Vi fjumrer ikke, vi holder sabbat! De unge svarer igen på Fremdriftsreformen

Et år før man skal leve mekanisk videre
Mere end 61 % af de over tusind adspurgte mener, at et fjumreår har et vigtigt formål. Blandt de 15-20 årige svarer 58%, at fjumreår er vigtige, mens tilslutningen fra de 20-30 årige er helt oppe på 68%. Men betegnelsen fjumreår er ingen af de adspurgte tilhængere af:

“Jeg ville ikke kalde det et fjumreår men et udfoldelses år og hvor man får lov til at leve lidt før man skal leve mekanisk videre. ” (Deltager i undersøgelsen, 15-20 år)

Fjumreår - skabt af medierne?
Fjumreår har stået i den danske ordbog siden 1989 og er indbegrebet af en periode, som et ungt menneske tilbringer mellem to uddannelser med at arbejde, rejse eller på fx et højskoleophold. I vores undersøgelse fandt vi, at de unge hellere vil holde et sabbatår end et fjumreår:

“Fjumre år er en negativ diskurs skabt af medierne og politikerne. ” (Deltager i undersøgelsen, 20-30 år)

“Jeg hader ordet fjumreår--det er et nødvendigt modenheds år - det burde være et krav at man kom ud og fik et job og prøvede at være en del af samfundet inden man igen ender på skolebænken. Mange nyuddannede magter ikke et job… og føler konstant pres hvis jobbet stiller krav” (Deltager i undersøgelsen, 20-30 år)

Sabbatår eller et år hvor unge fjumrer rundt
I de unges optik er det mere passende med betegnelsen sabbatår. De unge oplever ikke selv de fjumrer rundt, inden de vælger uddannelsesretning:

“'Fjumreår' er dog den helt forkerte betegnelse for de fleste. Mange bruger året på at få erhvervserfaring, der hjælper til at komme ind på drømmestudiet. Mange bruger det til at finde sig selv og få en bedre ide om, hvad man har lyst til at lave resten af livet - hvilket netop også hjælper til at få de unge hurtigere på arbejdsmarkedet. ” (Deltager i undersøgelsen, 15-20 år)

Unge efterspørger at tonen i dialogen ændres
“Er det måske på tide vi retter os ind efter, hvad der rører sig i de unges verden? Og giver dem ret til at kalde fjumreåret et sabbatår? Er det i virkeligheden et tegn på modenhed, at de ikke tager forhastede beslutninger?  Det, de unge efterspørger, er at tonen i dialogen ændres. De føler ikke, de tager et fjumreår, men rettere et ’selvudfoldelsesår’, der forbereder til voksenlivet, og giver frirum til ikke blot at vælge uddannelse men også retning i livet”, udtaler Studentum.dks informationschef Tina Fisker, som også er ansvarlig for undersøgelsen.

“Fjumreår er ikke noget man bør tage. Derimod er et sabbatår der giver mening og som er relevant for personlig udvikling en rigtig vigtig ting. Her kan man stifte bekendtskab med mange ting. Erhvervserfaring, værnepligtig, rejse og meget andet. ”. (Deltager i undersøgelsen, 20-30 år)

Der skal også være tid til almen ’dannelse’
Studentum.dk spurgte de unge, hvorfor et fjumreår/sabbatår er så vigtigt. De unge svarer, at de har brug for et pusterum. Det forventes man præsterer i folkeskolen. Politikere efterspørger højere krav for adgang til gymnasiet og erhvervsuddannelser. Herudover skal de nu igennem uddannelser på rekordtid, samtidig med at arbejdsgivere forventer, at man har klemt et praktikophold ind.

“Jeg tror det er vigtigt at man som ung i dag får en pause mellem det enorme pres og høje forventninger. Specielt hvis den tid bliver brugt på at rejse eller arbejde, så man bliver et formet og dannet menneske. ” (Deltager i undersøgelsen, 15-20 år)

Kontakt Informationschef Tina Fisker på telefon 69 91 15 45 eller på tina.fisker@studentum.dk for yderligere oplysninger og information om undersøgelsen.