Nakskov.
Søndag
Søndag middag begynder skibene at forlade havnen og sætte kursen hjemad.
Afslutningen på træffet kan gøres om bord på KIVIOQ, der har tilhørt polarforsker Knud Rasmussen. Her indleder postbådfører Otto Paludan et foredrag om vennerne og samarbejdsparterne Knud Rasmussen og Peter Freuchen kl. 13, og kl. 14 fortsætter fortællingerne på Postbåden VESTA med en sejltur ud til Peter Freuchens ø Enehøje. Sejlturen kræver tilmelding.
Nøgleord
Kontakter
Merete Ettrup
Formand for Træskibs Sammenslutningen
Tlf. 28 42 56 26
Mail: ettrup.merete@gmail.com
Tummas Juul
Havnemester, Nakskov Havn
Tlf. 51 53 73 30
Mail: tuju@lolland.dk
Billeder
Information om Lolland Kommune
Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Stærkt samarbejde sikrer lokal tandregulering til børn og unge i Lolland Kommune15.5.2025 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Børn og unge i Lolland Kommune kan igen få tandregulering tæt på hjemmet. Det skyldes et godt og velfungerende samarbejde mellem kommunen og den private virksomhed Tandreguleringshuset, som siden januar 2025 har stået for behandlingen i Nakskov. Aftalen sikrer en stabil og fremtidssikret løsning, hvor faglighed og nærhed går hånd i hånd.
Teatermagi ruller ind på Maribo Torv: Det Kongelige Teaters Postyrium gæster Lolland1.5.2025 09:31:38 CEST | Pressemeddelelse
Børn i Lolland Kommune kan glæde sig til en ganske særlig kulturoplevelse, når Det Kongelige Teaters rullende børneunivers, Postyrium, kommer til Maribo Torv. I dagene 6.-10. maj får alle børn og deres voksne mulighed for at prøve kræfter med teatertrylleriets verden, når Postyrium løfter scenetæppet for alt det forunderlige og sjove, teatret kan. Det er gratis at være med.
Tre kommuner med fælles forslag: Byg krigsskibe på Lolland26.4.2025 09:41:22 CEST | Pressemeddelelse
Lolland, Guldborgsund og Vordingborg Kommuner foreslår i fællesskab, at en del af Forsvarets kommende skibsproduktion placeres i Rødbyhavn, hvor der i forvejen er store fabriks- og havnefaciliteter klar til brug om få år.
Turbåden Anemonen er klar til to nye sæsoner22.4.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny forpagtningsaftale er på plads. Fra 1. maj overtager Niels Skadborg og Christian Pedersen ansvaret for at drive turbåden Anemonen med rundture og chartreture i Naturpark Maribosøerne – nærmere bestemt på Søndersø centralt i Maribo.
Kjær & Lassen vinder hovedentreprisen på Havnebygningen i Nakskov10.4.2025 09:32:09 CEST | Pressemeddelelse
Efter en udbudsrunde med fire bydende virksomheder er entreprenørfirmaet Kjær & Lassen blevet valgt som hovedentreprenør på renoveringen af Havnebygningen i Nakskov. Der er givet en tilbudssum på 25,77 millioner kroner, og projektet realiseres som en del af Nakskov 2030-initiativet med støtte fra A.P. Møller Fonden, der har bidraget med godt 50 millioner kroner til renoveringen af Havnebygningen og Honnørkaj.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum