Ingen blinde vinkler i studievalget

Uddannelse er den sikre vej til job. Det mantra er gang på gang blevet udfordret i de seneste års uddannelsespolitiske debat og strøm af nye tiltag på uddannelsesområdet.

Et bedre match mellem uddannelse og job var centralt ved sidste uges Uddannelsestopmøde i Kolding. En ny nordisk undersøgelse foretaget af uddannelsesmediet Studentum viser, at det også er højt på de uddannelsessøgendes dagsorden på tværs af Skandinavien.

6.568 unge i Danmark, Norge, Sverige og Finland deltog i undersøgelsen. Via besvarelserne på 25 spørgsmål kortlægger den, hvad der afgør studievalget for nordiske unge anno 2016.

Passion og realisme i balance

Spændende fag er den faktor, der trækker mest for studiesøgende i alle fire nordiske lande. Ni ud af ti studiesøgende i Danmark og Norge vælger først og fremmest uddannelse med hjertet. I Finland og Sverige er det syv ud af ti.

“Førstepladsen til interessante fag puster til myten om virkelighedsfjerne studerende og giver ammunition til argumentet om, at for mange uddanner sig til arbejdsløshed. Besvarelserne i undersøgelsen giver dog et mere nuanceret billede af balancen mellem passion og realisme i studievalget. De unge vil have en uddannelse, der fører til et job, de kan se sig selv i om 30 år," udtaler kommunikationskonsulent ved Studentum.dk, Sofie Gry Laursen.

På tværs af landene vægter to ud af tre jobmuligheder efter studiet højt. Samtidig undersøger mere end hver tiende jobmulighederne, før de vælger uddannelse.

Ser man på de enkelte lande, står det imidlertid klart, at finnerne og svenskerne tager teten i forhold til at lade arbejdsmarkedets realiteter styre studievalget. For nordmændene og danskerne er studietiden i lige så høj grad en dannelsesrejse. Hvor blot 12 % af finnerne og svenskerne prioriterer studiemiljø og storby i valget af studiested, er det tilsvarende tal 24 % for de danske deltagere og 28 % for de norske deltagere.

Danskere drømmer - Svenskere er realister

Efterspørgslen på arbejdsmarkedet er med til at styre valget af uddannelse for flertallet af undersøgelsens deltagere. Med 90 % er de svenske unge realister efter mange år med svære vilkår på arbejdsmarkedet. De danske unge har ikke været nært så hårdt ramt. Det afspejler sig i, at blot 58 % svarer ja til, at arbejdsmarkedets efterspørgsel har indflydelse på deres studievalg. Finnerne og nordmændene ligger sig midt imellem på 76 %.

Det aktuelle fokus på dimensionering af uddannelsesudbud til arbejdsmarkedets efterspørgsel, har tilsyneladende lavere tilslutning blandt danske uddannelsessøgende end i resten af Skandinavien. Blot 34 % af de danske deltagere i undersøgelsen er enige i den tilgang. Til sammenligning er henholdsvis 58 %, 45 % og 42 % af de finske, norske og svenske deltagere enige i, at arbejdsmarkedets behov skal styre udbuddet af uddannelser.

Studerende vil tæt på erhvervslivet

I sidste uges tale ved Uddannelsesmødet fremhævede Uddannelses- og forskningsminister, Ulla Tørnæs, det igangværende arbejde med at skabe en ny erhvervskandidat i forsøget på at bygge bro mellem uddannelse og job.

Mens de finske og svenske unge prioriterer fleksibilitet som deltid og fjernundervisning en anelse højere end de danske og norske unge, er koblingen mellem uddannelse og erhvervsliv i højsædet på tværs af landene. Hver femte vil i praktik i løbet af uddannelsen, og uddannelsen skal samarbejde med erhvervslivet. Det er vigtigt eller meget vigtigt for mellem 77 % og 94 % af deltagerne i undersøgelsen.